Andreas har hjerte for de åndeligt søgende

Andreas Slot-Henriksen

Andreas Slot-Henriksens mor var praktiserende alternativ behandler med bund i Østens okkultisme. Moderens skæbne er en af sønnens drivkræfter for at få folk ud af det okkulte.

På en måde er Andreas Slot-Henriksens arbejde med at få folk ud af en blandet landhandel af okkultisme en del af at reparere hans sociale arv:

”Jeg tror, at det ligger dybt i mit DNA at nå de her mennesker, fordi min mor var zoneterapeut, heilpraktiker og akupunktør. Hun havde skole i 25 år, hvor hun underviste i det,” siger Andreas.

Det er ikke noget, han er stolt over. Moderen var med til at stifte LDZ Landsforeningen for Danske Zoneterapeuter (senere FDZ) og til at få akupunktur godkendt i lægeverdenen, såkaldt lægeakupunktur, i 1980’erne.

I dag er akupunktur og zoneterapi godkendt til brug i sundhedsvæsenet. Mange får eksempelvis akupunktur ved fødsler.

Moderen fik depression

Andreas’ mor døde i 2010 som 64-årig. Andreas fortæller, at moderen kom ind i en ond cirkel, eftersom hun led af depression:

Hun fik medicin imod depression, hvilket gav hende meget vand i kroppen, så hun dårligt kunne gå.

”Hun troede på Gud, men kunne ikke se bedraget med det okkulte. Jeg kendte min mors hjerte, og hun ville det godt,” siger Andreas.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hans far er Rolf Slot-Henriksen, der arbejdede som sognepræst i Folkekirken i Bredballe ved Vejle.

Bøn på helsemesser

I 2013 begyndte Andreas sammen med sin kone Birte at stå på helsemesser tre gange om året for at dele evangeliet og bede for folk. På helsemesser er der fyldt med stande, hvor der bliver udbudt alskens spirituelle praksisser og såkaldt alternative behandlinger.

”Størstedelen af de mennesker i new age er så søde: De er autentiske og har en oprigtig søgen efter det gode. Det smelter mit hjerte. Mange af dem har brugt penge af en anden verden for at finde sandhed og opnå åndelig udvikling,” siger Andreas.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Også brodne kar

Han har dog erfaret, at der også i det miljø er, hvad han kalder brodne kar.

For eksempel har han oplevet, hvordan der blandt udstillerne et år på en helsemesse blev spundet en masse løgne om, hvad han og Birte fortalte folk. Det betød, at de var ved at blive smidt ud – men løgnen blev afsløret i tide.

På helsemesserne har Andreas set flere af den lokale kirkes egne medlemmer:

”Det skræmte mig at se flere af dem dér, fordi det viser, at de ikke forstår den åndelige verden. De var nysgerrige på meditation, at blive spået og så videre.
Vi mangler virkelig oplysning – også til kristne, så de ikke bliver forført af det falske lys, som mange kirker desværre bakker op,” siger Andreas.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Artikel forkortet af red.

Læs også: 35 Åndeligt søgende tog imod Jesus  & Luna Søgte efter sandheden og fandt freden