Denne brevkasse er vores sidste – vi siger tak til jer alle!
Vi ønsker at sige tak til alle læsere og jer, der har skrevet spørgsmål til Udfordringens brevkasse i det år, vi har stået for den. Tak for den åbenhed og tillid, I har vist os ved at stille spørgsmål ind i jeres livssituation. Vi har oplevet det som et privilegium at kunne besvare spørgsmålene og hjælpe i mange forskellige situationer.
En af grundene til, at vi valgte at skrive her er, at vi oplever, at det er vigtigt at anerkende det behov, man kan have for at få for hjælp og inspiration fra andre i livet. Vi har alle områder i livet, hvor vi har brug for hjælp fra andre. Hvis vi ikke søger denne hjælp, kan problemet vokse sig større, og vi kan blive fastlåste i vores negative mønster. Derfor vil vi også her ved vores afrunding give en opmuntring til alle læsere om at søge den hjælp, I har brug for, til de problemer I står med.
Med disse ord ønsker vi dig og jer alt det bedste fremover.
Med venlig hilsen
Jørn og Karin Braüner
Stor tak til Karin og Jørn Braüner!
Udfordringen siger hjertelig tak til jer, Karin og Jørn, for jeres gode og samvittighedsfulde arbejde med at rådgive læserne. Vi forstår, at I begge er travle mennesker, og derfor ikke længere kan overkomme at redigere brevkassen oven i alle jeres andre opgaver. Men vi siger tak for nu – og giver staffetten videre til ”Lægepræsten”