Jeg er udbrændt efter COVID-19 travlhed

Kære Orla Lindskov

Jeg er sygeplejerske og ansat i hospitalsvæsenet, og ovenpå den kæmpemæssige travlhed på grund af COVID-19 og det medfølgende ekstreme stress føler jeg nu et behov for at læsse af. Jeg håber ikke, at det gør noget, at jeg bruger dig og læsser lidt af på dig.

Jeg er som sagt sygeplejerske og i trediverne, fraskilt og uden børn. Jeg tilhører Folkekirken, og tager min kristne tro alvorligt.

Jeg bor og arbejder i København, og jeg planlægger at bruge min sommerferie til at søge stilhed, altså hvis der bliver nogen sommerferie for os i sundhedssektoren. Det håber jeg selvfølgelig, der bliver. Mon dog ikke, selv om tiderne er usikre.

Det har godt nok været en rastløs og urolig tid dette forår. Jeg og mine kolleger har været omgivet af krav fra alle kanter, og det jeg nu mangler er stilhed og samling i mit splittede sind. Jeg har godt nok været splittet i mit sind i de sidste måneder, især når jeg er kommet hjem fra arbejde. Jeg har haft svært ved at finde ro.

Da du har lovet at bringe mit brev anonymt, vil jeg gerne også nævne, at jeg rigtigt mange aftener, når jeg er kommet hjem fra mine vagter, har grædt.

Jeg har måttet sætte mig med overtøjet på. Jeg har ikke magtet at tage overtøjet af, så træt har jeg været, og så har jeg grædt og grædt. Jeg har næsten været ved at græde livet af mig.

Når jeg ikke har kunnet græde mere, er det ofte endt med, at jeg er faldet i søvn. En nat vågnede jeg først kl. 3 og med alt tøjet på.

Jeg skriver også til dig for at bede om forbøn og om en salvedug, for på grund af mine græde-ture er min migræne, som ellers var gået væk, den er begyndt at plage mig igen.

Min migræne var rigtig slem det første halve år, efter min forlovede og jeg gik fra hinanden. Men derefter gik migrænen i sig selv.

Min eks-forlovede er også en troende kristen, og mange gange, når der var en naturlig anledning, bad vi sammen.

Jeg har bedt nogle enkelte gange, siden min forlovelse gik i vasken. Men jeg gør det ikke mere, for det minder mig om ham, og så kommer jeg til at græde.

Ensomheden plager mig frygteligt. Det er ikke nemt, når man i fire år har været to, og så nu er blevet alene.

Jeg trænger til ro og stilhed. Jeg trænger til at finde mig selv igen. Jeg trænger til at få samlet sammen på mig selv. Tror du, din bøn kan hjælpe mig med det?

Jeg har ikke så meget fritid. Men at gå tur i naturen og indånde den friske luft, det har været en stor hjælp for mig. Det tager jeg mig tid til.

Så vidt det er muligt, går jeg til højmessen i min sognekirke hver søndag. Jeg ville gerne, at man her som i mange andre lande bruger altergangen til fred og stilhed. Her forlader menigheden som regel kirken under altergangen. Der er for det meste opbruds-stemning.

Når jeg så nogle gange bliver tilbage for at være stille, så er der mange, der kikker. Det er lidt pinligt. Ind imellem er jeg så træt, at jeg næsten ikke har energi til at rejse mig op. Men i kirken kan jeg i det mindste sidde stille uden at græde.

Dette forår har slidt på mig. Men livet skal jo gå videre.

Venlig hilsen
Sygeplejersken

Stilhed gør godt – også i forholdet til Gud

Kære Sygeplejerske

Læs du bare af på mig. Det går nok.

Jeg beder for dig og vil fortsætte med det. Jeg har også sendt dig den ønskede salvedug.
Jeg har bedt om, at du må finde ro og stilhed. Jeg har bedt om, at du må finde dig selv igen og finde hvile hos Jesus.

– Der findes mange mennesker, der oplever at være kommet væk fra sig selv på grund af stress. Der er mange, der lige nu har behov for at få samling på sig selv, ligesom du har.
Nogle spørger endda sig selv:

Er mit arbejde ved at ødelægge mit helbred?”

Sådan tænker mange indenfor sundheds-sektoren i disse ekstremt stressede dage og uger.
I dag hørte jeg om den tanke fra en læge i Japan. Hans hospital nærmede sig bristepunktet.
Som du selv skriver, lever vi i usikre tider. Hvem havde troet, at tiderne ville blive som nu, da vi fejrede julen sidst?

Du skriver, at du planlægger at bruge din sommerferie på at søge stilhed. Det er klogt af dig, for et åndeligt næringsmiddel er ifølge Bibelen: stilhed, stilheden hos Gud.

Stilheden i vores indre giver frit løb for de himmelske, evige kilder. Stilheden fører os nærmere til Gud.

Du nævner også, at du ønsker mere tid til stilhed i højmessen. Der findes dog nogle menigheder, ved jeg, hvor man afsætter tid til stille bøn i afslutningen af gudstjenesten.

Find dit lønkammer

Du er holdt op med at bede, skriver du. Men så skal du alligevel vide, at det stærkeste og sikreste i livet er det, du bygger op i dit sind sammen med Gud i dit lønkammer. Hvad er da et lønkammer?
Et lønkammer er stedet, hvor du i bøn er alene med Gud. Fx hjemme hos dig selv.

Du siger, at når du kommer hjem til dig selv, bliver du angrebet af uro, mismod, sorg, gråd og ensomhed.

Det lyder til, at som det er nu, er din lejlighed blevet en bolig for noget ondt og mørkt, en bolig hvor håbløshedens, afmagtens og sorgens ånd holder til.

Derfor skal du, når du kommer hjem til din lejlighed, nævne Jesu navn, inden du går ind. For når du påkalder i Jesu navn, så kommer Jesus.

Kald på Jesus med udholdenhed. Det kan godt være en kamp for dig. Men gør det alligevel. Midt i dine tårer vil du møde Jesus. Og din lejlighed bliver på grund af Jesu nærvær et tempel for Helligånden. Det er meningen med din lejlighed. Den skal være en bolig for fredens, glædens og trøstens Ånd, som er Helligånden.

Du skriver også, at dit liv skal gå videre. Ja, og det skal gå videre sammen med Jesus og med hans Ånd.

Livet kan være hårdt. Det oplever du lige nu. Men Bibelen siger, at når vi er kørt helt ned, så kan vi hente ny styrke hos Herren.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.