Hvad siger forskningen om ligklædet?

(Læsetid: 6 minutter)
Sådan forestiller Jackson sig, at Jesu legeme blev pakket ind i ligklædet og omviklet med bånd.
Det var sandsynligvis dette, Peter og Johannes så, da de gik ind i graven. Den døde Jesus var forsvundet. Klædet var tomt, men båndene var ikke løst op!

Ligklædet i Torino blev udstillet offentligt fra den 27. august til den 8. oktober 1978 i Torinos domkirke. Dette skete som markering af, at det var 400 år siden, klædet blev transporteret til Italien fra Frankrig. Næsten 3,5 millioner besøgende kom for at se ligklædet, der var udstillet bag skudsikkert glas.

I dagene efter udstillingen stod ligklædet til rådighed for 24 medlemmer af det såkaldte STURP-team, The Shroud of Turin Research Project. De fik kun fem døgn, eller præcis 122 timer, til at tage deres prøver og analyser. Klædet lå udspændt over et bord, som kunne rotere. Arbejdet fortsatte døgnet rundt. Nogle sov mens andre arbejdede. Det blev taget 30.000 billeder med en række forskellige teknikker i tillæg til en stor mængde prøver.

Man ønskede først og fremmest at få svar på følgende spørgsmål:
a) Hvilke komponenter består billedet af?
b) Hvordan blev billedet dannet?
c) Er det ægte blod, der er på klædet?

FUND I STURPUNDERSØGELSEN

Det tog tre år at behandle resultaterne fra den fem dage lange undersøgelse. Omkring 400 forskere fra 50 videnskabsgrene deltog. De oplyser, at de tilsammen har brugt ca. 150.000 timer på denne forskning. Der blev udgivet en række fagfælle-bedømte (peer-reviewed) forskningsartikler, altså artikler med stor videnskabelig tyngde.

I 1981 kom deres rapport. Dette er nogle af konklusionerne:

1) Billedet på ligklædet er opstået ved en farveændring til gul-brun i hørfibrene, der udgør trådene i klædet. Billedet findes i overfladen af ​​stoffet, det går ikke igennem individuelle tråde. Disse tråde er syletynde og svarer i tykkelse til 1/15 -1/30 af et menneskehår. Billedet er ensfarvet.

2) Billedet kan ikke være malet. Der findes nemlig ikke noget fremmed farvestof. Billedet er uden retnings-egenskaber, så penselstrøg er udelukket. Det kan heller ikke være lavet ved hjælp af syre, for det ville være trængt ind i klædet. Billedet kan ikke være fremkommet ved inddampning, som giver et meget mindre tydeligt billede.

3) Billedet er ikke et aftryk skabt ved berøring. Det ville have givet et misdannet og utydeligt billede, – og et kraftigere billede på undersiden, hvor presset var størst. Men billedet er lige tydeligt på mandens forside og bagside.

4) Et muligt svar på spørgsmålet om, hvordan billedet blev dannet, er, at aftrykket er en slags brand-mærke. Det kan fremkomme ved en meget intens, men også meget kortvarig påvirkning af lys eller varme. Der er nemlig samme farvebrydning i kanten af de svage folder fra branden i 1532. Men varmeudviklingen, der kan have forårsaget billedet, har varet i ca. 1/1000 sekund – ellers ville varmen have brændt huller i klædet. Hvordan en død krop kan udstråle en sådan varme, er der ingen videnskabelig forklaring på. En række andre teorier og forklaringsmodeller er også blevet overvejet.

BLODET PÅ KLÆDET

Mens billedet af manden på klædet er negativ, er blodpletterne i positiv. Under disse blodpletter er der ingen aftryk. Blodpletterne blev således aflejret på klædet før billedet blev dannet. Der er tale om ægte blod af typen AB. I vor tid har 18 procent af jøderne denne blodtype, hvilket er ret usædvanligt. I Norge er tallet kun fire procent.

