Mine forældre forventer at jeg læser videre

Hej Suh
Jeg har et problem, som jeg håber, du kan hjælpe mig med. Jeg bliver snart student og har klaret mig ret godt i forhold til karakterer.

Stort set hele min familie er akademikere og har læst på universitet, så det ligger ligesom i kortene, at jeg også skal gå den vej. Det har også længe været min drøm, men her på det sidste er jeg blevet i tvivl.

Måske er det alligevel ikke mig? Jeg kan heller ikke rigtig overskue at skulle i gang med at læse i 5 år mere nu.

Jeg har meget svært ved at snakke med mine forældre om det, for de er så glade og stolte over, at jeg skal fortsætte i deres fodspor, være ”en af dem”, så jeg er bange for, at de bliver skuffede og at jeg ikke kun nu, men også på længere sigt, bliver familiens ”sorte får”.

Jeg har meget brug for et råd til, hvordan jeg finder ud af, hvad der er det rigtige for mig at gøre.
Vh K

Kære K
Mit råd til dig er: Du skal se at få talt med dine forældre om, hvordan du har det – så snart som muligt!

Din tvivl om og usikkerhed omkring din fremtid er netop noget, som dine forældre skal og kan hjælpe dig med at blive afklaret omkring. At du oplever at skulle skjule dine inderste tanker og bekymringer for dem vil kun lægge afstand imellem jer og ødelægge jeres tilsyneladende gode forhold. Jeg forstår din frygt for at skuffe dem og også din bekymring for at falde udenfor.

Vi ønsker alle sammen at blive accepterede, som dem vi er – at blive anerkendt. Men jeg kan næsten garantere dig, at dine forældre først og fremmest ønsker, at du skal blive lykkelig, og at du skal trives med det, du uddanner dig i, og som du måske senere skal arbejde med resten af dit liv!

Men måske netop fordi det altid har ”ligget i kortene” og også længe har været din egen drøm, så har de ingen anelse om, at du er begyndt at overveje noget andet? Og når de ikke ved det, så er det umuligt for dem at vænne sig til tanken, og det er samtidig også umuligt for dem at rådgive dig eller undersøge andre muligheder sammen med dig.

Så få taget hul på den snak. Fortæl dem ærligt og åbent, hvad du tænker og føler. Det er muligt, at de i første omgang bliver lidt skuffede, fordi de havde glædet sig til at dele deres minder og gode erfaringer med universitetsverdenen med dig, men jeg er helt overbevist om, at de i sidste ende hellere vil være en del af den proces, det er for dig at beslutte, hvad du skal fremover, end at blive lukket ude af den for at ”skåne” deres følelser. Husk også på, at det, der først og fremmest binder dig og dine forældre sammen er jeres slægtskab – og ikke jeres eventuelle fælles interesser eller fælles uddannelsesforløb.

Dine forældre elsker dig, fordi du er deres datter, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at dit anderledes valg af uddannelse og profession på nogen måde vil kunne ændre på det.

Så tag mod til dig og få fortalt dem om, hvordan du har det. Det kan jo være, at der i den snak I sammen får, dukker nogle ting op, som du slet ikke selv havde tænkt på, og som måske gør dig endeligt afklaret om, hvad du skal vælge?
Hilsen Suh