Muslimer hjælper jødiske ofre efter massakren i Pittsburgh
To muslimske grupper har arrrangeret en crowdfunding efter angrebet mod den jødiske synagoge i Pittsburgh. Der er nu indsamlet over 125.000 dollar, skrev Times of Israel den 29. oktober.
De to amerikanske muslimske NGOer Celebrate Mercy og MPower Change startede kampagnen “Muslims Unite For Pittsburgh Synagogue” i samarbejde med byens islamiske center. Den oprindelige målsætning om at indsamle 25.000 $ blev nået på kun seks timer, for pengene strømmede ind. Derfor øgede man målsætningen til 150.000 $.
Pengene skal gå til begravelsesomkostninger for de 11 dræbte og hospitalsregninger for de sårede.