Jeg dræbte ham for Allah, men Gud opvakte ham igen

– Han råbte om hjælp, men jeg stak hånden i munden på ham, og han sitrede, ligesom et dyr, der dør. Vi efterlod ham halvdød i skoven og gik glade hjem og bad vores bønner, husker ”Paulus”.

”Zackarias var en god fyr. Han var dygtig og den eneste kristne på hele skolen, og jeg hadede ham, for jeg skulle være den bedste. Så vi bankede ham hver dag, og en dag besluttede jeg at slå ham ihjel.”

I en kort video på One for Israel Ministry’s hjemmeside fortæller en tidligere muslim glimt fra sin ufattelige historie om vold, tilgivelse og frelse. Den anonyme sudaner, som her kaldes ”Paulus”, fortæller om sin barndom i en meget fanatisk muslimsk familie, hvor han allerede som otte-årig blev sendt i koranskole.

Koranskolen

– Jeg blev efterladt der, og de kronragede mig. Vi elever sad i en rundkreds, og inde i midten sad vores lærer med en pisk. Hvis vi ikke kunne vores koranvers, blev vi slået i hovedet, og vi måtte ikke græde. Mænd må ikke græde. Men jeg græd hver eneste nat.

– Vi blev betragtet som en del af en ummah, en muslimsk menighed. Jeg begyndte at hade alle, der ikke var muslimer, især jøderne. Jeg ville kæmpe for Allah og jihad. Men hver aften, når lyset var slukket, græd jeg af frygt, fordi jeg ikke vidste, hvad der ville ske, hvis jeg døde.

Angrebet på Zackarias

Senere kom ”Paulus” til at gå i skole med Zackarias, og en gruppe drenge besluttede sig for at dræbe den kristne fyr, som de plejede at banke hver dag.

– En aften gemte vi os i et træ, og vi kunne se på lyset fra hans lygte, at han nærmede sig. Da han var lige under os, sprang vi ned på ham. Vi brækkede hans arm og ben, mens han græd og råbte om hjælp. Så jeg stak hånden i munden på ham og mærkede, at han sitrede, ligesom et dyr, der bliver slagtet.

– Jeg var meget stolt, fordi vi havde gjort det for Allah. Så lod vi ham ligge der i skoven mellem liv og død. Jeg gik hjem, og vaskede mig og bad mine bønner.

Fætteren bliver helbredt

– Min lille fætter var blevet alvorligt syg. Så en dag kom to ortodokse kristne og ville bede for ham. Jeg ville ikke hilse på dem, fordi de bar kors.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Men de bad bare for min fætter og sagde: ”Gud, helbred dette barn”. De talte til Gud, ligesom man taler med en ven. Da de sagde amen, åbnede han øjnene. Han rejste sig op for første gang i fire uger og kunne gå igen.

– Og de kristne sagde til mig: ”Jesus lever, og du kan tale med ham.” Som muslim vidste jeg allerede, at Jesus lever, så det var ikke så svært for mig. Det ændrede hele mit liv.

Begravet af familien

– Jeg elskede min familie og mit samfund. Men da jeg fortalte om min tro på Jesus, holdt de begravelse for mig. De tog en kiste med mit navn på og begravede den og sagde til deres venner og familie: ”Vores søn er død”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Jeg klagede til Gud, men han sagde til mig: ”Graven med dit navn på er tom. Og ved du hvad? Det er min grav også!”

Mødet i Egypten

– Jeg rejste til Egypten til en præstekonference. En dag kom en ældre mand hen til mig og bad om at høre min historie. Han sagde: ”Husker du mig? Mit navn er Zacharias”.

Pludselig var jeg tilbage ved den nat. Jeg hørte hans skrig. Nu så jeg ar fra de sår, jeg havde givet ham. Jeg blev fyldt med skam. Jeg var et dårligt menneske.

– Men Zackarias så mig i øjnene og sagde: ”Du hadede mig så meget. Men jeg har altid bedt for dig”. Så åbnede han sin bibel og jeg så, at han havde skrevet mit navn på den allerførste side – fordi han ville huske at bede for mig.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Jeg hadede ham, men han elskede mig! Gud talte til mig og sagde: ”Før du kendte mig, tænkte jeg på dig”.

– Jeg blev klar over, at den eneste måde, jeg kunne lære at elske jøderne på, var ved at lære Jeshua at kende. Vi må hen til Jeshua, slutter ”Paulus”.

I videoen fortæller ”Paulus” sit stærke vidnesbyrd på engelsk, men der er danske undertekster.

One for Israel Ministry

One for Israel Ministry fastslår, at ”Vores Messias, Jesus, har været den bedst bevarede hemmelighed blandt det jødiske folk”.

Derfor arbejder organisationen nu gennem indfødte israelere på at bringe evangeliet tilbage til Israel igen gennem forkyndelse og undervisning. Organisationen driver også en bibelskole i Netanya for Jesus-troende jøder og arabere.

Samtidig arbejder organisationen på at bringe evangeliet til den muslimske verden gennem udsendelser med vidnesbyrd og undervisning.

(Kilde: https://www.oneforisrael.org)