Næste stop: Bornholm

Solvej og David Allen har netop købt hus på Bornholm, for de har sagt ja tak til at stå i spidsen for Nexø Frikirke fra 1. november.

– Jeg var inviteret som gæstetaler i Nexø Frikirke i marts måned, og Solvej var med på besøget. Vi elskede begge at være der og følte os godt hjemme. Kirkens præst gennem seks år, Hasse Falk Jakobsen, havde netop sagt op, fordi han havde fået nyt job som præst i København Vineyard. Så i Nexø var der lige opstået et hul, da vi var på besøg.

– Nogle uger senere ringede Michael Grønbech-Dam fra kirkens lederteam og spurgte, om det kunne være noget for os at være kirkens nye præstepar, fortæller David Allen.

Både Solvej og David følte et stort ja i maven, da de blev spurgt, men det snurrede lidt rundt i hovederne ved tanken om at skulle rykke op fra hovedstaden og kaste sig ud i et nyt præstekald efter 10 år som ”civile”.

De lovede Michael Grønbech-Dam at bede og spørge Gud. Umiddelbart efter telefonopkaldet skulle David øve i København Vineyards band, hvor han spiller bas.

– Vi beder altid sammen, inden vi begynder at spille, og jeg sagde, at jeg var lidt forvirret omkring et spørgsmål, jeg lige havde fået, så hvis nogen hørte et ord fra Gud eller så et billede, måtte de gerne sige det til mig.

Mens vi bad, var der en kvinde, der fortalte, at hun så et billede af et bornholmerur, der var ved at falde i slag, fortæller David Allen.

Da han kom hjem sent den aften, takkede Solvej og David sammen Gud for hans tydelige vejvisning og bad Ham om at guide dem videre.

Følte Guds hånd

Solvej og David tilbragte kort herefter en weekend hos et par fra lederteamet i Nexø, og der var god kemi – også med resten af teamet, der kom til frokost.

Her blev der udvekslet tanker, drømme og visioner for Nexø.

– Guds hånd mærkedes tydeligt i det samvær, fortæller Solvej og David Allen.

Nogle uger senere, da ægteparret ”tilfældigvis” skulle til fest på Bornholm og dukkede op til kirkens gudstjeneste som gæster, blev de helt sikre på, at det var den vej, de skulle.

Lederteamet præsenterede senere parret for menigheden, og der var stor opbakning til at ansætte dem som præstepar.

Ikke fra kristne hjem

David Allen kommer oprindeligt fra Canada, men mødte Solvej på en bibelskole i Dallas i 1982.

Det udviklede sig til en ring og en flybillet til Kastrup – for David følte, at han skulle tjene Gud ved at engagere sig i kirkeopstart i Danmark. Ægteparret har nu tre gifte sønner og et barnebarn.

– Vores ældste søn er selv i gang med at starte Vineyard-kirke i Helsingør. Vores drenge er jo vokset op med kirkeplantning, og de bakker os op i vores beslutning.

– Ingen af os er opvokset i kristne hjem, men vi havde som teenagere nogle stærke oplevelser med Gud, der satte sig spor for livet. Jeg er glad for, at min nabo tog mig med på Missionsforbundets Juniorlejr dengang, for jeg fik et møde med Gud, der har holdt lige siden”, fortæller Solvej Allen.

Sådan lidt sprælske

Parret startede Roskilde Vine-yard i 2002 og var præstepar her i syv år. Samtidig havde de en Bed & Breakfast i Roskilde.

Davids civile lederjob inden for ejendomsadministration fik dem dog til sidst til at træde tilbage fra kirkeledelse, fordi de havde for meget at se til. Solvej blev ved det kirkelige. Hun arbejder som kirke- og kulturmedarbejder i en folkekirke i Tåstrup, Rønnevang Kirke.

Parret har tidligere også i otte år boet i Davids hjemland, Canada, hvor de var med til at lede en kirke på nogle små øer ved Alaska, og de har i deres ungdom været med til at starte Kalundborg Pinsekirke og Kristent Center på Stevns.

– Vi har altid været sådan lidt sprælske. Der skal helst ske noget, og vi kan li’ at sætte ting i gang. Og det har Gud velsignet os i gennem hele vores liv, fortæller Solvej Allen.

For tre et halvt år siden flyttede ægteparret til Frederiksberg, hvor de er med i København Vineyard. Her har de fungeret som rådgivere, coaches, netværksgruppeledere – og David har spillet bas i et af kirkens lovsangsbands.

Ikke for sent

– Men nu sætter vi altså kurs mod Bornholm i tillid til verset fra Salme 92:15… om, at ”selv grånende bærer de frugt”.

Frugt må have gode vækstbetingelser på en solskinsø, tænker vi, så derfor kaster vi os ud i det på et tidspunkt i livet, hvor andre begynder at tænke på at gå på pension og drikke rødvin på terrassen, tilføjer parret.