Venstre sidebanner eksempel

Søren har stillet borgerforslag om, at der er to køn

Køn er baseret biologisk og genetisk, hedder det i forslaget.

Borgerforslaget præsenterer problematikken sekulært og rationelt. Men i virkeligheden er den postmoderne kønsforståelse et oprør mod Guds skabervilje, påpeger teolog Søren Stidsen.

I dag er det kontroversielt at sige, at der er to køn: mand og kvinde. Netop at tage samtalen insisterer teolog Søren Stidsen på med et nyt borgerforslag.

Ringer navnet Søren Stidsen en klokke fra den offentlige debat, husker du ham måske underskrevet som teolog. Det er han også af uddannelse – fra Aarhus Universitet i 2010.

Egentlig arbejder han som kundeservicesupervisor, men firmaet vil helst ikke associeres med Sørens input i kønsdebatten. I den debat står Søren nemlig på, at der grundlæggende er to køn, som er biologisk og genetisk funderede: Mand med XY-kromosom og kvinde med XX-kromosom.

I indledningen til borgerforslaget med titlen ’Der er to køn, mand og kvinde. Køn er biologisk og genetisk bestemt.’ står der: ”Det pålægges regeringen at udarbejde og fremsætte de nødvendige lovforslag til at sikre, at køn i alle sammenhænge, der vedrører eller reguleres af staten, regionerne og kommunerne, baserer sig på biologisk køn, sådan som det kommer til udtryk i den menneskelige anatomi og genetik”.

Forslaget henviser til registrering af køn i det offentlige, som det fremgår for eksempel via sygesikringskort, pas, statistikker og i sundhedssystemet.

De få interkønnede mennesker, hvor folk grundet sjældne genetiske årsager fysisk har både mandlige og kvindelige kønskarakteristika, er ikke i fokus i borgerforslaget. Det er derimod alle, der uden medicinsk begrundet tvivl biologisk kan konstateres at være enten mand eller kvinde.

Kontroversielle køn

Det er i dag blevet decideret kontroversielt at stå fast på, at der er to køn: mand og kvinde. Selv til borgerforslaget stillet af Søren med titlen ’Der er to køn, mand og kvinde. Køn er biologisk og genetisk bestemt.’ var det svært at få nogle til at stille op som medstillere af forslaget. Der er krav om, at mindst tre mennesker udover hovedstilleren er medstillere. Frygten for at miste job, anseelse og venner er udbredt.

Efter cirka 10 år i abortdebatten på redaktionen på Retten til livs blad er Søren vant til at blande sig i den offentlige debat:

”Jeg kan konstatere, at man godt kan få verbale tæsk, og det er det eneste, der sker. Det handler meget sjældent om mig, men om de ting jeg skriver. Der er kampe, der er værd at gå ind i, også selvom man på forhånd er ret sikker på, at man taber dem,” siger han.

Han har da heller ikke en forventning om, at hans borgerforslag opnår de 50.000 underskrifter påkrævet for, at forslaget ryger ind til Folketinget til behandling. I skrivende stund har borgerforslaget 1.449 underskrifter efter at være blevet offentliggjort den 19. maj i år.

Der er 180 dage til at opnå 50.000 underskrifter, og fristen er dermed den 15. november i år. I foråret 2020 begyndte Søren at skrive på borgerforslaget, som dermed har været cirka et år undervejs.

Kriger i værdidebatten

Søren er vokset op i Randers og med Luthersk Mission. Han er 41 år, har en datter på 18 år og bor i Aarhus med sin kone gennem 20 år. I dag kommer han i Aroskirken, en frimenighed i Luthersk Missionsk regi i Aarhus.

Værdidebatten er noget, der længe har ligget Søren på sinde. Han meldte sig ud af Folkekirken som 19-årig, da tidligere biskop i Aarhus Stift, Kjeld Holm, begyndte at diskutere vielser af par af samme køn i kirken. I 2014 kom muligheden for juridisk kønsskifte på banen, og her gik Søren til tasterne med et læserbrev til Kristeligt Dagblad. Om tanken om, at der kan defineres flere køn end to, siger Søren:

”Jeg har det svært med ting, som, jeg oplever, ikke giver mening, og hvor det ikke logisk hænger sammen. Nu handler køn for mange om, hvad den enkelte selv ser sig som. Det er løsrevet fra en fælles virkelighed. Så kan man ikke bruge det til noget, hvis du fortæller, at du er kvinde, hvis vores fælles virkelighed ikke er den samme.

