Hul i hovedet, eller hul i tanden?

Tænder er noget mærkeligt noget. Det er måske derfor, jeg synes, det er så interessant. Hvordan man kan mærke dem, uden at man kan mærke dem? Hvorfor er det vigtigt at børste tænder, og hvorfor er der forskel på at børste dem rigtigt og forkert? Tro mig, jeg har flere spørgsmål.

Derfor synes jeg, tandlæger er spændende, for de ved så meget, som jeg ikke gør. For nylig fik jeg lov til at observere, hvad en tandlæge gør, hvis der er kommet hul i tanden. Yderst fascinerende. Først bedøver man nerven, og så tager han boret frem. Begge dele føles meget skræmmende at have i sin mund, men er man rolig, så sker der sjældent noget.

Grunden til, at han tager boret frem, er for at fjerne alt skidtet fra tanden. Hvis han bare lagde noget hen over det, ville det se pænt ud på overfladen, men tanden ville rådne videre indenunder. Han ville have fejlet i sin opgave: at passe på dine tænder. Til sidst ville det gøre frygteligt ondt, og så skal tanden ud!

Derfor er det så utroligt vigtigt, at han først fjerner det smertende sorte, så det kan blive fint hvidt igen. Selvfølgelig skal du helst sørge for dine tænder, inden det går galt.

Da jeg var betydeligt yngre end nu, kunne jeg ikke fordrage at få børstet mine tænder. Det var så ubehageligt at få den børste ind i min mund. Jeg kunne slet ikke holde det ud. Men heldigvis stoppede mine forældre ikke med at børste mine tænder, selvom jeg var (måske er) god til at pive.

Jeg husker dog, at jeg fik et spørgsmål. ”Vi kan også bare lade være med at børste dine tænder, og så kommer der huller i dem. Det er helt op til dig.” Jeg sagde ”fint.” Så slap jeg for at få børstet tænder, håbede jeg. Jeg forstod ikke, hvilken større smerte, det ville indebære. Så meget mere ved jeg nu.

Som kristen tænker jeg, at man også har brug for at lade Gud fjerne al synden i ens liv, før Han kan fylde det hele op med noget godt. Også selvom det kan være smertefuldt at skære ting fra, så er det livsnødvendigt. Og ligesom det ikke er rart at børste tænder til at starte med, venter der en stor belønning.

Muligvis er det ikke altid rart, men konsekvensen er så meget værre ved ikke at gøre det. Det er ikke en retfærdig sammenligning, men jeg håber, du forstår min pointe. For hvordan skal der være plads til Guds gode, fantastiske gaver, hvis vi konstant fylder os med synd? Til sidst vil vi rådne op som tanden, hvis ikke vi lader Gud komme til. Hvis vi ikke går fra det smertende sorte til det helbredende hvide.