Lev evangeliet, så du ikke mister det

Interviewet havde ikke været i gang længe, før Jørgen Mortensen fandt sin Bibel frem. Han måtte lige se, hvad der præcis stod i de vers, der startede hans næsten 45 års tjeneste i den apostolske kirke som forkynder.

Han fik versene, da han som 35-årig var gift, far til fem og læste psykologi på Københavns Universitet. Versene er fra Esajas 49, hvor der blandt andet står, ’Han gjorde min mund til et skarpt sværd,’ og ’derfor gør jeg dig til et lys for folkene.’

”Jeg oplevede knivskarpt, at Gud talte til mig, at ’du skal ikke koncentrere dig om at være hyrde – du skal sørge for at bringe mit lys til folkene’. Derfor handlede de første 20 år af min tjeneste om evangeliske kampagner og friluftsmøder på Rådhuspladsen; det var et sigte, der rakte ud. Det ’skarpe sværd’ i min mund handlede om at forkynde tydeligt, forståeligt og relevant,” fortæller Jørgen Mortensen.

Han gennemførte en teologisk uddannelse, og for cirka 20 år siden blev han ansat som seniorpræst i Københavns Frikirke efter at have været en del af menighedens præsteteam flere år forud. Til sommer har han i alt været i tjeneste i 45 år, og de mange år kan han se tilbage på, når han går på pension d. 1. april som 67-årig. Jacob Viftrup er ny seniorpræst.

Alt for få bliver kristne

Ud fra Esajas 49 har Jørgen Mortensens tjeneste haft et evangelistisk element og senere en undervisende del.

”Det har fyldt meget for mig at være, hvor kirke møder ikke-kirke; jeg har oplevet mig som missionær i Danmark,” siger Jørgen Mortensen.

Han har prædiket i alle kirkesamfund i Danmark, og mange steder i udlandet, så hvad mener en rejsende prædikant, er den største udfordring for den danske kirke?

”Det største problem for kirken er, at så få bliver kristne. Man kan være tilbøjelig til at sige, ’det er fordi, verden er så verdslig nu,’ ja, men da vi gik på gademission for 30-40 år siden, var det meget sværere at tale med folk om Jesus. I dag er det ikke så svært, der er en udbredt spiritualitet; men det er svært, når man siger, Han er den eneste vej til frelse.
Når jeg tænker på, hvor frodig mission var i Danmark, da jeg rejste rundt i 70’erne, så er det virkelig skrumpet. Ja, verden er mere verdslig, men der er noget med gnisten i kirken, som virkelig trænger til at blive pustet til,” mener Jørgen Mortensen.

Han mener, at en del af løsningen er at sætte mission blandt danskerne øverst på prioriteringslisten og at tænke nyt.

”Jeg tror virkelig på, at nogen skal genopdage missionens alvor her i landet, og at det må genopstå med et nyt udtryk. Man kan for eksempel have et element af dialog i nogle prædikener; mennesker i dag er ikke vant til at blive talt til i en endeløs talestrøm. Jeg spørger selv, ’er I enige?,’ og det gør det mere ægte og sårbart, når nogen siger, ’det kan da ikke passe,’” foreslår forkynderen.

Man kan for eksempel have et element af dialog i nogle prædikener; mennesker i dag er ikke vant til at blive talt til i en endeløs talestrøm. Jeg spørger selv, ’er I enige?

Drop opstødene og byd velkommen

En anden del af løsningen på kirkens største problem er, at de danske kirker skal være vindende i deres menighedsliv, så de lever det kristne budskab. Det gør kun få kirker, oplever Jørgen Mortensen.

”Når vi lever det vindende budskab, sker det ikke først og fremmest i ord, men i handling.
Vi lever vindende, når vi lukker mennesker ind i fællesskabet og accepterer dem. Det gør vi ikke, hvis vi siger, ’du skal ikke komme her og være ateist eller alkoholiker, homoseksuel, dømt pædofil og så videre, for her er vi ordentlige mennesker.’ Det kommer heller ikke mange til gode, når vi får moralske, seksuelle opstød; byd dem da hellere velkommen,” opfordrer Jørgen Mortensen.