Et ord skal betyde noget, så det ikke bare en lyd; hvis der ikke er enighed om, hvad ord betyder, holder vi op med at kunne kommunikere”.

Netværk som bolværk

Selvom Søren ikke har meget håb for, at udviklingen på kønsområdet kan vendes, har han alligevel følt et kald til at råbe vagt i gevær.

LGBT-lobbyen er enormt dygtige til at argumentere med anekdoter og følelser –
og aldrig om principper og rationelle argumenter.
Siger man dem imod, kan man let blive opfattet som et ufølsomt menneske,
som ikke ønsker, at andre skal have det godt.

Ved at hæve stemmen med borgerforslaget har han fået kontakt til en mængde ligesindede, der sammen er gået i tænkeboks om at danne en tænketank, en forening eller et netværk, som forhåbentligt kan udgøre en stemme i den hjemlige kønsdebat. En debat, der i store træk er præget af LGBT Danmarks markeringer.

”LGBT-lobbyen er enormt dygtige til at argumentere med anekdoter og følelser – og aldrig om principper og rationelle argumenter. Siger man dem imod, kan man let blive opfattet som et ufølsomt menneske, som ikke ønsker, at andre skal have det godt. Mange af historierne om emnet i medierne handler om enkeltpersoner, som har skiftet køn, eller som har det svært med deres køn,” siger Søren.

Han håber på at kunne være med til at skabe en modkultur mod den postmoderne kønstænkning:

”Jeg vil gerne vække folk, der tænker det samme som mig, men ikke kan formulere det selv eller tør stå frem med det. Jeg tror, at mange mennesker tænker, at det er mærkeligt, det med kønsskifte. Dem vil jeg gerne være en stemme og en opmuntring for,” siger Søren.

Guds (og Sørens) sag

På spørgsmålet om hvorfor emnet køn er blevet Sørens sag, svarer han:

”Det er blevet min sag, fordi det fylder så meget i samfundet og er noget, alle taler om. Ellers havde jeg ladet det ligge. Det er et dogme i vestlig kultur, at køn er noget oplevet og ikke biologisk. Det er kontroversielt at sige, at køn er biologisk,” siger Søren.

Jeg tror, at mange mennesker tænker,
at det er mærkeligt det med kønsskifte.
Dem vil jeg gerne være en stemme og en opmuntring for

I borgerforslaget er der bevidst undgået et kristent sprog, og fokus er i stedet, hvad Søren betegner som sekulært og rationelt. Men til syvende og sidst ser Søren den postmoderne kønsforståelse som en del af det menneskelige oprør mod Guds skabervilje, hvor mennesket siden Syndefaldet i Edens have selv har villet bestemme, hvad der er sandt og falsk.

”Vi lever i en postfaktuel virkelighed, hvor sandheden er noget, vi selv vil bestemme. LGBT-bevægelsen har en ideologisk virkelighedsforståelse og opfinder sin egen virkelighed og fakta, såsom at mænd også kan menstruere,” siger Søren.

Men ikke én gang er Søren stødt på en helt konkret anden måde at definere køn på end den biologiske. Argumentationen er typisk, at man er det køn, man føler sig som. Men følelser kan ikke måles og vejes.
Søren er ikke ude efter strenge kønsroller, hvor en mand ikke kan være sygeplejerske. Det er udelukkende det biologiske aspekt, borgerforslaget sigter efter – at vi er skabt som mand eller kvinde.

Borgerforslaget

Borgerforslaget ’Der er to køn, mand og kvinde. Køn er biologisk og genetisk bestemt.’ er stillet af teolog Søren Stidsen samt fem medstillere.
Borgerforslaget blev offentliggjort den 19. maj i år.

I skrivende stund har borgerforslaget 1.449 underskrifter.

Der er 180 dage til at opnå 50.000 underskrifter, og fristen er dermed den 15. november i år.

Borgerforslaget ’Der er to køn, mand og kvinde. Køn er biologisk og genetisk bestemt.’ kan underskrives af danske statsborgere på www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-08006

Ved at stille borgerforslaget har Søren Stidsen fået kontakt til en række ligesindede, som sammen håber på at skabe et netværk, en forening eller en tænketank som modsvar til tidens strømninger i kønsdebatten.