Skatten i lerkar

– Vi er som skrøbelige lerkar,
hvori en vidunderlig skat er blevet lagt.
På den måde kan det ses, at den overvældende kraft
kommer fra Gud og ikke fra os selv.

Disse vigtige ord skrev Paulus i 2. Korinterbrev 4,7.

Teksten er ofte blevet brugt til at fastslå, at vi er nogle elendige mennesker, som ingenting kan.
Men Paulus fortæller tværtimod om at vi til trods for alle vanskeligheder kommer igennem – ved hjælp af kraften.

Som Paulus kan vi også ”møde modstand fra alle sider, men vi er ikke sat ud af spillet,” skriver Paulus.
Og ligesom han kender vi også til ”at leve i uvished, men vi giver ikke op,” skrev han.

”Vi bliver forfulgt, men vil aldrig blive forladt.
Vi er blevet slået til jorden, men ikke slået ihjel.
Vi har ar og mærker efter pisk og har været døden nær i vores tjeneste for Jesus. Men så har vi til gengæld også oplevet hans livgivende kraft. ”

Kraften er der, når vi har brug for den

Hvor er det opmuntrende at vide, at mennesker, der har været ude for langt værre prøvelser, end vi har mødt, også oplevede ”hans livgivende kraft”.
Og det er også det vidnesbyrd, som forfulgte kristne ofte fortæller – at Gud var så nær. De oplevede ”skatten”.

Det er i vanskelige situationer, vi kan opleve mest. Når et menneske tager imod Jesus i hjertet, får det en skat, som giver kraft til at leve og overvinde alle problemer og udfordringer. Ja, det stod der virkelig, for:
”Alt formår jeg i Ham, som giver mig kraft.” (Filipperne 4,1)

Helligånden bliver som en kilde, der strømmer med inspiration og vejledning i vores sind. (Johs.4,14)
Gode ord kommer op, netop når vi har brug for dem.

Og der er mere at få…

De fleste af os kristne kan opleve meget mere af den kraft, der bor i os. Den ER der, når vi begynder at regne med den og lever i barnlig tro.

Men hvis du ikke søger Gud, når det brænder på, men søger hjælp alle andre steder, så er det ikke skkert, du oplever den kraft, der allerede er i dig.

Hvis vi har vores tro rettet imod omstændighederne og det, vi selv kan få til at ske, så træder kraften ikke i altid funktion. Gud venter nok på, at vi skal blive færdige.

Derfor har mange af os brug for at søge tilbage til den skat, vi engang fik. Genopdage, hvor vidunderligt det er at være Guds barn, at være tilgivet for alt, og at kunne bede om alt – i forventning til, at Han hører bøn.

Vi må droppe den skeptiske og negative tilgang til Bibelen og kristendommen og erstatte den med tro.

Gud er der stadig. Det er ikke ham, der har afbrudt kontakten.