Sygdom kan skyldes at man ikke vil tilgive

Hallo Orla
Jeg sender dig hermed et brev med tre små beretninger. Disse tre beretninger vil jeg gerne dele med din Brevkasses læsere. Jeg tænker, at måske kan nogle af dine læsere få et og andet ud af dem:

Den første beretning handler om mig selv. Den handler om, da jeg blev atten år. Da tog jeg en tur i byen og kom sent hjem. Over det blev min far så vred, at han slog mig. Han troede, at jeg var gået på restaurant.

Han slog mig, selv om jeg var blevet atten år gammel. Det bevirkede, at jeg blev bundet af fordømmelse mod min far og min mor. Men jeg blev heldigvis sat fri og tilgav min far og mor.

Den næste hændelse skete for mange år siden. Jeg var selv ganske ung dengang. Men har fået fortalt om hændelsen.

En kristen leder fortalte, at han blev ringet op af en ældre mand, som havde en urbutik. Den ældre mand spurgte lederen, om han havde tid til at besøge ham. Den ældre mand havde nemlig aldrig haft glæde af sit kristne liv.

Den kristne leder kørte ud til den ældre mand med urbutikken og gik i bøn med ham. Da optrådte pludseligt det fænomen, som vist nok kaldes ”Ånden i glasset.”

Lederen fortalte den ældre mand, at det fænomen var en form for spiritisme. Da så lederen bad imod disse kræfter, vakler urmageren rundt og falder til sidst om i sin butik. Men efterfølgende var han løst.

Den tredje hændelse er om en kvinde, der i årevis havde siddet i en kørestol og gang på gang havde været til forbøn. Men det var hver gang uden resultat.

Da en fremmed evangelist kom til byen, og hun søgte forbøn hos ham, sagde han til hende: ”Gå hjem og bed om tilgivelse hos alle de folk, du har dømt, så vil Gud helbrede dig.”

Det gjorde hun så, selv om det tog lang tid. Senere kom hun til forbøn igen, og da man bad for hende, gik hun op af sin kørestol.

Det var mine tre små beretninger.

Venlig hilsen
B.S.

SVAR:

Min kommentar til de tre beretninger:

Kære B.S.

Tak for dit brev og tak for de tre beretninger.

Når jeg læser den første og den sidste af dine tre beretninger, kommer jeg til at tænke på Jesu lignelse om den gældbundne tjener (Matthæus-evangeliet kap. 16, 21-35).

Jesus fortæller i denne lignelse, at et vigtigt punkt for dem, der vil ind i Gud rige, er spørgsmålet om skyld og tilgivelse. Prøv selv at læse lignelsen.

Jesus fremstiller i denne lignelse Gud som den, der er ubetinget rede til at tilgive, blot man inderligt beder ham om det.

Tilgivelsen er nok på en måde betingelsesløs fra Guds side. Men der er dog her tale om en slags betingelse.

Tjeneren i lignelsen mister nemlig tilgivelsen, fordi han ikke ejede et forsonligt sind. Ved sin uforsonlige og rethaveriske måde at være på, taber han Guds tilgivelse.

Denne lignelse er kort og klar. Men for at der ingen misforståelse skal være, forklarer Jesus lignelsen yderligere. For, siger Jesus, den som ikke af hjertet tilgiver sin bror, han skal ikke gøre sig forhåbning om at få tilgivelse fra Gud.

Man får altså Guds tilgivelse ved selv at tilgive. Det er betingelsen. Inderst inde føler vi nok, at der er en dyb retfærdighed her.

Man kan godt sige, at Guds betingelse er hård, ja, umulig for nogle, faktisk for alle. Man vil nok ikke kunne nå frem til at tilgive ved egen kraft. Så i sådanne sager kan man heldigvis få hjælp af hjælperen, som er Guds Helligånd.

Ganske kort udtrykker lignelsen, at al tilgivelse begynder hos Gud. Men dens eksistens er betinget af, at den gives videre.

Tilgivelse fra Gud er altså ikke noget, et menneske kan eje uafhængig af sit forhold til andre mennesker.
Men den, som når til at tilgive, har så også fået guddommelige kræfter ind i sit liv.

Tilgivelse er fra Gud. Den kan ikke tages selv, den virkes som nævnt af Gud ved Helligånden. Og den bliver kun der, hvor mennesket selv tilgiver. Sådan er det.

Man kan desværre stå imod tilgivelse. Men det er et dårligt valg.

Vi skal altså selv tilgive, for ikke at blive sat uden for Guds tilgivelse.

Tilgivelse skal være en realitet i vores liv overfor alle. Ikke kun overfor familie, overfor venner eller overfor dem, vi kan lide. Der er netop her, der er en prøve, vi skal bestå.

Man kan heller ikke gå hen i en eller anden religiøs institution og erhverve sig tilgivelse fra Gud ved offer, gaver eller lignende og så derefter te sig overfor sine medmennesker, som man finder det for godt.

”Forlad os vor skyld, ligesom vi har forladt vore skyldnere.”
( Matthæus 6, 12 ).
Denne Fadervors 5. bøn siger det samme som lignelsen om den gældbundne tjener. Men i modsat rækkefølge.

Her i den 5.bøn startes tilgivelsen af mennesket og følges op af Gud. I den gældbundne tjener startes tilgivelsen af Gud.

Men selve sammenhængen i tilgivelsesproblemet er den samme. Jesus viser os her i bønnen såvel som i lignelsen, at tilgivelse har to sider, der begge er lige nødvendige. Uanset hvor tilgivelsen starter, så er resultatet det samme. Resultatet er Guds kærlighed.

Venlig hilsen
Orla Lindskov

 

MIN OPLEVELSE:

Salvedug og forbøn hjælper

Kære Orla Lindskov

Jeg var til forbøn hos dig i Aalborg for cancer. En cancer, som lægerne har opgivet. Efterfølgende sendte du mig to salveduge. Tusind tak, jeg har været vældig glad for dem.

I starten lå de under min hovedpude. Men jeg fandt hurtigt ud af, at når det gjorde antræk til at ville begynde at gøre ondt, så var det effektivt at lægge salvedugen på.

Så jeg har gået rundt med dem under tøjet i døgndrift og flyttet rundt på dem efter behov.
Jeg mistede den ene på en udflugt.

En nat begyndte det at gøre ondt, og smerten forsvandt ikke bare lige med det samme. Så det var rigtigt godt at vide, før smerterne forsvandt, at jeg ikke var alene i mine bønner. Jeg bad nemlig med i de sene nattetimer sammen med dine bønner, bedt over salvedugen.

Jeg kommer igen med henblik på forbøn. Det bliver til dit næste møde i Aalborg.

Mange hilsner og tak fra
H.J.I.