Din tro redder dig fra de mørke, dybe skove

De sidste par år har jeg haft en særlig tradition. Nemlig at bruge sommerferien på at læse de helt store litterære klassikere. Det har blandt andet bragt mig forbi Homers Odyssé, Ovids forvandlinger og min favorit: Dantes Guddommelige komedie.

Skrevet i renæssancen, tager Dante os med på fantastisk og episk rejse ned gennem helvede, op af skærsildbjerget og ind i Paradiset. Dante introducerer den første sang med disse fantastiske vers:

”Midtvejs på vores vandring gennem livet
befandt jeg mig i mørke, dybe skove,
forvildet fra den vej, jeg burde følge.”

Kender du også den følelse? Du løfter blikket fra hverdagens trummerum. Den vej, du troede du fulgte, er forsvundet. Du står bare der, omgivet af den dybe, mørke skov.

Den følelse, der kommer, når vi af og til stopper op, kigger os omkring og bare må spørge os selv: Hvad laver jeg egentlig her? Hvad betyder det her liv, jeg lever? Har mit liv en større mening, eller er det bare ren hverdagstrivialitet? Det øjeblik, hvor det går op for os, at vi er kommet så langt ind i den dybe, mørke skov, at vi ikke længere kan se den blå himmel.

Jesus træder frem

Midt i alt dette mørke træder Jesus ind på scenen og siger: ”Din tro har reddet dig!” Andre oversættelser ville sige: ”Din tro har frelst dig!” Eller endda: ”Din tro har gjort dig hel igen!”.

Jesus viser os, at vores tro på, at der er noget større, på at der er en himmel over de dybe, mørke skove, den redder os. Troen på, at vi atter vil komme til at skue den blå himmel, giver os håb og gør os hele igen.

Troen giver os nemlig en modpol til alt mørket, al forvildelsen i vores liv. Vi har et håb om, at vores liv er en del af noget større. Vi har tro på, at lidelsen og mørket ikke er slutningen, men at der er kraft til at overvinde selve døden.

I dagens tekst læser vi om, hvordan Jesus møder en blind mand. Jesus spørger, ret konfronterende, den blinde mand: Hvad vil du, jeg skal gøre for dig? Den blinde mand svarer helt frimodigt: Jeg vil gerne kunne se!

Manden tror på, at hans mørke og hans lidelse ikke er permanent, men at der derimod er håb. Selv for ham er der håb. Hans håb gør ham hel igen. Den blinde mand er forvildet midt i de dybe, mørke skove. Men det er ikke afslutningen. Han har tro og håb for et bedre, mere fuldt liv.

Troen er at se lyset

Troen i sig selv er altså ikke målet! Pointen er ikke, at vi skal tro for at skaffe os en adgangsbillet til perleporten. Troen handler ikke bare om at acceptere et sæt afmålte ’sandheder’ for at tilhøre en bestemt gruppering. Troen er at se lyset, selv i den mørkeste, dybeste skov!

Det er troen der redder dig. Troen sætter dig fri!

Troen på Kristus bliver vores holdepunkt: En modpol til livets lidelse. Troen er modsætning til mørke, vrede, kynisme og negativitet. Troen på Kristus er altid medskabende i Guds Rige. Tro giver os mod til at løfte blikket og se på ny. Til at se vores smerte, vores lidelse, vores sorg, gennem Guds kærlige øjne. Troen hjælper os til at genfinde vejen til større glæde, kærlighed og frihed!

Lad mig derfor afrunde med en kort velsignelse, du kan tage med dig.

Næste gang du løfter blikket og opdager, at stien er forsvundet, og du står omgivet af den mørke, dybe skov, så brug denne velsignelse til at styrke din tro. Troen på at der stadig er en blå himmel højt over den mørke skov. Velsignelsen er ofte tilskrevet den irske skytshelgen Skt. Patrick, men oprindelsen er ikke helt sikker. Den lyder:

”Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
må Gud holde dig i sin hånd.”

Søndagens tekst: Luk. 18, 31-43

Den blinde tigger

31 Jesus samlede sine 12 disciple omkring sig og sagde: »Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. 32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil spotte og håne mig og spytte på mig. 33Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.«

34 Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.

En blind bliver helbredt

35 Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36 og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik.

37»Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,« fik han at vide. 38 Så gav han sig til at råbe: »Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!«

39 De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: »Du Davids Søn, forbarm dig over mig!«

40 Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham. 41»Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?« spurgte Jesus.

»Herre,« sagde manden, »jeg vil gerne kunne se!«

42»Det er sket!« svarede Jesus. »Din tro har reddet dig!« 43 Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk