Sådan laver du kirke for børn

Kirkerne skal opprioritere børnene, mener tre erfarne konsulenter. Derfor får du her deres bedste råd og konkrete værktøjer til at starte eller videreudvikle en børnekirke.

Danske kirker skal have meget større fokus på børnene, mener tre garvede konsulenter. Nyere undersøgelser viser da også den store vigtighed af, at børn hører om Jesus i en tidlig alder. Der findes ikke danske tal, men for eksempel viser en undersøgelse fra The Barna Group, at 43 procent af alle amerikanere, der har accepteret Jesus som deres Frelser, gjorde det, inden de blev 13 år.

Dorthe Lykke Jensen er landsleder i den tværkirkelige organisation Børn & Tro. Hun har arbejdet fuldtid med børn og deres tro i 18 år, og hendes erfaring er også, at børn er meget åbne over for den kristne tro.
– De giver øjeblikkeligt gensvar, når man fortæller om Jesus, og de venter ligesom på, at nogen fortæller om ham, siger Dorthe L. Jensen.
Hun mener, at børnekirke er det vigtigste, der foregår i kirken.
– Hvad man lærer i barndommen, styrer en allermest i livet, og jo før man får grundlæggende gode vaner des bedre – det gælder også vores forhold til Gud, siger landslederen.

Børn lærer uden filter

Lise Daugaard er børne- og juniorkonsulent i Apostolsk Kirkes Børn og Unge på 21. år. Hun brænder for børnekirke, fordi børnene skal have fællesskab med andre kristne børn, undervises og opleve Guds nærvær, ligesom voksne gør i kirken.
– Børn kan lære Jesus lige så godt at kende, som voksne kan. Der er jo ikke noget mere enkelt end evangeliet, og Biblen siger, at dem, der ikke er for kloge, har nemmere ved at forstå Guds storhed. Derfor må børnekirke ikke være børnepasning, påpeger hun.
Berit Skødt er konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler på 12. år.
– Børnekirke er meget vigtig, fordi vi skal lære børnene op til at dele evangeliet med andre børn. De skal kunne leve af deres tro og altså have Gud med i deres hverdag, siger hun.

Fra kælderfugt til kvalitet

Alle tre konsulenter kommer rundt i forskellige kirker, og de er enige om, at der ikke bliver gjort nok for børnene.
– Nogle steder har børnene et lille, fugtigt kælderrum, og det viser jo, hvordan man prioriterer. Det undrer mig meget, at børnene får så lidt fokus, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er.
Jeg møder hele tiden mennesker, der siger, hvor afgørende det var for dem at lære om Gud som børn, og andre ønsker, de havde hørt om ham som børn, fortæller Dorthe L. Jensen fra et tværkirkeligt synspunkt.
Inden for folkekirken oplever Berit Skødt, at der er store forskelle på, hvor meget fokus der er på børnene.
– Nogle steder er børnene på dagsordenen, og andre steder kan de opleves som et problem, hvor man tænker, ’hvad skal de her børn i kirken’. Vi skal ikke tænke, ’det er lige meget, det er bare børn’. Nej, vi skal tænke i kvalitet, ligesom vi gør til de voksne, og vi skal bruge penge på børnene, mener hun.

Små børn kan opleve Gud

De er dog også alle tre enige om, at der er kommet større fokus på børns åndelighed de sidste år.
– Der har været en forskrækkethed over, at man ikke må manipulere med børn og fortælle dem for meget om frelse og kors. Men nu er der mere åbenhed om, hvordan børn kan opleve Gud i en meget ung alder på deres niveau, fortæller Lise Daugaard.
Hvis du ønsker at starte eller videreudvikle en børnekirke, er det netop udviklingen af børnenes åndelighed, der skal være i centrum. Det sker især i undervisningen.
Her anbefaler Berit Skødt undervisningsformen Godly Play. Det foregår ved, at alle sidder i en cirkel på gulvet, mens medarbejderen fortæller en bibelhistorie med figurer og ting, som han flytter rundt på. Bagefter spørger han børnene, om de kan kende noget fra deres liv.
– Har man eksempelvis fortalt om Den fortabte søn, svarer et barn måske: ’jeg kender til ikke at have venner’, og så får man en snak om det. Dermed tager vi udgangspunkt i børnenes liv, fordi vi inddrager dem, og vi møder samtidig det enkelte barn, fortæller Berit Skødt.

