Ligklædet er gengivet i oldtidens kirkekunst

(Læsetid: 5 minutter)
Ikonen fra Santa Katharina klosteret.

Den ældste ikon af Jesu ansigt, der ligner næsten alle nyere billeder af ham, findes i Santa Katharina-klosteret i Sinai. De ikoner, vi køber i dag, er ofte en slags ”kopi” af ikonet i Sinai. Originalen er af Kristus som Pantocrator, Verdens-herskeren. Det er et voksmaleri på træ, 85 x 45 centimeter. Det er sandsynligvis malet midt i 540’rne.

På denne ikon i Santa Katharina-klosteret, er Jesus en smuk og usædvanligt tiltalende mand på omkring 35 år.

Det er bemærkelsesværdigt smukt, og det gør godt at se på billedet. Øjnene slipper det ikke så let igen. Der er noget værdigt, roligt og ophøjet over kunstværket, og det er malet med stor dygtighed.

Jesus velsigner med sin højre hånd, fingrene ser ud til at bevæge sig. I venstre hånd holder han en stor bog med et kors på forsiden.

Glorien (haloen) er stor, guldfarvet og har en antydning af et kors. Der er malet blomsterkroner af noget, der ligner tusindfryd på begge sider af haloen – ligesom på ligklædet.

Professor Danin har bevist, at der er tale om gul Chrysantemum coronarium, som er meget udbredt i Israel.

Før denne ikon blev malet, blev Jesus ofte portrætteret som en ung skægløs mand, ofte inspireret af romerske ideal-figurer som Apollon eller Hermes.

I kirken Basilica di San Vitale i byen Ravenna i Italien findes der nogle fantastiske mosaikker. Nederst over ​​koret troner Jesus på jordkloden som pantokrator – verdenshersker. Han holder de syv segl i sin hånd. Det er fra ca. 540 e. Kr. Her er Jesus ung og skægløs.

Men højere oppe på væggen finder man en mosaik fra år 548. Her fremstilles Jesus meget ældre, med langt hår, midterskilning og to lokker på panden, og med skæg.

Teksten i dette tema-nummer kommer fra ”Torino-Ligklædet” af Jostein Andreassen og Oddvar Søvik. Bogen kan købes hos Hosianna.dk
På dansk er læge Niels Svenssons bog, Det Sande Ansigt, tidligere udkommet på Gyldendals forlag. Den giver en lægefaglig vurdering.

Hvad er der sket? Som omtalt i kapitlet om ligklædets historie, spillede klædet i år 544 en afgørende rolle, da byen Edessa undgik at blive ødelagt af fjendtlige styrker. Klædet og billedet af Jesus blev derefter kendt viden om, og fra det tidspunkt ændrer kirkekunsten sig totalt, når det gælder fremstillingen af Jesu ansigt.

Men tilbage til ikonen i Santa Katharina-klosteret. I bogen The Shroud of Turin. An Adventure of Discovery (1998) fortæller den amerikanske professor Alan Whanger, hvordan han opfandt en fotografisk overlægningsteknik, så han kunne projicere store billeder over hinanden for at sammenligne dem på samme skærm.

Denne teknik har han brugt til at sammenligne ikonen i Santa Katharina med ansigtet på ligklædet i Torino. Ved at forstørre billedet af begge ansigter til nøjagtig samme størrelse på ca. 150×100 centimeter og derefter projicere billederne over hinanden på et rudenet i størrelse 1×1 cm, fandt han en helt forbløffende lighed mellem dem.

Da han talte de identiske detaljer, fandt Whanger 250 kongruente punkter, Points of Congruence, mellem Pantocrator-billedet fra Santa Katharina-klosteret og ansigtet af manden på ligklædet i Torino!

Whanger påpeger, at det i en retssag er nok med 45-60 sammenfaldende punkter (Points of Congruence) til at erklære, at to ansigter tilhører en og samme person. Her var tallet 250! Den kunstner, der malede ikonen, må nødvendigvis have haft ansigtet på ligklædet foran sig.

Alan Whanger har også gjort andre vigtige opdagelser. Han har blandt andet påvist, at aftrykket på ligklædet er en slags røntgenbillede: Man kan tydeligt se knoglerne i håndroden og fingrene. Selv tommelfingeren på højre hånd, som er bøjet ind under håndfladen (og som derfor skulle være usynlig), kan skimtes på aftrykket.

1. Billedet er fra apsis (rundbuen over alteret) i San Vitale-kirken i Ravenna i det nordøstlige Italien. Således blev Jesus fremstillet i en mosaik o. år 540. Han er Verdensherskeren (Pantokrator), men vi bemærker, at kunstnerne på denne tid forestiller sig ham som en ung mand med kort hår og helt uden skæg.

2. Længere oppe over alteret i den samme kirke har Jesus pludselig dette udseende. Han er en del ældre og har langt hår og skæg. Han har nu de træk, som vi kender i dag. Denne mosaik er fra ca. år 548 og er altså lavet efter, at man fandt Edessa-klædet.

3. Her er Jesu ansigt præget på en mønt for allerførste gang. Mønten er byzantinsk, fra 692-95 og udstedt af kejser Justinian II i Konstantinopel. Den latinske tekst på mønten betyder: ”Jesus Kristus, Konge over dem, som regerer”. Den amerikanske forsker Alan Whanger fandt hele 145 sammenfaldende punkter (ligheder) mellem ansigtet på denne mønt og ansigtet på Ligklædet. Det viser, at kunstneren, som udformede mønten, har brugt ligklædets ansigt som model.

4. Guldmønt med billede af Jesu ansigt, udstedt af kejser Constantinos II i Konstantinopel i 945 kort tid efter at Edessa-klædet ankom til byen. Ansigtet på mønten viser stor lighed med ansigtet på klædet. Whanger fandt over 90 sammenfaldende punkter. Mønten er omtrent på størrelse med spidsen af en tommelfinger. Når det gælder fingeraftryk, er 12 lighedspunkter tilstrækkeligt som eneste bevis i en norsk retssal.

5. Det hellige mandyl, det hellige ansigt, er et meget udbredt motiv på ikoner i Østkirken. Dette eksemplar blev købt i Tallin i Estland i 2011. Fremstillingen af Jesus er næsten uændret i løbet af 1500 år, helt siden det blev malet første gang ca. år 545.

Teksten er et uddrag fra bogen ‘Torino-ligklædet’, som kan købes her.

Læs også