Snak og æd – Det’ for mænd!

I Holstebro Oasekirke samles mændene om bålet for at æde – og snakke fortroligt.

Peter Sode Jensen, som er præst i Holstebro Oasekirke, har sammen med en gruppe mænd udviklet et koncept, hvor mænd kan snakke sammen om dybere emner.

Inspirationen kommer fra Dansk Sommeroase, hvor Ruben Knudsen fra Mand og mand imellem fik bragt mænd og deres kampe i deres personlige liv i fokus.

I vinteren 2014 afholdt en gruppe mænd fra Holstebro Oasemenighed en aften i shelter, hvor de sad og spiste bålsuppe i regnvejr. Her fik de snakket om, hvordan de kunne skabe et rum til dybere snakke med hinanden.

For mænd er det ofte nemmest at snakke om biler, arbejde, computer eller andre overfladiske ting.
Den her gruppe skulle være anderledes. Det var vigtigt for dem både at skabe trygge rammer og at motivere mænd til at prioritere de fortrolige snakke med hinanden.

Fortrolige snakke om bålet

– Det gik op for os i løbet af den aften, at det at sidde og stirre ind i gløderne fra bålet sammen, hjalp os tilbage til noget oprindeligt.

Ligesom da vi som børn var på lejr og sad alt for sent oppe ved bålet, og samtalerne begyndte at blive dybere og mere fortrolige.

Det, at vi havde fokus på bålet og ikke på hinanden, hjalp os til at lukke op for det, der rørte sig inden i os. Derfor blev det udgangspunktet for vores måde at mødes på, husker Peter.

En fra menigheden havde bygget bålhytten i Nr. Felding, og det er derfor naturligt at afholde Snak og æd-aftenerne her.

De mødes kl. 18 til bålsuppe, som er tilberedt hjemmefra og varmes op over bålet. Derefter præsenteres aftenens tema, og så går talestokken rundt. Reglerne er, at den som har talestokken har ca. 10 minutter til at fortælle om sin historie i forhold til aftenens tema. Mens man taler, er det forbudt for de andre at spørge, kommentere eller overtage ordet.

Det er et tilbud at dele

Aftenens tema kan fx være: Fortæl historien om din far.

Her kan man så vælge at fortælle den sjove historie, den svære historie, den distancerede historie eller den dybt personlige historie.

Hvis Gud er en del af historien, bliver han inddraget gennem de enkeltes fortællinger. Er Gud ikke en del af det, er han naturligvis ikke en del af fortællingen. Ønsker man ikke at dele noget, kan man melde pas, og talestokken går videre.

Når talestokken bliver budt rundt til sidst kan de, der alligevel gerne vil dele noget, komme til. Men det er helt frit.
Man kan sagtens komme og lytte en hel aften.
– Netop det med, at det er helt frit, hvad man deler, er med til at gøre, at både menighedens mænd og de mænd, de inviterer med, kan føle sig frie og inkluderede på deres egne præmisser.

Desuden har vi en regel om, at det, der deles ved bålet, bliver ved bålet, og derfor må man ikke spørge ind til det, andre har sagt, efterfølgende.
Og man siger det naturligvis heller ikke videre til andre. Vi har underlagt os selv tavshedspligt og fortrolighed, forklarer Peter.

Mødes for at lytte

Gruppen er åben for mænd i alderen 18+, og det er både menighedens mænd og deres naboer og bekendte, som møder op.
Der er gerne en 5-10 stykker, og det er ikke alle, der har Gud med i deres hverdag. Er der mange, deler de sig op og laver to bål og to grupper, da deres erfaring er, at det er vigtigere, at alle kan komme til orde, end at alle hører, hvad der bliver sagt.

Af emner, de har haft oppe at vende kan nævnes: Fortæl historien om din drengetid, Fortæl om din mor, Hvem har haft størst indflydelse på dit liv?, Hvad kan gøre dig vred?, Har du noget til gode? og Hvis du kunne leve det samme liv en gang til, hvad ville du så gentage? Det er den, der står for aftenen, som vælger aftenens emne.

– Til sidst slutter vi af med en runde, hvor alle i 1-2 sætninger fortæller, hvordan de har oplevet aftenen. Den bedste respons, vi har fået, var en der udbrød: Det har sgu’ været en god aften. Det viser, at det er en rummelig gruppe, hvor alle mændene føler sig godt tilpas og får noget ud af det, siger Peter.

– Vi mødes for at lytte til os selv og hinanden. For at blive bevidste om, hvad der er på færde i vores eget liv og ikke for at fikse hinanden.

Vores ønske er at blive bedre mænd over for vores ægtefæller og vores børn. Og det er ret sjovt, for der er nu fem i menigheden, der har bygget en bålhytte i deres egen have, som de inviterer deres ægtefæller, børn og venner til at sidde sammen i og nyde fællesskabet omkring bålet.

Det tyder på, at de forbinder det at samles på den måde med noget rart og vigtigt.

Kvinderne følger trop

– Det er sjovt, at kvinderne i menigheden har kopieret konceptet. De kalder det snak og spis, da æd var lidt for meget. Det, der virkelig tiltalte dem, var, at de ikke måtte spørge ind til det, der var blevet delt efterfølgende. Kvinder har det ofte med at tage overansvar, hvis de har hørt om nogen, som har det svært.

Det gør det nemmere for dem at være til stede og lytte til hinanden, når de derefter kan lade det ligge.

De mødes som solsikker om lyset, da solsikker altid drejer hovedet efter lyset.

Bedre kommunikation generelt

– Gruppen er sjældent den samme, der mødes, fordi konceptet er så åbent og inviterende. På den måde kan vi ikke snakke om, at der sker en udvikling i selve Snak og æd gruppen.
Men vi kan observere, at mændene i vores menighed er blevet meget bedre til at kommunikere om de dybere emner – og det var jo netop vores anliggende helt fra starten af. Der kan vi se den helt store og afgørende forskel.

Når først et emne er kommet op ved bålhytten, kan man jo selv vælge at bringe det på banen igen i en anden sammenhæng, og det er ofte nemmere at lukke op for det svære, når det har været delt før.

– Vi havde en enkelt aften, hvor Ruben Knudsen fra Mand og mand imellem kom og fortalte om mænd og deres seksualitet. Den aften brugte vi mere tid til foredraget og havde derfor ikke så meget tid til at dele med hinanden. Men vi prioriterede det, fordi vi vidste, at det var et vigtigt emne.

Bedre forståelse

– Personligt har jeg en mentor og andre, jeg har delt mine fortrolige og personlige emner med, så på den måde har jeg ikke selv haft noget at dele, som jeg ikke allerede havde delt med andre. Men det, det giver mig som præst, er en meget større forståelse for de mænd, jeg møder. Når jeg hører om deres historie – og ofte er der en smertelig historie – vokser min kærlighed til det medmenneske.

– Jeg kunne godt ønske for fremtiden, at mænd i det hele taget bliver bedre til at tale med hinanden. Det er ikke nemt at være mand. Ofte har vi nogle smertefulde oplevelser med i bagagen og kan have svært ved at finde et rum, hvor vi kan dele det med andre. Så det bliver lukket væk i en skuffe. Men det forsvinder ikke, det kommer blot ud på andre, og nogen gange uhensigtsmæssige, måder, mener Peter.

Når Peter Sode Jensen overgår fra at være præst i Holstebro til Silkeborg Oasemenighed i 2018, er der en etableret gruppe, som fortsætter med Snak og æd i Holstebro.

Nu hvor mændene har lært at åbne sig for hinanden, er det noget, de ønsker at holde fast i og dele med andre.