Jeg blev helbredt, men nu frygter jeg tilbagefald

Kære Orla Lindskov

Jeg kom ind på dit møde i Valby på venners anbefaling. Hvor er det godt at tænke på, at du tog dig tid til at lytte til mig og til at bede for mig hin lørdag.

Helbredt ved bøn

Jeg forstår nu først, hvorfor forbøn har så stor en plads i Bibelen. Jeg tror ikke, at der før er nogen, der har bedt for mig, og jeg har heller ikke bedt nogen om det. Din forbøn med håndspålæggelse var noget helt nyt for mig.

Jeg blev anbefalet at gå til dit møde på grund af mine legemlige problemer. Og nu må jeg ærligt tilstå, at siden forbønnen er der sket et mirakel. Mit problem er væk. Alt fungerer forneden, som det skal. Jeg aner ikke, hvordan det er sket. Men du anbefalede mig i hvert fald i din bøn til Guds nådige og helbredende omsorg.

Jeg kan ikke gennemskue forbønnens hemmelighed. Men jeg forstår nu, at forbønnen er efter Guds sind og tanker.

Jeg har været en kristen i mange år. Men i din forbøn oplevede jeg ikke blot hjælp til mit legeme. Jeg oplevede også, at Gud blev levende for mig på en måde, som han aldrig før har været det.

Jeg har mange kristne venner, og de gjorde mig som sagt den tjeneste, at de anbefalede mig dit møde i Valby i Frelsens Hærs lokaler.

Flov over problemet

Jeg har aldrig fortalt nogen om, at mine legemlige problemer var med min vandladning. Jeg har følt det for flovt.

Jeg var meget tøvende med at gå til dit møde. Jeg har altid kun holdt mig til den frikirke, jeg har tilhørt i mange år. Forbøn er ikke noget vi taler om i min menighed. Sådan er det bare. Det foregår nok i det stille.

Holder mig hjemme

Jeg har også i en længere periode holdt mig væk fra møderne i min menighed. Jeg har opfattet det som pinligt at skulle løbe ind og ud under gudstjenesten på grund af mit vandladnings-problem.

Jeg er nu alene. Min hustru er død på grund af sygdom. Mit problem opstod kort efter hendes død. Jeg ved ikke hvorfor. Måske var det på grund af sorgen.

Jeg har altid været glad for at gå til gudstjeneste hver søndag med min hustru. Men nu var søndagene blevet nogle trange dage for mig. Jeg har efterhånden haft mange trange og smertefulde søndage i ensomhed, fordi jeg isolerede mig og blev hjemme på grund af det med vandladningen.

Hvis der skulle hænde noget legemligt med mig igen, så vil jeg i hvert fald ikke tøve med at søge forbøn.

Altså tak for forbønnen den lørdag i Valby. Det var som om, der kom et lys over mig. Jesus lagde i hvert fald sin lægende hånd på mig.

En venlig og taknemmelig hilsen fra K.

Mange har nok bedt for dig, og du kan bede for andre

Kære K.

Forbøn har en stor plads i Bibelen.

Tænk på Paulus. Tænk på, hvor ivrigt han opfordrede sine venner rundt om i menighederne til at bede for sig.

De skulle bede om, at de ville tage godt imod ham i Jerusalem, når han kom med sin store indsamlingsgave.

De skulle bede om, at der måtte komme noget godt og velsignet ud af hans fangenskab i Rom.
De skulle bede om, at Guds ord måtte få fremgang, og at han ikke bare måtte blive frigivet, men at han også måtte have frimodighed til at vidne om Jesus.

Og altid fortæller han, hvordan han selv husker menighederne i sine bønner. Han beder om, at de må vokse og blive fuldkomne i Kristus.

Forbøn er bibelsk

Vi forstår derfor, at forbønnen er efter Guds sind og vilje, og at forbønnen har en stor plads i Guds husholdning.

Du nævner flere gange din menighed. Du nævner også dine kristne venner. Blandt dem er der sikkert nogle, der beder for dig. Nogle, der holder af dig, og som taler med Gud om dig.

Nok især efter du er blevet alene. Og nu efter du er holdt op med at komme til gudstjenesterne, så beder de nok hyppigere for dig end før. De beder sikkert om, at du må blive bevaret og vigtigst – bevaret i troen.

Jeg tror, at de har rejst en bønnens mur omkring dig som et værn mod alt ondt, herunder også sorg og sygdom.

Jesus beder for dig

Søndag kan, som du skriver, være en trang dag at komme igennem, når man er alene og syg. Men tænk da på, at der er en, som altid beder for dig.

Den største af alle forbedere, nemlig Jesus.

Både Paulus og Johannes og Hebræerbrevets ukendte forfatter taler om Jesu bøn for os i Himlen. Jesus glemmer os aldrig. Jesus glemmer ikke vores nød.

Bed for andre

Nu kan du fortælle om den meget konkrete helbredelse, du har modtaget fra Jesus. Da er det, jeg føler trang til at sige til dig, men ikke kun til dig:

Glem aldrig, hvor stor en værdi forbøn har. Hvor er det vigtigt, at alle, der har oplevet gennem forbøn at blive helbredt af Jesus, ikke lader det standse der og siger: – ”Tak Jesus, det var så det. Nu er jeg heldigvis rask.”

Lad derimod din sygdoms-tid og ikke mindst din helbredelse udvide dit hjerte. Gå til Jesus og lad ham indvi dig til en forbøns-tjeneste for andre. Det behøver ikke at være en udadvendt og offentlig forbøns-tjeneste. Men det, du i hvert fald kan gøre, er at gå i forbøn, når du er alene.

Vi kender sikkert alle til mennesker, der er syge. Mennesker som af en eller anden grund lider.

Mennesker, der har mistet deres kære og som lider under det. Om alle disse vil Jesus tale til vores hjerter. Det tror jeg.

Bed f.eks. for alle de mænd, der lider under det samme problem, som du led under.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.

MIN OPLEVELSE

Kære Orla Lindskov

Jeg synes lige, at jeg vil fortælle dig, at du har bedt for flere i min familie, som efterfølgende er blevet raske.

Jeg ved nu, at Jesus hører bøn, og at Jesus er den samme nu som altid. Han har ikke forandret sig. Gud ske tak for det.

Gud velsigne din gerning for de mange, som søger den store læge, Jesus Kristus.
Mange hilsener fra os alle

Aa.