Sædding-elever løber maraton på Fyn
Skuffelsen var stor for valgfagsholdet Marathon, da Copenhagen Marathon blev aflyst. De mange ugers løbetræning står nu i stedet sin prøve på Fyn i denne weekend.
Tiden nærmer sig med hastige skridt den 16. maj, hvor Copenhagen Marathon skulle have været afholdt. Det er en dag, mange har set frem til, og særligt os otte fra maratonholdet på Sædding Efterskole i Vestjylland. Som så mange andre mærkede vi også skuffelsen ramme hårdt, da corona satte en stopper for maratonløbet i København.
Siden efteråret 2020 har vi med forventningsglæde trænet mod målet, Copenhagen Marathon.
Det var det mål, som holdt motivationen og gejsten oppe gennem den kolde, mørke vinter. Da nedlukningen også ramte efterskolerne, røg motivationen i bund. Tilbage var der blot et tyndt håb om en københavnertur og forår, som bar os gennem de lange træningsture i regn og modvind.
Med træning siden efteråret har vi vedholdende kæmpet en kamp for at holde formen ved lige med det formål at komme til København og løbe. Træningen stod ikke på pause i regn og blæst, ej heller når resten af efterskolen lå og sov en lørdag morgen.
Ikke nok med at det har kostet blod, sved og tårer i sin reneste form, prisen har også været et par tånegle, lidt små skader hist og her og et væld af timer.
Læs resten af artiklen her på udf.nu