For en del år siden blev en mand i Københavns Frikirke irettesat af nogle mænd, fordi han begyndte at gå i dametøj.

”Jeg tog en snak med dem, for det er nemt at slå op i Gammel Testamente og se, at det er en vederstyggelighed, når en mand går i dametøj. Men han havde det måske vederstyggeligt, så måske de skulle hjælpe ham med det i stedet for. De bød ham velkommen, da de forstod, at evangeliet når den mand gennem den måde, de rækker ud til ham på,” husker Jørgen Mortensen.

Når kristne lever budskabet, indbydes folk nemlig til at opleve, at Gud er god.

”I salmen hedder det, ’smag og se, at Herren er god’. Kom og smag på en kristen; træd en kristen over tæerne og se, om de er lige så opfarende som andre. Hvad gør de, når de er bange eller ensomme? Nietzsche skulle have sagt, ’jeg vil aldrig kunne tro på en forløser, før jeg har set det folk, han har forløst,’” siger Jørgen Mortensen, som tilføjer, at budskabet også må leves ud i hverdagen.

Kom og smag på en kristen; træd en kristen over tæerne og se, om de er lige så opfarende som andre. Hvad gør de, når de er bange eller ensomme?

Vær parat til at bære slør

Hvis prædikanten med de mange års tjeneste stod på talerstolen foran den danske kirke, ville hans budskab da også være at sætte alle kræfter ind på at række ud med evangeliet.

”Der gik en del år, før det gik op for mig, at det er livsvigtigt for vores egen eksistens, at vi opfylder vores kald til at dele evangeliet ved at leve det. Hvis vi ikke lever evangeliet, står vi i fare for at miste det. Paulus siger i 1. Korintherbrev 9, ’jeg er parat til at være hvem som helst for hvem som helst for selv at få del i evangeliet.’ Hvis det kun bliver ord, og vi ikke går den ekstra mil, får vi ikke selv del i evangeliet,” lyder opråbet fra Jørgen Mortensen.

Han henviser igen til 1. Korintherbrev 9, hvor Paulus skriver: ’For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder.’

”Hvis jeg skal være sammen med nogen med slør, er jeg også parat til at tage slør på, hvis det er betingelsen. Kierkegaard sagde, at hvis du vil lede nogen hen til et sted, må du starte med, hvor de står. Det er mig, der må bevæge mig hen til dem og møde dem i missionens sag. Det handler ikke om, at der ikke er noget, der er sandt mere, for det er der. Men der er en måde at leve på som en tilgivet synder og dele det med andre,” mener Jørgen Mortensen.

Evangeliet forvandler

Evangeliets kraft er netop en af de vigtigste erfaringer i Jørgen Mortensens tjeneste.
”Det rigeste, største og bedste er at møde mennesker, der siger, at for x antal år siden blev deres liv forvandlet ved et YfC-stævne i Vejle eller på et friluftsmøde, hvor jeg prædikede. Det handler om, at evangeliet virkelig kan forvandle menneskers liv,” fortæller han.

En anden vigtig erfaring for Jørgen Mortensen er, at Gud er en god Gud, og at Han er trofast.
”Uanset hvad jeg måtte se tilbage på i mit liv, er jeg ikke i tvivl om, at Hans kald har været godt for mig. Det har ikke givet et fejlfrit eller smertefrit liv uden øjeblikke af fortvivlelse, men Han har været der og er der i det hele; derfor er jeg også fortsat i tjenesten,” siger Jørgen Mortensen.
Når han går på pension, vil han stadig være medlem af Københavns Frikirke, men han vil ikke endnu lægge sig fast på, hvad han skal i fremtiden.

”Folk siger, at man skal vide, hvad man vil, når man går på pension, men jeg aner ikke, hvad jeg vil. Jeg har haft seletøjet på i 45 år, så nu vil jeg gerne have lov til at viske tavlen ren og se på, hvad jeg så skal tage op. Jeg vil bruge tiden på at være sammen med min kone, som jeg har været gift med siden ’77, vores fem børn og 11 børnebørn; læse bøger, fiske og måske rejse et sted hen,” fortæller den nyslåede pensionist.