Det jødiske folks forhold til landet Israel i bibelsk perspektiv

Det som gør Israel, landet og folket så specielt, er udelukkende Guds løfter. Uden disse løfter og den vigtige baggrund, de har ud fra Guds ord, havde folket, landet og byen Jerusalem ingen betydning

Indledningsvis til denne artikkels overskrift er det passende at citere Israels statsminister, Benjamin Netanyahu:

«Bibelen er garantien for vor eksistens og nøglen til vort land. Uden Bibelen og det ældgamle link til vort land har den jødiske tilstedeværelse i Israel ingen betydning for os. Helt fra Josvas tid og frem til i dag har vi måttet kæmpe mod alle dem, som ønsker at udslette os.»

Ligesom for 3000 år siden

Israel er det eneste land i verden, som bærer det samme navn, taler det samme sprog, opretholder den samme tro og befinder sig på det samme landområde som det gjorde for over 3000 år siden.

Udvælgelsen af dette folk begyndte med Abram 1 Mos.12,1-3.

Et spørsmål, som ofte stilles i dag, er: Hvorfor udvalgte Gud Abrahams æt, folket Israel?

Var det, fordi han søgte efter et specielt gudfrygtigt og fromt folk, og så endelig fandt Israel som et svar til den standard og tanker Han havde om et folk?

Svaret er nej. Israel var ikke et fromt og gudfrygtigt folk. Herren klagede ofte over folkets vantro og genstridighed. Guds udvælgelse af Israel har udelukkende sin grund i Guds egen barm-hjertighed og frelsesvilje.

Specielt pga. løfterne

Hvad er så specielt ved landet Israel og jøderne som folk?

Både landet og folket er specielle først og fremmest på grund af de løfter, Gud har givet dem i sit ord. Nogle af disse løfter er:

3 Mos. 25,23. Her siger Herren: ”Landet tilhører jo i virkeligheden mig”.

5 Mos. 11,12. Her siges det, at Israel er: ”et land, som Herren omsorgsfuldt våger over året rundt”.

Disse løfter understreger, at Gud selv har omsorg for landet.

Jøderne siger selv: Vi ved, at akkurat som et træ ikke kan leve uden rødder fæstet dybt nede i jorden, så kan vi, det jødiske folk, ikke leve uden vor forbindelse til Israels land.

1 Mos. 17,7 – 8. Her understreges det, at landet er givet som arv og ejendom til Israel.

Profeten Amos understregede dette tydeligt i kapitel 9,15: ”...’Jeg planter dem tilbage i deres land. Aldrig mere skal de rykkes op fra det land, jeg har givet dem.’ Herren, Israels Gud, har talt!”

Løgn om historien

I dag er Israel presset, de er inde i den mest udfordrende tid, siden staten blev genoprettet i 1948. Folket og landet er trængt på alle sider, de er lagt for had af en hel verden.

«UNESCO» er FNs organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation, med hovedkontor i Paris; deres formål er at bidrage til fred og sikkerhed.

Den 13. oktober 2016 var 150 delegater samlet fra FNs 195 medlemslande. Her blev følgende forslag fremsat: «Jøderne har ingen tilknytning til Tempelpladsen og Grædemuren i Jerusalem».

Dette forslag er løgn, det er historieløst og udstiller de delegeredes mangel på kundskaber og indsigt. Israels statsminister var hurtigt på banen og kaldte forslaget en skam! Det er lige så hinsides al sund fornuft som at hævde, at Kina ingenting har med Den Kinesiske Mur at gøre, udtalte Netanyahu.

Tempelpladsen er et af jødernes helligste steder, som de i dag mere eller mindre er stængt ude fra. Her stod Salomos tempel, senere Herodes’ tempel, her var stedet, Abraham drog til for at ofre sin søn Isak.

Det er også åndskamp

Det er vigtigt at være klar over, at forslaget fra UNESCO er meget mere end bare et forslag, det er en målrettet åndskamp mod landet Israel fra den muslimske verden.

I denne målrettede åndskamp formår de muslimske delegater at få tilslutning fra mange ledere – både fra kristne lande og andre hedninge-nationer i verden.

Resultatet er, at to tredjedele af FNs medlemslande allerede har skrevet under på, at Jerusalem skal deles. Bibelen har en tydelig advarsel til verdens nationer om ikke at ”forløfte sig” på Jerusalem. Dette er aldrig kommet så tydeligt frem som nu. Men forstår vi, hvad den profetiske klokke varsler? Læs Zak.1.14-17. kapitel 8 og 12,1-3.

Løftet om landet er håbet

”Hele dit folk bliver et retskaffent folk, og de skal bo i landet for evigt som en plante, jeg selv har plantet. Det er mit værk, og det bringer mig ære.” Esaja 60,21.

Ingen magt kan omstyrte Guds plan og vilje med dette folk, Gud har bevist det ved at føre folket tilbage til landet.

Folket bor nu i sit eget land udelukkende på grund af Guds nåde og godhed. 80 % af alle løfter til Israel som folk og land er i dag opfyldt, et mægtigt bevis for profetordets sandhed.

Gud, som er Israels vogter, vil selv sørge for, at de resterende profetier om Israels fremtid bliver opfyldt.

Jesus kommer igen

Jesu første og andet komme til landet er tydeligt beskrevet.

Rom.11,26: ”Befrieren vil komme fra Zion og fjerne genstridigheden fra Israels folk.” Jøderne skal være i landet, når han kommer tilbage.

Når han kommer igen, skal jøderne tage imod Ham og græde fortvivlet over ”Ham, som de har gennemboret”. Da vil løfterne til folket og landet opfyldes til fulde. De var redskab til Hans første komme og de skal være redskab til Hans andet komme, når Kristus sætter fødderne på Olieberget. Da vil hele det jødiske folk blive frelst, og det fører til velsignelse for hele verden (Rom.11).

Afslutningsvis vil jeg understrege så tydeligt, jeg kan:

Det er jøderne, som skal fuldføre missions-opgaven i Ap. G. 15,13-15. Ud fra Guds ord kan vi slå det fast, at folket, landet og byen Jerusalem hører nøje sammen i et bibelsk perspektiv.

D.L. Moody: Profetierne skal med i forkyndelsen

Budskaberne fra USAs kendte vækkelsesforkynder D.L. Moody (1837–1899) gav genklang i store dele af verden. Hen mod slutningen af sin tjeneste kom han med denne tydelige udtalelse om forkyndelsen af de profetiske ord.

”De, som forsømmer profetierne i deres forkyndelse, har kun et afstumpet og halvt evangelium.
Evangeliet handler ikke bare om Kristus på korset, men også om Kristus på sin herligheds trone.
Evangeliet handler ikke bare om smerternes mand, men også om Kristus som kongernes Konge og herrernes Herre.
Evangeliet handler ikke bare om Hans første komme, men også om Hans andet komme.
De, som forsømmer profetierne, taber halvdelen af Bibelens undervisning.
De går glip af halvdelen af de opmuntrende henvisninger og halvdelen af den trøst, som Gud har tiltænkt sit folk.”