Familien Hansen trives i campingvogn hele året

Familien Hansen er kommet til at sætte stor pris på et enkelt liv med meget få ejendele og masser af tro.

Pedel og chauffør Henning Hansen og hans hustru Kiki, som er uddannet socialpædagog og arbejder som daglig leder i en daginstitution, er glade for tilværelsen med bopæl i en campingvogn hele året.

Til oktober er det fire år siden, ægteparret forærede de fleste af deres ejendele væk og flyttede til Esbjerg Camping sammen med datteren Miriam, 13 år, som går på en kristen friskole, Marcusskolen.

Den troende familie har medvirket i TV 2-programmerne ”Trailerpark Danmark” og i ”Go´ morgen Danmark”. De er også stået frem i et ugeblad.

– Vi oplever det som en velsignelse og har det rigtig godt med at bo i campingvogn.

– Det har flyttet nogle grænser for mig. For eksempel blev jeg vinterbader, da det var tre grader i februar. Jeg blev inspireret til det, fordi jeg også går over i toiletbygningen på vinteraftener i stjerneklart og fantastisk vejr. Nu har jeg meldt mig ind i en forening med andre vinterbadere.

– Det er ikke engang koldt. Jeg var solgt med det samme, fortæller Henning Hansen.

I det hele taget gør det enkle privatliv og naturen i området parret godt. De har begge tidligere prøvet at gå ned med stress. Og de gider ikke hamsterhjulet med dyre boliglån mere. Nu afvikler de det sidste af det underskud, de fik ved hussalg.

– Jesus taler om, at vi ikke skal bekymre os om i morgen. Så jeg behøver ikke frygte noget, for jeg ved, at Gud er med mig. Jeg gør bare mit bedste.

– Da vi i sin tid brugte ca. 1½ time på at tømme loftet på vores parcelhus, da det var solgt, følte jeg det lidt som om, jeg tømte mit eget dødsbo. Jeg følte mig sat fri. Nu slipper børnene for at gøre det senere … Og jeg er jo ikke afhængig af at bo i et stort slot, men af Guds nåde og kærlighed, understreger han.

En mentalitetsændring har fundet sted. For nylig var ægteparret på besøg hos en ven, der skulle bruge en skål. Da vedkommende ledte efter en bestemt skål – i stedet for bare at tage en af dem, der stod forrest i skabet, forekom handlingen pludselig Henning Hansen fuldstændig absurd.

Som spild af liv. For som han siger: ”Intet er vel mere ligegyldigt, end om maden kommer i den ene eller anden skål?”.

Henning Hansen har sagt pænt farvel til materialisme.

– Selvfølgelig kan man have nogle ønsker, men det er ikke altafgørende her i livet. Vi er kommet hjem ved at flytte herud på Esbjerg Camping, siger han.

At gøre gavn

At hjælpe andre ligger parrets hjerter nær.

Lige siden midten af 90´erne er Kiki og Henning kommet fast i en frikirke, Kirkecenter Livets Kilde, i Esbjerg.

De har bl.a. været med til at hjælpe fattige i Hviderusland – og til at starte en kristen efterskole i Sønder Bork.

Parret håber på et senere tidspunkt også at kunne være med til at dele nødhjælp ud i Moldova, som der samles ind til gennem deres kirke.

– Tidligere havde Kiki og jeg to drenge i familiepleje, den ene i 18 år. Vi har også arbejdet med rehabilitering af alkoholikere og narkomaner. Forskellen på dem og os er jo kun opvæksten. Det er den samme måde, vi bliver frelst på … med nåde.

– Selvom jeg lever som kristen, har jeg også dagligt brug for tilgivelse – for at blive sat fri gennem Guds ord. Men mennesker skal ville hjælpes, ønske at forandre sig. Ellers kan man ikke hjælpe dem. At give slip og respektere menneskers valg er vigtigt at kunne, mener Henning Hansen.

Begge ægtefæller er vokset op med tro.

Henning Hansen – som er 58 år ligesom sin hustru – voksede op på et lille landbrug. De salmevers, han lærte i skolen, øvede han sig ofte i, når han kørte traktor.

Hans mor var hjemmegående, og der blev talt meget om tro i barndomshjemmet i Østjylland.

Hendes bedsteforældre var en del af den kristne vækkelsesbevægelse ”De stærke jyder”.

