MF tilbyder mobil kirkehøjskole i både Esbjerg og Herning

Menighedsfakultetets mobile kirkehøjskole, som tilbyder dybdegående undervisning for lægfolk, var så populær i Esbjerg i 2018-19, at deltagerne ønsker en fortsættelse. Derfor vender MF tilbage til Esbjerg i den kommende sæson parallelt med et nyt forløb i Herning.

Menighedsfakultetets kirkehøjskole-koncept blev i 2017-18 afholdt i Sønderjylland som et pilotprojekt. Der har siden været tre forløb i Sønderjylland, Esbjerg og Aalborg med 40-60 deltagere per undervisningsdag. Derfor vil MF i den kommende vintersæson doble op og holder kirkehøjskole i både Herning og Esbjerg.

I Herning afholdes kirkehøjskolen for første gang, nemlig i Herning Kirke og i Esbjerg for anden gang, hvor det går på skift mellem tre lokale sognekirker.

Konceptet byder på to timers undervisning ved en lokal præst og to timers undervisning ved en underviser fra Menighedsfakultetet, afbrudt af fælles aftensmad med plads til socialt fællesskab.
Programmerne i Herning og Esbjerg i 2020-2021 kaldes ”Kirkelig Aftenundervisning.