Sneen er hvid

I løbet af de sidste par måneder er jeg blevet meget interesseret i at tegne, male og alt, der har med papir at gøre. Jeg synes, at farver er noget af det bedste i verden. Derfor har jeg set en masse videoer på YouTube og har tilføjet til min viden om farver og skygger og alt sådan noget spændende – for de kreative entusiaster altså.

Farver er næsten en hel videnskab i sig selv, idet man kan blande dem på hundrede måder og skabe så stor dynamik og kontrast.  For nylig faldt jeg over en video, der handlede om, hvordan man ”farver” med hvid. Det er et virkelig interessant koncept, for når papiret er hvidt i forvejen, er der jo næppe noget at male på. Og det er teknisk set rigtigt. Men har du nogensinde opdaget, hvor lidt hvidt du ser på i din dagligdag? Altså den hvide væg, det hvide bord og den hvide tallerken.

Er det virkelig hvidt? Det, du ser, vil vi nok begge betegne som hvid, men det, vores øjne faktisk ser, er nuancer af hvid, gul, brun og grå, muligvis blå og orange. Det kommer meget an på hvilke omgivelser og hvilken lyskilde, der omgiver det hvide objekt.  Nu har vi altså etableret, at hvid ikke bare er hvid. Det er sjældent, det forholder sig sådan.

Sådan er det også i vore hjerter. Vi kan hurtigt opfatte det som værende godt, rent måske endda hvidt. Når vi ikke orker – har lyst – til at se nærmere på det, virker det temmeligt fint. Men tager vi vores nypudsede briller på og observerer, hvad der gemmer sig i hjertet, opdager vi, at det er alt andet end hvidt.

Det har så mange nuancer, som minder om hvid, men i virkeligheden er det gulligt og gråt, beskidt og forurenet – ondt og ubarmhjertigt.

Ej, hvor er det ubehageligt at tænke på.  Men hvor bliver jeg glad, når jeg ser sneen udenfor (om vinteren altså). Den minder mig om, at Gud har magten til at skabe noget rent, fuldkomment hvidt. Dog forbliver selv sneen ikke hvid særligt længe.  Kun Jesus har den kraft til at vaske al affaldet, alt det gullige, fra vores hjerter og lade noget nyt og fantastisk vokse frem; kærligheden til Gud. Jeg vil virkelig gerne understrege det her.

Gud siger i Esajas kap. 1 vers 18 til Israel, som har været meget ulydige mod Gud: ” Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld.”  Gud har ikke glemt os, og hans kærlighed er nok til at rense selv det mørkeste hjerte. Tak Gud!