Befrielsestjeneste har fået fokus på rådgivning og forbøn
Frikirkepræst Henrik Ølholm Csizmadia fokuserer nu sin tjeneste på udfrielse fra onde åndsmagter samt rådgivning og forbønstjeneste inspireret af Leanne Payne.
Frikirken OMEGA Kristent Center i Thisted tilbyder på deres sommerstævne et seminarer under emnet: “Helbredelse af den kristnes psyke”. Underviser er Henrik Ølholm Csizmadia, som ellers er mest kendt for sin udfrielsestjeneste baseres på ordene om “frigivelse for fanger,” fra Esajas 61.
Frikirkepræsten fra Thisted har gennem flere år været på en rejse, hvor han har fået øjnene op for et andet skriftord i Esajas 61, nemlig vers 1, som taler om helbredelse af knuste hjerter. Hans sjælesorgs- og rådgivningstjeneste, som først og fremmest gælder kristne, er i dag en kombination af rådgivning til helbredelse af syge sjæle/psyker samt forbøn for hjernen og befrielse fra dæmoniske bindinger.
– Dette skyldes simpelthen, at jeg i mange tilfælde i befrielsestjenesten støder ind i en “mur”, hvor man ligesom ikke kommer videre – og denne “mur” er sjælen/psyken, som kan kan være mere eller mindre traumatiseret og spaltet. Og dette er noget onde ånder bruger, så hvis du uddriver og uddriver, men ikke får helbredelse for sjælen, kommer folk ikke videre, og kan få det meget værre og ende med at fokusere mere på dæmoner end på Jesus og Gud Fader, mener Henrik Csizmadia.
– Egentlig kunne seminaret også hedde “Helbredelse af den kristnes sjæl”, da ordet “psyke” jo blot er det græske ord for “sjæl”, og psykolog kunne også hedde “sjælolog,” men ordet “psyke” er mere udbredt i dag, forklarer Henrik Csizmadia.
Gud er den bedste “psykolog”
Han fortsætter: – Gud må jo være den bedste “psykolog”, da han har skabt “psyken”, sjælen. Han gjorde de første mennesker til en levende sjæl – en levende psyke. Men Bibelen siger også, at “den sjæl, der synder, skal dø”, og en del af syndens følger er ifølge Bibelen sindssyge og vanvid. Men de gode nyheder er, at Jesus har båret vores syndeskyld på korset, så vi kan få lægedom ved Hans sår – så vi kan elske Herren vores Gud af hele vores psyke/sjæl.
På seminaret vil der blive lagt en grundig bibelsk grund for denne type guddommelig helbredelse og vejledning i denne form for bøn samt kollektiv forbøn, lover Henrik.
Inspireret af Leanne Payne
Henrik Csizmadias tjeneste til nødlidende mennesker minder i dag mere om Leanne Paynes tjeneste, da hovedfokus er på helbredelse af syge hjerter/sjæle.
– Så hvis man er begejstret for Leanne Payne, vil man også være begejstret for denne undervisning og tjeneste, mener Henrik. Af samme grund er han ved at forberede udgivelsen af en ny bog “Helbred knuste hjerter”, som skal være en “tvilling” til hans bog “Befri fanger.”