Ingen skal føle sig forkerte
Kære Poul Henning
Jeg kunne godt tænke mig et liv uden psykofarmaka. Jeg kan ligefrem få det dårligt, når jeg står ved skranken på apoteket for at hente den medicin, jeg får ordineret. Har jeg for svag en tro til at komme ud af min brug af psykofarmaka?
Midt i den kamp har jeg glæde af din bog PsykiaTro, og her muligheden for at anvende terapiformen ACT, som bl.a. anbefaler at anvende accept og nænsomhed over sig selv og andre.
Jeg har IKKE fagpersoner til at støtte en udtrapning af psykofarmaka, så er det ikke det bedste at forsøge at acceptere, at medicin er en del af mit livsvilkår?
Samtidig er jeg lidt usikker overfor dette at se AL psykofarmaka som et onde. Der er vel forskel? Når jeg taler med læge eller apotek om min skam over at anvende psykofarmaka, siger de, at man jo ikke har samme skam overfor medicin for fysiske lidelser.
Med bedste hilsner
i fælles bøn, Alice
Kære Alice
Ingen vælger en fysisk eller psykisk lidelse, der er derfor ikke noget at skamme sig over. Ingen læger eller psykiatere udskriver medicin, som ikke er underbygget af evidensbaseret forskning.
Evidensbaseret forskning betyder, at der er videnskabeligt bevis for, at medicinen virker og har langt flere fordele end ulemper. Psykiatrien er kongespecialet på den måde, at det er uhyre kompliceret.
Hvert menneske er unikt. Det psykiske og fysiske spiller sammen. Arv og miljø spiller sammen. Troen på Gud har betydning. Reaktion på aktuel belastning skal vurderes. Den onde kan stjæle en velsignelse. En enkel lungebetændelse kan lettere behandles ud fra en skabelon og vejledning.
Der er indenfor psykiatrien i særdeleshed fortsat brug for nye landvindinger. Der er 1000 psykiatriske diagnoser, jeg kan nævne mange diagnoser, hvor patienterne ville dø, hvis de ikke fik medicin.
Ingen fagpersoner tror på et enten eller, når det gælder psykiatri. Ingen tror på et forenklet svar. Der er brug for involvering af mange specialer.
Når vi på psykiatrisk afdeling fx har en kompleks patient, der får meget medicin, beder vi en farmaceut om at gennemlæse den lange journal og komme med yderligere belysning i forhold til medicineringen.
Vi har ergoterapeuter, specialpsykologer, sygeplejersker, SOSU-assistenter og hjælpere, fysioterapeuter, misbrugsbehandling, alkoholbehandling, frivillige organisationer, familie- og netværk i øvrigt, socialpædagoger, hospitalspræst, gudstjenester, miljøterapeuter, trænere i diverse motionsformer, kommunale sagsbehandlere, hjemmeplejen, særlige institutioner m.v. De enkelte læger og overlæger specialiserer sig.
De enkelte afdelinger specialiserer sig. Vi har muligheden for et ”second look” fra andre specialafdelinger, om vi kører fast. Der er mange ”knapper”, der skal skrues på for at optimere behandlingen.
Psykofarmaka er her en særdeles væsentlig ”knap”. Instituttet for rationel farmakologi slår fx igen og igen fast, at to-stofs antipsykotisk behandling i forhold til psykoser er undtagelsen fra reglen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der løbende ses på medicinering. Passer medicinering til den aktuelle situation?
Et ensidigt fokus på psykofarmaka som redningen på alt, er der ingen, der tror på. Alt må opvejes, afstemmes og tilpasses helt individuelt. Vi er unikt skabt. Ingen skal føle sig forkerte. Helligånden vil trøste og vejlede.
Jesus kom altid med nåde og sandhed i den rette dosering til den enkelte. Tro og mod er gaver, vi kan bede om. Vi skal leve i balance – ikke overmodige, men heller ikke undermodige. Der er tid til vækst. ACT-terapi opfordrer til at leve i nuet med eller uden medicin. Det rigtige for dig er at mærke efter.
Gud beder dig ikke om noget, han ikke selv giver dig kraft til at gennemføre. Derfor lander det i tro og tillid til Gud, han giver glæde, visdom og fred fra nu til nu. Vi er højt elsket, og kan få et godt liv både med og uden medicin. Hvis du får tro og mod til at trappe ud af noget medicin, så gør det letteste først, langsomt og altid i samråd med psykiater/læge.
Husk altid – ”der er ingen fordømmelse, for dem som er i Kristus Jesus”.
Kærlig hilsen, Poul Henning
