Ny kristen: Det er svært at ’bede uden ophør’

Kære Orla Lindskov

Jeg er en mand nær de halvtreds. En ven tog mig med til sin menighed til et møde, hvor de beder for syge. Jeg er nemlig syg.

Jeg overgav mit liv til Jesus på det møde og er nu frelst. Sådan hedder det vist nok.
De siger så nu, at jeg sammen med et par andre hører til de ny-kristne i menigheden. Jeg har fået anskaffet mig en Bibel, som jeg nu læser ret meget i. Den er ikke helt ny.

Jeg købte den billigt i en boghandel med brugte bøger. Jeg kunne også have købt en ny Bibel i menigheden. Men jeg syntes, den var for dyr. Der er meget, jeg ikke forstår, når jeg læser i Bibelen. Men min ven siger, at det kommer nok.

Man har i menigheden bedt om, at jeg måtte blive helbredt. Om min helbredelse sender jeg også selv tanker op til Gud hver dag. Min bøn er altså mine egne tanker med mine egne ord.

Jeg håber min bøn er god nok, for der er ikke rigtigt sket nogen forandring med mit helbred. Jeg beder ikke lange bønner. Jeg duer nemlig ikke til lange tanker med sammenhæng i.
Jeg vil lige nævne noget, som måske kan være forklaringen på, at jeg endnu ikke er helbredt. Jeg beder jo til Gud hver dag om helbredelse. Men der står i min Bibel:

”Bed uden ophør, og sig tak under alle forhold.”

Det er skrevet af en, der hedder Paulus i et brev. Men det, han skriver, kan jeg ikke leve op til. Det, han skriver, er umuligt, synes jeg. Har denne Paulus selv kunnet præstere det? Altså at bede uden ophør og sige tak hele tiden.

Derfor vil jeg selvfølgeligt gerne stille dig spørgsmålet, – hvornår har jeg bedt nok? – og hvor meget skal jeg bede hver dag? Også, – hvornår er det bedst at bede? Jeg synes nemlig, at mine flyvske tanker, som er min form for bøn, dukker op i tide og utide.

Jeg har altid frygtet, at det liv, de kristne levede, det ville jeg aldrig kunne leve op til. Jeg stammer fra Vestkysten. Lige for en ordens skyld, hvorfor jeg skriver til dig. Jeg fik et nummer af bladet Udfordringen af min ven. Her så jeg din Brevkasse.
Min ven har sagt, at jeg skulle skrive til dig og bede om din forbøn. Det er så hermed gjort. Måske kan det hjælpe mig.

Venlig hilsen
En Ny-kristen.

Vi kan bede når som helst – og overalt

Kære Ny-kristne

Jeg glæder mig over, at du har lært Gud at kende, og at du har taget imod frelsen i Jesus Kristus. Og så med hensyn til bøn:

Du behøver ikke at opsende lange bønner. Gud ser ikke på bønnernes længde.

Han ser heller ikke på, hvor fuldendte bønnerne er. Et enkelt ord eller bare et dybt suk til Gud er i nogle situationer bøn nok.

Du skriver, at du foretrækker i din bøn at bruge dine egne ord. Du vil helst bruge korte tanker og sætninger. Dertil vil jeg sige, at det betyder mindre, hvordan du beder, bare du beder med hjertet.

Du skriver, at dine flyvske tanker, som jo er din form for bøn, dukker op i tide og i utide.

Det fører mig hen til spørgsmålet om, hvornår man skal bede? Altså tiderne til bøn?

Der findes ikke nogen bestemt regel for tidspunkter til bøn.

For mig synes morgen og aften at være naturlige tidspunkter til bøn. Jeg synes, at dagen skal begynde med bøn og slutte med bøn. Men netop lige de tider kan være svære for nogle, fx på grund af pres fra pasning af børn.

Har man mulighed for det, så kan man også prøve at finde tid til bøn midt på dagen. Det praktiserede to store mænd fra Bibelen, nemlig David og Samuel.

Nu undrer det dig, skriver du, at Paulus skrev: – ”Bed uden ophør.” Du synes, at det forslag er umuligt at følge.

At bede altid, kan nogen det? Jeg tror, Paulus mener, at bøn også kan være, at vi tror på, at Gud altid er nær hos os.

Tilbage til, at du skriver, at dine flyvske tanker dukker op i tide og utide, og det er din form for bøn. For mig betyder det, at Gud altid er i dine tanker. Det er jo bare godt, for bøn til Gud kan jo foregå når som helst.

Husk, vi kan altid kalde på Jesus og tale med ham. Det kan vi, mens vi går på gaden, eller mens vi sidder i vores stol. Selv om vi ikke taler højt, og selv om ingen hører os, så lytter Gud altid til os.

Selv når du kommer i en situation, som du synes, du ikke magter, så kan du sige: – ”Jesus, hjælp mig.”

Og hvis du synes, at Jesus er langt borte, og du tvivler på, om han har hørt din bøn, også din bøn om helbredelse, så kald på ham, send bud til ham:

– ”Herre Jesus, kom til mig! Lad mig mærke at du er nær, også fordi jeg har problemer med mit helbred. Men ikke kun på grund af det, Jesus.
Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har mødt dig og er frelst. Tak, Jesus.”

Kære Ny-kristne, jeg vil med glæde bede for dig. Og jeg tror og håber inderligt, at det vil hjælpe dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.