Hvorfor kan sygdom vende tilbage efter en helbredelse? – Er det Guds straf?

Til Orla Lindskov

Jeg sender dette brev til dig med to spørgsmål, som optager mig meget. Men det er spørgsmål, som jeg ved også optager kristne venner i min omgangskreds. Jeg håber, at du vil tage dig tid til at give os en opklaring omkring disse spørgsmål.

Spørgsmål nr. 1:

Jeg hører ofte, at troende mennesker, der er blevet helbredt af Jesus, er kommet ud for, at sygdommen efter kortere eller længere tid er vendt tilbage. Det er sket for en af mine venner, som blev helbredt ved din forbøn på et møde.

En ældre præst forklarede det ved, at den nævnte ven nok har undladt at lade sig fylde af Gud, af tro og af Helligånden efter sin helbredelse. Har undladt at søge det nye liv. Han har måske også undladt at sige Gud tak for helbredelsen.
Men kan disse forhold være årsagen til tilbagefald til sygdom?

Spørgsmål nr. 2:

Er sygdom på en eller anden måde en straf? Straf har jo noget at gøre med, at man mister noget. Det er jo som oftest sin frihed, man mister.
Det er jo netop det, sygdom gør ved os. Sygdom handicapper, begrænser og stjæler på den ene eller på den anden måde menneskets frihed. Sygdom begrænser ofte menneskets frihed til at bevæge sig rundt. Sygdom er jo for mange det samme som et fængsel.

Derfor er tanken om sygdom som en straf ret nærliggende. Jeg har endda hørt kristne tale om sygdom som Guds straf.
En sengeliggende syg, som jeg kender, udlagde sin sygdom på denne måde. Hun sagde: – ”Jeg må jo have gjort noget, som har gjort Gud vred, siden han lader mig ligge her.”

Åndelig tomhed – eller usund levevis kan give tilbagefald

Mit svar på spørgsmål 1:

Efter helbredelse er det vigtigt at lade sig fylde af Gud, af tro og af Helligånden. Men at lade sig fylde af Gud, af tro og af Helligånden er altid vigtigt.
Det er ikke kun noget, der er vigtigt efter helbredelse af sygdom. Det er noget, der er så vigtigt, at vi bør søge det dagligt. Men betyder det, at din ven, som oplevede tilbagefald til sygdom, var for lidt fyldt af Gud, af tro og af Helligånden? Nok ikke.

Men alligevel er det en kendsgerning, at i nogle tilfælde vender sygdom tilbage på grund af åndelig tomhed. Nogle søger Guds helbredelse. Men de søger ikke Gud. De vil gerne have gaven. Men ikke giveren. Hvad kan forklaringen da være på din vens tilbagefald til sygdom? Her er vi ved det helt store spørgsmål angående sygdom:

Hør fx om disse to. Jeg har selv oplevet dem begge: Hvorfor kan en nyfødt fødes med kroniske sygdomme? Hvorfor kan en firsårig, sund og rask kvinde, som har levet i bøn hos Jesus hele sit liv, pludselig blive ramt af en alvorlig, livstruende sygdom?

Svaret må være:

Vi tilhører alle den faldne Adams og Evas slægt. Det selvfølgeligt et slægtskab, som er langt ude i tid. Men slægtskabet er der alligevel. Her skal vi så heldigvis huske på: Ved troen på Jesus er vi på pilgrims-vandring mod den nye Verden hjemme hos Gud. Her findes der ikke sygdom, smerte og sorg.

Ifølge Jesu undervisning stammer sygdom fra ondskabens magter.
Ikke fra Gud. Det gentager Jesus flere gange i forskellige sammenhænge.

Men Guds-riget er dog så nært allerede, at syge kan blive helbredt af Rigets nærhed. Det kan fx ske ved forbøn og hånds-pålæggelse i Jesu navn.
Vores liv foregår stadig i den faldne verden, som er fyldt med sygdom og smerte. Men Jesus, den store læge, vandrer sammen med os her på Jorden. Jesus er så tæt på, at syge også i dag kan blive helbredt ved hans nærhed.

Mit svar på spørgsmål 2:

Farisæerne mente, at når folk blev syge, så skyldtes det Gud. Gud straffede altså menneskene for deres synder ved at sende sygdom ind over dem. På samme måde som han plagede ægypterne med sygdom som en straf. Sådan talte Den Gamle Pagt.

Men Jesus kom til os og skænkede os Den Nye Pagt. Og han helbredte de syge, som han mødte. Han gik ikke omkring og gjorde mennesker syge. Han helbredte syge mennesker, og han bad sine disciple om at gøre det samme. Ifølge Jesu undervisning stammer sygdom fra ondskabens magter. Ikke fra Gud. Det gentager Jesus flere gange i forskellige sammenhænge.

Meget stærkt siger Jesus det med disse ord:  ”Se, jeg uddriver onde ånder og helbreder syge i dag og i morgen.” Når der sker tilbagefald og en sygdom vender tilbage, så er det altså heller ikke fordi, Gud har fortrudt, at han helbredte et menneske. Fx fordi den helbredte kom til at foretage sig noget, som var i strid med Guds ord.

En dårlig jordisk far kunne måske finde på at tage julegaverne fra sine børn, hvis børnene råbte og skreg for meget juleaften – han kunne gøre det som straf. Men vores kærlige og himmelske Fader tager ikke sine gaver tilbage. Men: Vi mennesker er selv i stand til at sætte Guds gaver over styr. Og det gælder ikke kun med hensyn til vores helbredelse og vores sundhed.

Det gælder faktisk for alle gode gaver, vi har modtaget fra Gud. Som før nævnt: Vores himmelske, kærlige Far er ikke en straffende Gud. Dog i nogle tilfælde holder han sine gode gaver tilbage for en tid. Men det har altid et formål, og det er kærlighedens formål. Vi mennesker kan straffe os selv, fx ved usund kost og i det hele taget ved usund levevis. Det kan ske på mange forskellige måder.

Her er det så, at lægerne igen og igen prøver på at råbe os op. Men det er ikke altid, lægerne har heldet med sig, når de kommer med deres budskab om sund levevis.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov