Er det forkert at tjene penge på at hjælpe andre?
For nogen tid siden læste jeg en lille artikel med denne overskrift af Lars Kolind, tidligere direktør i Oticonkoncernen, der udvikler og producerer høreapparater.
Lars Kolind nævnte, at der er tre danske virksomheder, der producerer høreapparater.
Tilsammen har de over 60% af verdensmarkedet. De har solgt mere end 60 millioner høreapparater til glæde for disse mennesker og deres pårørende.
Disse firmaer har investeret over 1 milliard kroner i udvikling, med et fantastisk resultat. Hørerapparater er i dag meget små med gode batterier, ofte forbundet til en App, TV og telefon, så de, der har et høreapparat, igen kan være en del at fællesskabet.
Hvis ikke disse firmaer havde tjent penge, så ville de ikke have kunnet udvikle deres produkter, og vi ville vel ikke have de små høreapparater, som vi har i dag?
Lars Kolind udviklede en firma-model kaldet ”Spaghetti-organisationen”, som fik stor international opmærksomhed, og som vendte Oticons økonomi fra underskud til overskud i løbet af få år.
Den traditionelle pyramideagtige ledelsesstruktur blev fjernet, og medarbejderne styrede selv deres kreative bidrag til projektudviklingen. Hvis den enkeltes medarbejders skjulte potentiale kan fremelskes, er der store udviklingsmuligheder i fremtiden for et lille land som Danmark.
Danmark har nogle fantastiske firmaer, med medarbejdere, der med stor kreativitet og opfindsomhed bidrager til, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence inden for mange forskellige områder.
Mærsk er verdens største container-shipping firma. Lego er førende inden for kreativt legetøj, Danfoss, Grundfos, Vestas, DSV og mange andre kunne nævnes.
Selvom Danmark har det højeste skattetryk i verden, som forringer konkurrence-evnen, så vokser og udvikler mange af disse firmaer sig meget positivt til gavn for os alle og uden de store protester fra erhvervslivet.
Det er: ”Kærlighed til penge, der fører til alt muligt ondt”. Ikke penge eller velstand i sig selv. Hvis vore motiver er velstand både for os selv og samfundet, er vi som dem, Jesus omtaler, når han siger: ”I ærer min Far ved at bære megen frugt”.
