’Fødselsvéerne’ er en advarsel til os

– Det er en meget mærkelig tid, vi lever i, siger mange mennesker. Der er pludselig krig i Europa. Og Ruslands Putin truer med atomvåben. Priserne stiger voldsomt på opvarmning, benzin og madvarer.

Netop som der var ”fred og ingen fare”, var ulykken over os. Politikerne og medierne var optaget af at redde kloden fra global opvarmning og indføre ”verdensmål” for en endnu bedre verden, som de drømte om. Måske troede Vestens ledere, at deres fordømmelser af Putin og indførelse af enorme økonomiske sanktioner hurtigt ville fjerne problemet, så de kunne komme videre med deres fagre nye verden uden Gud.

Men i stedet er verdenshandlen gået i stå, og de voldsomme sanktioner rammer nu os selv på en måde, som politikerne ikke havde forudset. Vi er havnet i den værste krise siden 2. verdenskrig. Priserne stiger, forsyningerne svigter, virksomheder krakker og mennesker mister deres job…

Der er nok at bekymre sig om, selv om alvoren nok ikke er gået helt op for de fleste endnu.

Det stod jo i Bibelen…

Men som kristne behøver vi ikke stå rådvilde. Bibelen forudsiger nemlig meget af det, som allerede er sket – og det, som vil ske i fremtiden. I den store bibelhistoriske kalender er vi nået til det, som Jesus kalder fødselsvéer (Markus 13, 8 og Mattæus 24, 8).
Det er den periode, som kommer før bortrykkelsen af de kristne, før Antikrists korte 7 års verdensherredømme og før Jesu sejrrige genkomst og Dommedag.

I perioden med fødselsvéer vil der være et stigende antal jordskælv, oversvømmelser/tsunamier og naturkatastrofer. Samt forfølgelser af kristne. Nøjagtig som vi ser det. Vi har undgået at fokusere på ”de sidste tider”, fordi det kunne virke skræmmende.

Men idag står vi midt i det, som Jesus og Bibelen profeterede skulle ske. Og det ville være meget dumt at lukke øjnene. Tværtimod bør vi netop nu undersøge, hvad Bibelen forudsiger, så vi forstår vores tid og kan finde trygheden i at tro på Jesus Kristus.

Jesus beroliger faktisk disciplene med, at disse fødselsvéer endnu ikke er verdens ende. Men samtidig advarer han os imod falsk religion og åndelig sløvhed:

”Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves…så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.” (Luk 21,34-36)

Med undslippe tror jeg, at Jesus her sigter til, at de troende bortrykkes før Dommedag. Her gælder det om for alt i verden ikke at blive ladt tilbage.

Kirken bliver forelsket i verden

I vores tid vil ”kærligheden bliver kold blandt de fleste”. (Matt 24,12) Og her taler Jesus ikke blot om, at næstekærligheden bliver mindre, som vi også ser, men om at ”den første kærlighed” (Åb kap. 2+3) – nemlig troens begejstring og hengivenhed til Jesus – aftager.

Det er nemlig også i denne periode, at en del af kirken – der jo ofte sammenlignes med en brud – bliver utro overfor sin brudgom, Jesus Kristus. Kirken får en anden kærlighed, nemlig kærligheden til verden og det verdslige. Også dette ser vi i vores tid. Hvor de kristne tidligere var optaget af at bringe evangeliet til de fortabte mennesker i hele verden, så er mange kristne og kirker nu mere optaget af at blive accepteret af verden.

Bibelen siger, at dette frafald desværre vil ske. Men ikke for hele kirken. Spørgsmålet er så, om vi vil lade os sløve af verdens gøgl og underholdning og glide med den halvhjertede kirkelighed – stadig længere væk fra Jesus, eller om vi vil holde fast ved sandheden, troen og kærligheden, selv om det koster. Det er det hele værd!