Et uventet resultat af meningitis
Mens jeg som yngre læge arbejdede på Landssygehuset i Torshavn, tog jeg tit til min fødeø Suderø, for at vikariere i almen praksis. På øen findes to større byer, min fødeby Tvøroyri og Vágur, som vi finder på øens sydlige ende. Længere sydpå finder vi Færøernes sydligste bygd, Sumba, med ca. 350 indbyggere. Vejen til Sumba gik dengang over et højt fjeld, nu er der anlagt en moderne tunnel.
En tilfældig formiddag ringede en bekymret far. Samme morgen var moderen rejst med færgen til Torshavn, mens han var hjemme hos deres to yngste og småsyge sønner. Han ville høre, om jeg ville se til dem efter arbejdstid. Vi lavede en aftale om dette.
På vej ud gennem døren, hjem for at spise middagsmad, blev jeg standset af Jesu kærlige tilskyndelse, som ikke var til at tage fejl af: ”Du bør tage til Sumba nu!”
Jeg standsede, lyttede og fornemmede igen det samme budskab – ”tag afsted- nu”. Nogle minutter senere var jeg på vej til denne smukke sydvendte bygd, og efter 20 minutter bankede jeg på døren, som en overrasket, men glad far åbnede.
Drengene lå i hver sit værelse, jeg undersøgte den yngre først, sidenhen den treårige. Begge var ramt af en eller anden infektion, som jeg forsøgte at udrede. Da pludselig, i løbet af få minutter, viste et frygtet syn sig for mine øjne. Hen over den ældre drengs hud spredte sig den ene røde prik efter den anden. Jeg stivnede, fordi vi på Færøerne på det tidspunkt oplevede en meningitis-epidemi, som på kort tid havde krævet flere liv.
Resolut åbnede jeg lægetasken og fandt penicillin frem, mens jeg bad faderen ringe til sygehuset på Tvøroyri for at orientere dem – og bede om en akut ambulance. Efter at have sprøjtet penicillinen ind i en albueåre, tog jeg drengen i min favn – og vi skyndte os til bilen. Faderen kørte, jeg sad med drengen på bagsædet.
Snart mødte vi ambulancen, vi skiftede over i denne, mens faderen fortsatte i min bil. Kort efter blev han dog standset af politiet, som ikke forstod, hvorfor en bil ”forfulgte en ambulance med samme fart som denne”. En halv time efter ankomsten til sygehuset blev drengen fløjet til centralsygehuset i Torshavn. Der fik han en intensiv behandling, og nogle dage senere blev han udskrevet, helbredt og uden men.
At Jesus fik mig til at ændre planer og køre til Sumba, så jeg kunne give medicinen til rette tidspunkt, er i sig selv et utroligt mirakel. Men det største mirakel skete, da moderen, i taknemlighed til Jesus, overgav sit liv i Hans hænder. Tit og ofte møder jeg hende og andre i familien. De elsker og lever deres liv sammen med Jesus. Jesus, som en dag, da nøden var størst, viste dem sin personlige omsorg og kærlighed. En omsorg og kærlighed, som overgår al menneskelig forstand, Halleluja!