Forskerne fandt også, at vene- og arterieblod befinder sig på de helt de rigtige steder på den afbildede krop. Forskellen mellem vene- og arterieblod blev først opdaget i 1593 af italieneren Andrea Cesalpino.

Det anses for umuligt at fremstille kunstigt koagulerede blodpletter på medicinsk overbevisende vis.
Med mikro-spektrofotometri – der studerer fibre fra klædet under forskellige belysninger – fandt forskerne porfyrin, en bestanddel af ægte blod. Ultraviolet bestråling viste en rand af blodplasma omkring blodpletterne.

En person, der er korsfæstet, bliver langsomt kvalt. Under denne proces opsamles der vand i hjertesækken og lungerne. Når det gælder sårmærket i siden, viser kemiske analyser, at blodpletten indeholder én del blod og seks dele vand (lungeødem).

JESU KORSFÆSTELSE

De jødiske ledere bad Pilatus om at få knust benene på tre korsfæstede for at fremskynde dødsprocessen. Dermed ville de blive kvalt, og man kunne tage dem ned fra korset før sabbatten begyndte.
Dette skete med de to røvere, men da de kom til Jesus, var han allerede død. Derfor blev hans ben ikke knust. Men for at være på den sikre side, stak en af ​​soldaterne et spyd i hans side. (Se Johannes-evangeliet, kapitel 19, vers 31-37.) Johannes fortæller, at da soldaten stak Jesus i siden, flød der ”blod og vand ud”. På ligklædet kan man se, hvor flydende denne væske har været i sammenligning med de andre blodpletter. Dermed blev to profetier om Jesus fra Det Gamle Testamente opfyldt: «Ingen af hans knogler må brækkes» (Salme 34, vers 21) og «De skal se hen til ham, som de har gennemboret» (Zakarias 12, vers 10).

KROPPEN OG KLÆDET

Forskerne konkluderede, at kroppen ikke kan have været i kontakt med klædet i længere tid. Der er ingen tvivl om, at manden var død, men intet tyder på, at kroppen var begyndt at rådne. Så manden må have været fjernet inden udgangen af ​​3-4 dage.

Hvordan kroppen er blevet adskilt fra klædet er imidlertid en gåde. Klumperne af størknet blod er fuldstændig intakte. De viser sig ved omhyggelig mikroskopi at være fuldstændig uberørte. Disse størknede blodpletter ville have revet dele af stoffet og hår fra kroppen med sig, hvis nogen med magt havde prøvet at fjerne klædet fra kroppen.

På hele den lange side af klædet er der påsyet en strimmel af samme stof som klædet. Sandsynligvis er denne strimmel oprindeligt blevet skåret af klædet for at vikle det omkring kroppen. Vi, der har skrevet denne bog, besøgte i 2013 fysikeren John Jackson, manden som ledede STURP.

Han er en af de mest erfarne af alle ligklædeforskerne. Han hævder at have fundet spor af denne strimmel og viste os, at den var 4,42 meter og præcis lang nok til at surre rundt om kroppen. I så fald bliver det endnu mere mærkeligt, at manden er kommet ud af klædet. Måske var det dette, der gjorde, at Johannes «så og troede»? (Se Johannes-evangeliet, kapitel 20, vers 8)

KONKLUSION

STURP-teamets hovedkonklusion efter tusinder af timers forskning og analyser var: ”Vi ved ikke, hvordan billedet på ligklædet blev lavet. Det er et mysterium.”

Da teamet præsenterede deres rapport på et pressemøde i 1981, blev de spurgt, om de efter tre års forskning havde fundet noget, der modsagde beskrivelsen af Jesus’ lidelse, død og opstandelse i Det Nye Testamente. ”Nej, ingenting,” lød svaret samstemmende fra de 40 førende forskere i STURP- teamet. Blandt dem var der både ateister, agnostikere, jøder og kristne.

Teksten er et uddrag fra bogen ‘Torino-ligklædet’, som kan købes her.

Læs også: Forkert C14 datering af ligklædet

Læs også