Ældre kvinde: Skal jeg lære at leve med smerterne?

Jeg har mere tillid til forbøn og salvedug end til en fysioterapeut, skriver Vib.

Kære Orla

Det er længe siden, jeg har set dig. Møderne i Valby har jo været sat på pause, vel nok på grund af Covid-19.
Men for at komme til sagen, så vil jeg spørge dig, om du vil være venlig at bede for mig og sende en salvedug til min dårlige skulder.
Jeg har i årevis kæmpet med en ”frossen skulder”. Det er gået lidt op og ned, og det har været til at leve med.

Men det sidste halve år har det generet mig meget. Desuden har jeg nu smerter i hele højre arm, så jeg næsten ikke kan bruge den.
Et røntgen-billede viser ikke noget unormalt. Så nu er jeg bare en gammel kone, som må finde sig i, at den højre arm er næste ubrugelig og med smerter. Smerterne er så generende, at jeg har svært ved at sove om natten.

Jeg har ganske vist fået en henvisning til en fysioterapeut. Men ærlig talt, jeg har mere tillid til forbøn og en salvedug fra dig. Det vil give mig en berøring af Jesus.

Jeg håber meget, at det vil blive muligt for dig at genoptage dine møder i Valby. Men Valby er jo lang væk for dig i Aalborg.
Må Gud styrke dig og velsigne dig. Jeg ser frem til at høre fra dig. Og jeg håber også, at vi i en ikke alt for fjern fremtid kan ses igen på møderne i Valby.

Kærlig hilsen
Vib.

 

Kære Vib.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jeg har bedt for din skulder og arm. Og jeg har også sendt dig en salvedug i Jesu Kristi helbredende navn.
Men jeg vil knytte en kommentar til noget, du skriver. Du skriver nemlig:

– ”Så nu er jeg bare en gammel kone, som må finde sig i, at den højre arm er næsten ubrugelig og med smerter. Smerterne er så generende, at jeg har svært ved at sove om natten.”

Kære Vib, at blive gammel betyder ikke, at du resten af dit liv skal affinde dig med at leve med en smertende, ubrugelig arm.
Der står jo ikke skrevet i Bibelen, at det er naturligt for de ældre at skulle leve resten af deres liv med smerte og sygdom. Nej, – og godt det samme.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I Esajas´ Bog står der om Jesus på Golgata, kap. 53, vers 4 og 5: – ”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; – – – og i vers 5: ”Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.”

Disse vers er løfter til alle, både til yngre såvel som til ældre. Der står jo ikke, ”at ved hans sår blev de unge helbredt, altså kun de unge.”
Der står heller ikke, at det kun var de unges sygdomme han tog, og det var de unges lidelser, han bar. – -Eller ”Han blev straffet, for at de unge kunne få fred.”

”Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.” Der står jo ikke,
”at ved hans sår blev de unge helbredt, altså kun de unge.”

– Nej, det Jesus gjorde for os på korset, det var en gave til unge, såvel som til ældre, en gave til alle.
Dog læser vi også i Bibelen om menneskelivets forkrænkelighed. Vi læser om den aldring, som foregår i mennesket, mens vi er her på Jorden.

Heldigvis læser vi også om, at noget tabt kan genfindes, genoprettes, mens vi er her på Jorden. Fx et tabt helbred. Jeg tænker her på den kronisk syge kvinde, som havde lidt af blødninger i 12 år. Hun fik genoprettet sit helbred ved mødet med Jesus.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Her er det så vigtigt at huske, at vi først får den fulde genoprettelse, nå vi går igennem Perleporten, hjem til Faderen. Det er svært at forstå, at nogen må vente så længe; vente på helbredelse og genoprettelse helt til den sidste store dag.

Men på trods af det tror jeg på, at Herren vil være vores læge også i dette liv her på Jorden. Han vil vedligeholde vores legemer lige så længe, vi skal være her.

Mange tænker anderledes. Hvorfor gør de det? Jo, hør blot hvad Marie på 78 oplevede hos lægen: Hun besøgte lægen på grund af diverse lidelser og sygdomme. Hun led af gigt, spredt over hele kroppen. Desuden led hun under et varigt for højt blodtryk.

Det var hun meget ked af, så hun beklagede sig til lægen over sin legemlige tilstand. Hendes læge forsøgte at trøste hende med ordene; og det var nok ment i spøg: – ”Marie, du er nødt til at forstå, at du ikke er konfirmand længere.”

Det måtte Marie jo give lægen ret i. Men der lå jo så også i lægens ord, at det var en naturlig sag, at når man kommer op i årene, er det almindeligt med diverse sygdomme og lidelser. Mange danskere har også disse tanker, desværre. Det medfører, at man som ældre affinder sig med sygdom og smerte og tror, at det ikke kan være anderledes.

Jeg oplever på mine møder, at Jesus helbreder mindst lige så mange ældre, som han helbreder yngre. Det er ikke Gud, der sorterer de ældre fra. Men mange ældre opfatter sygdom og svaghed som en naturlig følge af alder. Derfor lever de med det.

Jeg har endda oplevet ældre, som kom til forbøn, og som næsten skammede sig over at komme til forbøn, for de var groet fast i den tankegang, at sygdom og alderdom naturligt hører sammen. Det er sørgeligt.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.