Brugbar undervisning

Dorthe L. Jensen anbefaler, at du vælger en nøglesætning, som du taler til børnenes hoved, hvor de lærer om Gud; til hjertet, hvor det relateres til deres liv; og til hænderne: hvad kan de bruge det til.
Når hun fortæller en bibelhistorie, hopper hun ud af historien tre steder og taler først til hovedet, så til hjertet og til sidst til hænderne.
– Et eksempel kan være nøglesætningen: ’Gud elsker dig’. Til hovedet fortæller jeg, at Gud elsker dem og beskriver Guds kærlighed ud fra en bibelhistorie. Til hjertet kommer jeg med et hverdagseksempel fra mit eller et barns liv, for eksempel: ’her troede jeg, at Gud ikke elskede mig.’ Til hænderne siger jeg måske: ’i løbet af næste uge kan du snakke med Gud om alt, der foregår i dit liv, for han vil gerne høre det,’ råder hun.

Fjern mellemmanden

Lise Daugaard anbefaler, at du for eksempel bruger billeder, dukketeater eller laver drama med børnene. Men hun mener også, det er meget vigtigt, at børnene ikke kun får viden om Gud – de skal også have en hjerte-relation til ham. Det sker, når du giver børnene værktøjer til selv at snakke med Jesus gennem bøn i stedet for, at du beder på vegne af dem.
– Efter bibelfortællingen kan du for eksempel sige, ’nu vil vi snakke med Jesus, og jeg vil gerne, at I fortæller Jesus, hvem I er glade for, og fortæl, hvad I synes om ham; kig på mig, når I er færdige’. Jeg slutter af med at sige, ’tak Jesus, fordi du lytter til, hvad vi fortæller dig’.
Hvis børnene er over fem år, kan du stille lidt sværere spørgsmål og spørge, om nogen vil dele deres tanker, siger Lise Daugaard, som oplever, at Gud møder børnene i bønnen.

Opbakning og planlægning

Når du vil starte eller videreudvikle en børnekirke, skal du først og fremmest inddrage ledelsen i din kirke, så du ved, at du har opbakning. Det er også afgørende at skabe opmærksomhed om børnene i kirken. Du kan eksempelvis fortælle under gudstjenesten, hvad børnekirken skal lave i dag, eller børnene kan inddrages i gudstjenesten.
– Præsten kan også italesætte børns tro i en prædiken, for når menigheden forstår, at børnene har deres plads i kirken, vil flere bære med, siger Berit Skødt.
En anden vigtig ting er planlægning og struktur. Du kommer langt ved at have en planlægger på holdet, for børnekirke kræver samme grad af planlægning som voksenkirke, hvis den skal blive god, mener Dorthe L. Jensen.
– Sæt jer ned og find ud af, hvad I brænder for, og hvad jeres mål er for børnekirken. Lav en plan for det næste kvartal over, hvem underviser i hvad, hvem køber ind, og hvilke medarbejdere er på, siger hun.
Men hvordan finder man så medarbejdere?
Involver forældrene og spørg i kirken. Gør opgaverne konkrete, for der er både brug for folk til at skære frugt, tegne, lege og undervise. Der er også brug for mennesker til at bede for børnekirken hver uge.
– Mit bedste råd til at bygge en god børnekirke er at bede for den og finde faste forbedere. Når mennesker er med til at bede, bliver de også mere åbne for at involvere sig, fortæller Berit Skødt.

Alle tre konsulenter understreger, at du er meget velkommen til at kontakte dem, eller andre kirkelige organisationer, for at få hjælp og inspiration i arbejdet med børnekirke.

Flere råd fra konsulenterne

– Hav et varieret program med velkomst, sang med fagter, bibelhistorie, samtale, bøn, aktiviteter/leg. Skab trygge rammer ved at have de samme programpunkter.
– Du kan finde en masse materiale til både undervisning, samtale, aktiviteter og lege på bl.a. soendagsskoler.dk, bornogtro.dk og børnezone.dk. Fx det komplette materiale Kirkefrø, der følger kirkeårets tekster, og GPS, som er tv for børn.
– I velkomsten skal hvert barn nævnes ved navn, så det bliver set. Sid i en cirkel og stil et par enkle spørgsmål.
– Find konkrete værktøjer til at tale om tro med børn i bogen ”Tro i børnehøjde” af Rachel Turner.
– Send børnekirkemedarbejderne på kursus til inspiration og ny energi. DFS, Børn & Tro og andre kirkelige organisationer udbyder kurser.
– Hav et par faste medarbejdere, da det skaber tryghed.
– Hav mere fokus på det enkelte barn end på din opgave, så du udstråler, at du vil barnet.
– Lav kortere delmål som fx ”børnene skal lære at bede”, ”lære at være stille”, ”have det rart”, som er realistiske og kan måles.