Vi bør også have fokus på trosfrihed her hos os

I en globaliseret verden er det vigtigt at diskutere trosfrihedens vilkår i Norge, fx hvilken sprogbrug politikerne bruger, og hvilke signaler, man sender.

Det mener den kristne menneskeretsorganisation Stefanusalliansen. De peger blandt andet på, at vinmonopolerne i Oslo måtte åbne, mens kirkerne stadig skulle holde lukket. Normalt er Stefanusalliansen mest optaget af forholdene for kristne i en række lande, som vesteuropæere helst ikke vil sammenlignes med.

Trosfrihed i Norge

I en kronik i Stavanger Aftenblad spørger redaktør i Stefanusalliansen, Johannes Morken, om de norske myndigheder har værnet om trosfriheden under nedlukningen.

– Kan vi, når vi stærkt kritiserer andre lande, samtidig sige, at alt er vel her hos os? spørger han.
Morken mener, at det er på høje tid at spørge, om indgrebene i troslivet har været lovlige i lyset af internationale konventioner.

– Myndigheder har ret til at begrænse udøvelse af trosfriheden for at sikre offentlig tryghed, orden og helse, eller andres frihed og rettigheder. Men tiltagene skal være baseret på lovgivningen, de skal være nødvendige, og de skal – ikke mindst – være proportionale. De skal altså ikke være mere indgribende end højst nødvendigt, skriver han.

”Tal om trosfrihed”

Til Kristelig Pressekontor fortæller generalsekretær i Stefanusalliansen, Ed Brown, at det kan være udfordrende at tale om trosfrihed i Norge, når folk i andre dele af verden kidnappes, tvangskonverteres eller dræbes for deres tro.

– Det er en av grundene til, at vi ikke engagerer os så meget her. Det er vanskeligt at tage en sag op, som ikke handler om liv og død, når vi for eksempel ved, at kristne piger i Pakistan bortføres, tvangsgiftes og tvangskonverteres til islam, siger han.

Men tavshed om forholdene her kan sende forkerte signaler ude i verden, mener han.

– Derfor er det vigtigste for os at se på de ting i de politiske programmer her, som kan have negativ effekt derude, og som sender forkerte signaler. Der er behov for at tale om trosfrihed i alle lande, og Norge er ikke nogen undtagelse, fortsætter han.

En stat kan overvåge sine borgere og tjekke, hvor de har været, for at mindske smittespredning, men det kan også gå ud over individuelle frihedsrettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsret, og alt dette kan påvirke trosfriheden, understreger Ed Brown.

Tilliden kan svækkes

– Er det rigtigt, at et idræts- eller kulturarrangement har haft en højere grænse for, hvor mange der kan deltage end det, religiøse arrangementer har haft? Det ser ikke godt ud, når det opleves, som om religiøse grupper bliver diskrimineret i forhold til andre grupper, fastslår Brown. Han peger på vigtigheden af, at befolkningen har tillid til staten.

– Man stoler på, at restriktionerne ikke skal vare ved over en længere periode. Jeg stoler derimod ikke på, at Kina eller Iran, når de starter overvågende tiltag, vil fjerne dem igen, når pandemien er ovre, siger Brown.

– Hvis vi havde læst i et partiprogram fra Kina, at staten vil have mere kontrol med troslivet, tror jeg, mange ville tænke, at dette ikke er godt. Når vi får samme ordlyd i en norsk kontekst, er det også en anledning til at stille spørgsmål, siger Brown til KPK.

Han nævner endnu et eksempel, nemlig det, at staten vil udrede og forbyde udenlandsk finansiering af trossamfund.

Redaktør Morken kritiserer i sin kronik også det, han kalder norske politiske partiers ”urovækkende kontrol-iver” over for norske trossamfund og religiøse minoriteter.

– Det kan i værste fald også legitimere andre landes langt stærkere vilje til brug af magt, skriver han.