Allerede som teenager hørte han Helligånden.

– En aften, da jeg var på vej i seng, hørte jeg Gud tale: ”Du skal være missionær”. Jeg lå vågen mange timer den nat – beæret over at modtage mit kald, forklarer han.

Mirakuløs helbredelse

Ægteparret har tre voksne børn, der for længst er flyttet hjemmefra. Blandt andet Jonas på 31 år, som er landskabsarkitekt. En oplevelse med ham i 1992 lærte parret at leve i taknemlighed – og forstå, hvad der betyder mest:

– Da Jonas var 4½ år lå han på hospitalet i Århus med cancer. Han havde en svulst i brystkassen, der var 10 X 15 cm og 5 cm i højden. Efter fire dage med kemoterapi kunne man ikke se den på billederne mere. Den var forsvundet, fortæller Henning Hansen.

I dagene op til kemobehandlingerne gik han hjemme og talte med Gud om sønnens livstruende sygdom.

”Hvad skal det til for?”, spurgte jeg bl.a. – og blev ledt til at læse i Biblen om, hvordan Jesus møder den blindfødte og bliver spurgt om, hvem der har syndet? Jeg læste ordene: ”I skal se min herlighed åbenbaret”, fortæller Henning Hansen.

Han blev overbevist om, at der var en mening med sygdommen: ”Det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham”.

I sønnens sygdomsforløb bad han konstant til Gud og følte sig vejledt gennem de svar i Bibelen, som hans opmærksomhed blev henledt på. For eksempel mens han overvejede, om de skulle stoppe behandlingerne før tid, fordi svulsten var væk.

– Så læste jeg om de ti spedalske, der møder Jesus, og fik ordene ”Gå hen og lad jer syne af præsterne” – det var jo datidens lægekontrol…

– Ti blev helbredt, men kun en kom tilbage og gav Jesus æren. Vi ønsker at være ligesom den ene, der gav Jesus æren, siger Henning Hansen.

Deres søn fik også 15 strålebehandlinger, og parret blev advaret om, at det måske kunne give ham lidt indlæringsproblemer senere, hvilket ikke skete. Men Henning mener, at det måske til gengæld medvirkede til, at sønnen var ekstra grundig i skolen og fik en god uddannelse?

Helbredelsen styrkede parrets tro

– Jeg er ikke i tvivl om, at Gud greb ind. Den knude var så stor… vi har fået lov til at leve et liv i taknemlighed. Da vores søn blev helbredt, blev vi bekræftet i at stole på Gud!, understreger han.

Mens Jonas var syg, var Henning i en periode chauffør i Østeuropa. Noget hjælpearbejde kaldte.

– Jeg talte med Kiki om det først. ”Hvis du har overskud, tager jeg af sted”, sagde jeg til hende, inden jeg fulgte det, som Herren lagde for vores fødder. Vi har altid delt troen og truffet beslutninger sammen, forklarer Henning Hansen.

I den periode hørte han i radioen en udsendelse med en troende kvinde, der havde mistet sin mand tre uger tidligere. Manden var blevet dræbt i udlandet: ”Gud har en fremtid for mig og mine børn, og det vil altid være den bedste,” sagde kvinden i radioprogrammet.

– Vi mennesker har ofte en idé om, hvordan tingene skal foregå, men vi har set, at Gud gør det på sin egen måde. Med en anderledes tankegang end vores.

– Jeg vandrer med Gud. Nogle dage går det stille og roligt, men så sker der noget, som taler til mig. Det rører sig mere og mere i mig, hvor vigtigt det er at lade Gud tale ind i vores hverdag.

– Jo mere vi tør stole på, at Han er med os, jo mere naturlige og afslappede bliver vi omkring vores tro. Det betyder noget for mig at være med til at delagtiggøre andre i tro. For eksempel sige noget i Go´morgen Danmark, som der bagefter bliver reflekteret over rundt omkring. Jeg har fået mere frimodighed.

– Den dag min kone og jeg bliver mere fri af arbejdsmarkedet, vil vi bruge tiden på andre mennesker. Måske tager vi til Moldova? Jeg ved det ikke. Gud former tingene for os. Det er fantastisk at have en ægtefælle, der er enig i det. Vi er ikke så afhængige af, hvad andre tænker, tilføjer han.