Tyrkiet får ’enevælde’

Efter valget har Erdogan flertal i parlamentet sammen med præsidentmagten.

(Læsetid: 4 minutter)
Erdogan vandt præsidentvalget med 52,59 % af stemmerne (venstre billede). Erdogans alliance vandt 53,66% af parlamentet (billedet til højre). Fra nyhedsbureauet Andalou.

Recep Tayyip Erdogan vandt præsidentvalget i Tyrkiet den 24. juni. Han fik 52,59 procent af stemmerne, mens udfordreren Muharrem Ince fik 30,64 procent. Der var i alt seks kandidater til præsidentvalget, meddelte det officielle nyhedsbureau Anadolu.

Dette var første gang, at tyrkerne valgte præsident, efter at landet i 2017 med et snævert flertal på 51,4 % valgte denne styreform. I det nye system forsvinder statsministeren. Erdogan bliver nu regeringens leder. Han kan opløse nationalforsamlingen og udskrive nyvalg. Mange mener, at han også kan øve indflydelse på landets domstole.

– Det nye regime, som starter i dag, er en stor fare for Tyrkiet. Vi har nu fuldt ud fået etenmandsregime, sagde Muharrem Ince fra Det republikanske folkeparti (CHP) på en pressekonference ifølge Reuters.

Erdogan ser sin politik som en modernisering af Tyrkiet. Andre mener, at landet går i islamisk retning og bevæger sig langt bort fra grundlæggeren Mustafa Kemal Atatürks sekulære stat, som blev oprettet i oktober 1923 på ruinerne af det ottomanske muslim-imperium.

Israel frygter ’islamisten’

– Erdogan er en islamist, hans udenrigspolitik er islamistisk, han støtter Iran og Hamas, han har et dybt indgroet had mod Israel og jøderne. Dette har gjort ham til en leder i den muslimske verden, sagde Emmanuel Navon til Jerusalem Post.

Navon er tilknyttet Jerusalem Institute for Strategic Studies, Tel Avivs universitet og Herzliya Interdisciplinary Center.

– Des mere aggressiv han er mod Israel, des mere bliver han set på som den eneste leder i den muslimske verden, som siger fra og er villig til at konfrontere USA og Israel, sagde Navon.

I en analyse i Jerusalem Post påpeger Herb Keinon, at Erdogan under valgkampen midlertidigt udviste Israels ambassadør fra Ankara og hjemkaldte sin egen ambassadør på grund af oprøret i Gaza mod Israel. Keinon skriver, at kun få i Jerusalem tror, at forholdet mellem de to lande vil blive nævneværdigt forbedret.

Alligevel er der økonomiske forbindelser. Flyselskabet Turkish Airlines tjener på stor trafik til Israel, mens El Al ikke kan flyve til Tyrkiet, fordi de ikke må gennemføre flyets sikkerhedskontrol.

Parlamentsvalg

Samtidig med præsidentvalget holdt Tyrkiet valg til parlamentet med 347 mandater. Erdogan fik flertal i nationalforsamlingen.

Der var tre politiske blokke med i parlamentsvalget. Folkets Alliance, som ledes af Erdogans islamistiske parti, Retfærdigheds- og udviklingspartiet, fik 53,66 % af stemmerne.

Den anden blok, National Alliance, fik 33,94 % af stemmerne. Den ledes af Inces sekulære parti CHP.

Kurdernes HDP-parti fik 11,7 % og kom dermed over spærregrænsen på 10 procent. Partiets leder sidder fængslet. Andre partier fik 0,7 procent.

Tyrkisk demokrati

Valgdeltagelsen var på 87 procent. OSCE, som overvågede valget, citerede oppositionen, som sagde, at ikke alt gik som det skulle. Tyrkiskpolitikk.no skrev på sin netside, at der var valgfusk i en del stemmelokaler, men omfanget virkede for lille til at have haft effekt. Ince sagde, at der ikke var store afvigelser i optællingen.

Erdogan havde ifølge rapportene næsten al presse på sin side under valgkampen.

Enkelte spørger også, hvor frit Tyrkiet er. Siden forsøget på statskup i 2016 er 150.000 mennesker bevet arresteret. 110.000 er blevet fyret fra deres stillinger. Erdogan har gennemført store udrensninger i militæret, som tidligere var en garant for det tyrkiske demokrati.

Tyrkiet har ifølge BBC ca. 79,5 millioner indbyggere fordelt på 779,452 km2. Forventet levetid er 72 år. Landets valuta, liraen, har ifølge Reuters tabt 19 procent af sin værdi siden januar 2018.

Gammel strid om Gaza

Gaza har været en meget vigtig symbolsag for Recep Tayyip Erdogan i stridighederne med Israel. Dette landområde bidrog til at det gamle ottomanske imperie faldt under første verdenskrig, hvor Tyrkiet var allieret med Tyskland og Østrig-Ungarn mod Storbritannien, Frankrig, Rusland og Serbien.

I kampen om Suez-kanalen i Gaza blev briterne slået tilbage. Jøderne fik overtalt briterne til at angribe det ottomanske imperies styrker i Beersheba. som blev indtaget den 31. oktober 1917. Det var begyndelsen til enden for tyrkernes ottomanske muslimske imperium ifølge bogen ”Anzacs & Israel. A Significant connection” af Kelvin Crombie.

Erdogan har støttet Hamas’ kamp fra Gaza mod Israel, bl.a. i forbindelse med skibet Mavi Marmara, som forsøgte at bryde den israelske flådes blokade af Gaza. Ti terrorister blev dræbt, da Israel bordede skibet den 31. maj 2010. Senere har Israel betalt 20 millioner dollar i kompensation, men det har ikke forbedret forholdet mellem landene.

Læs også