Diakonpar til Sømandshjemmet i Nuuk

Elisa og Morten Mikkelsen fra Vejle er ansat som nyt lederpar på Nuuk Sømandshjem. De afløser Ulla og Jakob Tindalid, der har besluttet at stoppe som bestyrere ved udgangen af 2020.

Elisa får primært ansvar for diakoni og mission, mens Morten skal være sømandshjemsleder og have ansvar for driften. Sammen med deres tre børn på 4, 2 og 0 år rejser de omkring 1. december.

Morten har sagt sit job op, Elisas vikariat er udløbet, huset er lejet ud, og de næste måneder er der tusind praktiske ting at få styr på, før familien på fem sidder i flyveren på vej mod Nuuk.

De er begge uddannede diakoner. Elisa har arbejdet som socialpædagog på hos Blå Kors Center Sydjylland og Morten som pædagog i børnehaven Valhalla i Vejle.

Kender Grønland

Grønland er slet ikke ukendt for dem. Tilbage i 2012 var de ansat i otte måneder som afløsere for bestyrerparret i Nuuk og i Qaqortoq. Forud for dette var Elisa volontør i Nuuk i 2003-2004 og efterfølgende arbejdede hun et halvt år på anstalten i Nuuk.

Morten: ”Vi stod på Diskoøen i 2012, og jeg lovede Elisa, at hun måtte sige til, hvis vi skulle arbejde i Grønland igen. Derfor har det været drømmen, lige siden vi kom hjem. Og nu bliver det Nuuk. Gud lader tingene lægge sig til rette.”

Ser mennesket

Som diakoner er de oplært i at se det hele menneske, at være åbne overfor andre og kunne skabe relationer til deres medmennesker.

”Fra sidst er vi klar over kulturforskelle. Der er nok ikke meget, der kan overraske, selv om vi ved, det er en stor opgave, når kulturer mødes. Vi vil gå med ydmyghed til opgaven, fordi vi arbejder i et andet land og har stor respekt for grønlænderne. Som troende ved vi, at Gud har skabt os alle sammen lige værdifulde,” siger Morten.

”Vi glæder os meget til at samarbejde med medarbejdere og volontører. Hverdagen skal være god, og den enkelte skal føle sig set. Det skal være godt at være medarbejder. Som tidligere volontør ved jeg, hvor vigtigt det er også at have nogle at dele sin kristne tro med. Dengang tog man sig ikke af det, men det prioriteres nu,” siger Elisa.

Hun ser fx også frem til et gensyn med anstalten, som hun vil prioritere i arbejdet, fordi et besøg for de indsatte har høj værdi. Skibsbesøg med volontørerne og mødet med hjemløse glæder hun sig også til. Hun kan lide at opbygge relationer:

”Jeg kan godt lide, at vores primære fokus ligger på at møde mennesker i forskellige livssituationer, ikke bare at få penge i kassen. Vi håber, vi kan være både tillidsskabende og anerkendende.”

Gud er med

”Vores kristne tro betyder, at vi har lagt alt over til Gud. Ellers ville det være for utrygt at rejse efter at have taget børn væk fra en kendt hverdag, sagt job op og forladt kirke, familie og venner. Vi er ikke i tvivl om, at Gud er med, og han lægger tingene til rette. Det har vi allerede oplevet flere gange,” siger Morten.

Elisa tilføjer: ”Ja, det giver en kæmpe tryghed. Jeg tror også, at når vi er i en tjeneste for Gud, da er vi også mere opmærksomme på ham. Det er godt at få lov til at gøre noget, og han vil guide os i den praktiske hverdag.”