Hjemløs ønsker dødshjælp

Den nemme adgang til eutanasi i Canada har bl.a. fået en hjemløs til at ansøge. Arkivfoto

En arbejdsdygtig hjemløs mand i Ontario ønsker nu hjælp til at dø gennem Canadas eutanasi-program, MAID.

Den hjemløse, 37-årige Tyler Dunlop, har for nylig påbegyndt MAID-processen efter et besøg på Orillia Soldiers’ Memorial Hospital. Manden har både afvist et tilbud om psykiatrisk udredning samt et tilbud om mad, drikke og husly, skriver Christian Post.

– Jeg har forklaret det stille og roligt. Jeg var ikke fuld eller påvirket af stoffer, fortalte Dunlop i forrige uge til online-mediet Orillia Matters. ”Jeg sagde bare, at jeg tror, det ville være den bedste afgørelse for mig. Jeg har undersøgt sagen grundigt,” fastslog han.
For at få sagen afsluttet skal han dog først indhente underskrifter fra to psykiatere.

Eneste mulighed?

Tyler Dunlop mener, at lægeassisteret selvmord kan være eneste mulighed for mennesker uden ressourcer.

– Jeg valgte assisteret selvmord, fordi jeg ved, at jeg ikke kommer nogen vegne. Jeg har været rehabiliteret. Jeg har undersøgt alle muligheder. Nogle af os kan ikke klare det. Tylers blev hjemløs i juni 2022, hvor han fandt sin roomie og tilsynsførende død i deres fælles lejlighed. Han blev selv smidt ud af lejligheden og har ikke kunnet komme videre siden.

– Det værste er følelsen af social isolation. Folk taler ikke med en. De undgår en og tror, man vil have noget fra dem, siger Tyler, som kalder situationen ubærlig.

– Da jeg læste om lægeassisteret selvmord, tænke jeg, at rent logistisk har jeg ikke nogen fremtid, siger han.

Mange års traumer

Tyler Dunlop fortæller, at han voksede op i en dysfunktionel familie og har oplevet både fysisk og seksuelt misbrug på plejehjemmet. Det er således ikke første gang, han overvejer selvmord. Han har da også tidligere været hjemløs. Desuden lider han af posttraumatisk stress, som han i årevis har forsøgt at dulme med alkohol.

– Jeg har altid arbejdet. Jeg er en taber, men jeg har arbejdet og bidraget til samfundet ved at fjerne affald i Orillia, tilføjer Tyler.
Men da han for nylig begyndte at arbejde i en fast-food restaurant, gjorde hans hjemløshed og manglen på bademuligheder og søvn det desværre umuligt at blive fastansat. Derfor mener Tyler Dunlop, at MAID er hans eneste mulighed.