Jeg har stress og må sige nej til mange ting

Kære Poul Henning

Det har været svært for mig i de sidste tre år. Jeg havde et krævende arbejde, og begyndte at blive mere og mere syg.

Jeg blev kaldt til samtale på mit arbejde, fordi jeg overskred de tilladte sygdomsperioder, selvom jeg kun var syg en enkelt dag.

Arbejdspladsen var hjælpsom med at give mig bedre redskaber at arbejde med, men samtidig var det også svært at mærke, at kroppen ikke kunne følge med længere.

Jeg fik så konstateret en kronisk sygdom. Den var baggrunden for min situation. Jeg forsøgte at køre videre med min hverdag, men begyndte at få stresssymptomer på grund af smerter og for lidt søvn.

Jeg glemte ting og havde svært ved at koncentrere mig. Jeg kunne ikke overskue så meget mere og blev hurtigt træt.

Efter en arbejdsdag var jeg helt udmattet. Jeg blev nødt til at melde fra den ene og det andet med kirke og venner. Til sidst blev jeg langtidssygemeldt.

Da begyndte en svær rejse. Skulle jeg på førtidspension, fleksjob, ”Arnepension” eller seniorpension eller…? Det er faktisk hårdt, samtidig med at man er alene og syg at skulle forholde sig til så mange overvejelser og processer.

Min stress blev forværret. Selvom jeg kom tættere på Jesus i denne periode, svingede jeg i mit følelsesliv og min tro.

Nogle gange var jeg fuld af tillid og tro på, at Han nok skulle hjælpe mig, men andre gange var jeg helt overmandet at håbløshed og manglende overblik. Heldigvis oplevede jeg støtte fra nære venner i kirken.

Aktuelt kæmper jeg stadigvæk med stresssymptomer, mange smerter og søvnløshed. Heldigvis har Gud været vidunderlig god og nådig; jeg har fået tildelt en seniorpension.

Det har givet mig meget ro i mit indre. Jeg synes dog fortsat, at det er svært, med de ting jeg må sige nej til.

Jeg er helt ned på et par gode timer hver dag. Det er mange processer, jeg gennemgår. Tror du, at mine stresssymptomer forsvinder? Har du nogle råd, når jeg skal forholde mig til tab efter tab? På forhånd tak.

Kærlig hilsen
En anonym

Kære ven

Tak for samtaler i flere runder. Det glæder mig, at du har fundet så stor styrke i Jesus, og også er blevet støttet af fortrolige i kirken.

Overgangsfaser er voldsomt svært. Det kræver faktisk meget energi at være syg i overgangsfaser. Der er så mange ting, man skal forholde sig til.

Seniorpension er den helt rigtige løsning for dig. Tak til Gud. Tak også for et godt samfund. Jeg forstår, at sagsbehandlere og læger har været til stor velsignelse og hjælp for dig.

Det er afgørende, at økonomien og fremtidsplanen er faldet på plads. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det store ord ’accept’ tager tid at få landet i dit indre.

En overgangsfase fra fuldtidsarbejde til nu at skulle erkende, at dine gode timer er nede på blot 2 timer pr dag, det er hårdt. Smerter, søvnløshed, nedsat koncentrationsevne, hurtig udtrætning, humørsvingninger – jamen altså. Det er ikke let.

Det er imponerende, at du midt i alt dette har kunnet arbejde så seriøst med min bog PsykiaTro. Nogle af kapitlerne om stress, accept, lidelse og tab kan jo genlæses.

Jeg tror og ved, at du vil få det bedre, men det er klogt, er du nu blevet mere forsigtig med at sige ja til mange opgaver i kirken.

Det er vigtigt, at du kun gør det, Gud beder dig om. Vi skal ikke være menneske-, præstations- eller behovsstyrede, men Helligåndsstyrede. Glæden i Herren er vores styrke. Du ønskes alt godt herfra.

Kærlig hilsen
Poul Henning