Mesteren er her og kalder på dig

Martha og Maria har mistet deres bror Lazarus. Han er død og har allerede været død i fire dage, og Martha og Maria er selvfølgelig meget kede af det. Men miraklet sker. Jesus kommer til dem og kalder Lazerus ud af graven og tilbage til livet.

Det er et overvældende og vidunderligt mirakel, der giver Martha og Maria deres bror tilbage. Men mest af alt er det et mirakel, der viser os, hvem Jesus er. Det er et mirakel, der viser os, at Jesus er Gud, for ingen anden end Gud kan kalde de døde tilbage til livet. Og Lazarus var endda gået i forrådnelse og var begyndt at lugte.

Jesus kaldte: “Lazarus, kom herud!” Og den døde Lazarus forlod sin mørke grav og blev levende. Jesus kaldte Lazarus ud af graven og ind i livet. Det kan han, fordi han er Gud. Og han vil og kan også kalde dig og mig ud af mørket og ind i livet og lyset.

Kaldet ud i lyset

Jesus ønsker at kalde os ud af vores vrede, ud af vores bitterhed, negativitet, mismod og vantro, sygdom og død og ind i glæden og livet. Måske tænker du, at dit liv er så mørkt og din situation er så fortvivlet, at der ikke er håb. Og måske synes du, at du har fejlet så meget, at din situation er umulig at gøre noget ved, men Jesus kaldte på Lazarus, da han var gået i forrådnelse, og Lazarus blev levende.

Jesus kan også kalde dig ud af dit mørke, lige meget hvor ulykkelig og håbløs du synes, din situation er. Faderens stemme Man kan sagtens forestille sig, hvordan det må være for et lille barn, som for første gang skal med sine forældre på ferie i et land langt væk, og hvordan det er at være ude at flyve, hvor spændende det må være.

Og man kan forestille sig, hvordan man kommer til lufthavnen, som er kæmpe stor, og der er tusind ting at se på. Pludselig opdager man, at man er blevet væk fra sine forældre. Alt det, som før var spændene, er nu skræmmende. Og alle de fremmede mennesker, der hurtigt går forbi og taler et sprog, man ikke forstår, virker uhyggelige.

Og selvom man måske kun er væk fra sine forældre et øjeblik, kan man føle sig meget alene og bange og fortabt. Hele verden kan synes skræmmende og uhyggelig, indtil man hører den stemme, man kender så godt, nemlig sin faders stemme, der kalder ens navn. Og verden bliver ny, den er igen lys og varm. Og det nye sted er pludseligt igen et spændende sted at være. Man er levende igen.

Han kalder altid

Jesus kalder altid på os. Han kalder på os, når vi føler os mest fortabte, og han kalder på os, når vi har glemt ham. Han kalder os til liv, til at blive levende. Han kalder på os, så livet kan blive et smukt og spændende sted at være. For sådan må det være, når vi hører vores Faders stemme, og ligsom barnet i lufthavnen ved, at nu er jeg ikke alene mere, sådan ved vi, at Gud er hos os, vi er ikke mere alene, og verden er blevet ny og skøn.

Irenæus, der var biskop for meget længe siden, har engang sagt: “Guds ære er det levende menneske”. Jesus kalder på os, for at vi kan ære Gud med det liv, han selv har givet os, og glæde os over, at Gud har givet os den store gave at få lov at leve netop nu.

Den ultimative sejr

Jesus kaldte Lazerus ud af graven – et mirakel, der viser os, hvem Jesus er, og peger hen på Jesu egen død, korsfæstelse og opstandelse. Det er det største af alle mirakler, for her vinder Jesus ultimativt over døden. Her kalder han ikke kun på Lazerus, men på os alle sammen. Her går Jesus selv ind i døden og henter enhver, som tror, tilbage ind i livet og hjem til Gud.

Derfor kan Jesus sige: “Jeg er kommet, for at I skal have liv og have i overflod”. Når Jesus kalder, så bliver vi så levende, at døden ikke mere har magt i vores liv. Derfor siger Jesus til Martha: “Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø”.

En dag skal vi høre vores Faders stemme for sidste gang på denne jord. Så vil Mesteren komme og kalde på dig, og du kan følges med ham ud af graven og ind i Paradiset.

Søndagens tekst: Joh. 11, 19-45

Jesus opvækker Lazarus fra de døde

Mange venner fra hovedstaden var kommet for at trøste Marta og Maria i sorgen over deres bror. 20 Da nu Marta hørte, at Jesus var på vej, gik hun ham i møde. Maria derimod blev hjemme. 21 Da Marta nåede hen til ham, sagde hun: „Herre, hvis du havde været her, så var min bror ikke død. 22 Men selv nu ved jeg, at hvad du end beder Gud om, det vil han gøre for dig.”

23 „Din bror skal vende tilbage til livet,” sagde Jesus. 24 „Jeg ved, at han skal vende tilbage til livet på opstandelsens morgen,” svarede Marta. 25 Jesus fortsatte: „Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; 26 og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?” 27 „Ja, Herre,” sagde hun, „jeg tror, at du er Messias, Guds Søn, som vi så længe har ventet skulle komme.”

28 Derefter løb Marta hjem til Maria og hviskede til hende: „Mesteren er kommet, og han vil gerne tale med dig.” 29 Maria rejste sig med det samme og gik ud for at møde ham.

30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig på det sted, hvor Marta havde mødt ham. 31Da de, der var i huset for at trøste Maria, lagde mærke til, at hun pludselig rejste sig og gik, troede de, hun ville ud til Lazarus’ grav for at græde. Derfor fulgte de efter hende.

32 Maria kom nu ud til det sted, hvor Jesus var, og hun faldt ned for hans fødder og udbrød: „Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” 33 Da Jesus så hende græde og hørte de andres gråd, blev han heftigt oprørt i sin ånd og spurgte:

34 „Hvor har I lagt ham?” „Herre, kom og se!” lød svaret. 35 Jesus brast i gråd. 36 „Se, hvor meget han holdt af Lazarus,” var der nogle, der sagde. 37 Men andre sagde: „Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?”

38 Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen. 39 „Tag stenen bort!” beordrede han. „Herre,” sagde Marta, „det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.” 40Jesus svarede: „Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?” 41 Så fjernede de stenen fra indgangen.

Jesus så op mod himlen og sagde: „Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig. 42 Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.” 43 Så råbte han med høj røst: „Lazarus, kom herud!” 44 Den døde kom ud—med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. „Hjælp ham af med de ligklæder!” sagde Jesus.

45 Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk