Ramadan betyder faste – og måske øget forfølgelse
Begyndelsen af islams fastemåned har fået den australske regering til at advare om mulige terrorangreb fra IS-grupper.
I nogle lande, som fx. Nigeria, har de kristne kirker uddelt fødevarer til fattige muslimer og beder for fred til trods for det seneste års massakrer, skriver The Christian Post.
De seneste terrorangreb – lige før ramadanens start – i verdens største muslimske land, Indonesien, har fået Australiens udenrigs- og handelsministerium til at advare mod eventuelle yderligere angreb i perioden midt maj til midt juni.
Sidste lørdag foretog en radikaliseret fransk muslim et knivangreb, hvorved en person blev dræbt i Paris. IS har omtalt manden som en af deres ”soldater” og tilføjer, at man opfordrer til fortsatte angreb mod vestlige lande.
Også Åbne Døre advarer om øget risiko for angreb mod kristne i nogle af de muslimske lande i løbet af fastemåneden. Sidste års ramadan var en af de blodigste fastemåneder i moderne historie, idet hele 1620 personer (både muslimer og kristne) blev dræbt.