Eva: Udfordringen har betydet meget for mig

Eva Krath Andersen opfordrer kirker til at bruge avisen mere.

Kan du huske, hvornår du begyndte at læse Udfordringen?

– Jeg var 16-17 år, da jeg så det først nummer af Udfordringen, og jeg begyndte kort tid efter at abonnere. Jeg var begejstret over, at der var unge kristne i Danmark, som havde fået en vision om at lave sådan en avis med vidnesbyrd om, hvad Jesus havde gjort for dem. Den slags historier kunne man ikke læse ret mange andre steder, fortæller Eva Krath Andersen.

Hvad betød det for dig?

– De personlige og stærke vidnesbyrd var en stor opmuntring. Det opbyggede min tro og begejstrede mig. Det var ikke så almindeligt at være en kristen, så det var en stor styrke, at der var kristne, der frimodigt fortalte!

– Formålet med avisen var først og fremmest at nå kirkefremmede med evangeliet på en måde, så de kunne forstå, at Jesus var virkelig. Vi brugte aviserne i evangelisation, og jeg mødte fornylig en mand, der fortalte, at han havde mødt mig og en veninde på gågaden i Esbjerg, og at han havde fået stukket en avis i hånden. Han blev efterfølgende frelst i vores kaffebar, fortæller Eva.

Selv var hun vokset op som kristen, men da hun var 16 år, bad hun: ”Gud, jeg ved ikke, om jeg har været en kristen før, men det vil jeg være nu.” Og det har hun så været lige siden.

Holdt Udfordringen i USA

– Jeg blev erhvervssproglig korrespondent, og efter nogle år i Esbjergs offshore virksomheder drømte jeg om at opleve USA. Jeg søgte Gud for, om det var hans vilje. Han svarede min bøn på en overnaturlig måde, og jeg havde nogle fantastiske år i et område med store kirker og masser af kristne. Også i den tid abonnerede jeg på Udfordringen.

Kan du huske noget, som har gjort særligt indtryk?

– Ja, nogle af de første artikler, fx at der skulle startes en bibelskole i Brande. Husker også, at jeg læste om Oral Roberts’ hospital i Oklahoma, hvor formålet var at forene bøn og medicin. Men dengang vidste jeg ikke, at jeg ville komme til bo kun en km derfra, og at det høje bedetårn kunne ses fra vores stuevindue.

Da jeg kom tilbage til Danmark, oplevede jeg, at Gud havde mange forudberedte gerninger til mig.

Jeg blev først sekretær på bibelskolen i Brande, som også var et konferencecenter og havde mange talere fra udlandet. Senere arbejdede jeg i nogle af områdets kirker, og dernæst var jeg hos International Aid Services (IAS) nogle år i opstartsfasen, fortæller Eva, der i dag arbejder ikke mindre end tre steder, nemlig på Betesda Rehabilitering, Åbenkirke og Unik Sikring.

Advarede mod narko

– Jeg blev også gift og fik to dejlige drenge, som i dag er voksne og begge tjener Gud.

Min mand, Karsten, blev gæstelærer hos YFC og havde gode talegaver. Han havde en brand for at advare unge om ikke at begynde på rusmidler, så de risikerede at ende i det samme helvede, han selv var endt i. Han ønskede, at hans vidnesbyrd skulle skrives i en bog, og det gjorde vi så i fællesskab. Bogen ”Pas på din frihed” blev solgt i over 12.000 eksemplarer i løbet af 12 år efter de mange foredrag, han havde på skoler, institutioner og i kirker, fortæller Eva.

Vi må alle bakke op

Du prøver også at få andre til at holde Udfordringen. Hvorfor?

– Det er der mange grunde til. Der er stadig gode vidnesbyrd om, hvad Gud, Jesus og Helligånden gør for mennesker – frelser, helbreder, sætter fri, svarer på bøn – og leder på overnaturlig vis.

Det er godt at være bredt informeret om, hvad der sker i forskellige kristne kredse i Danmark og i udlandet, tilføjer Eva, der selv er med i Betania Kirkecenter i Blåhøj, men også besøger andre kirker og føler sig beriget over at kende kristne i mange sammenhænge.

– Jeg synes, alle kirker skulle have nogle Udfordringen’er liggende og opfordre til, at man selv abonnerer.

Det er jo vores allesammens avis, som jeg synes, vi skal bakke op om! opfordrer Eva og tilføjer:
– Jeg synes også, at kirkerne skal bestille julenummeret og dele det ud i nabolaget.