Kors-mønter fra Harald Blåtands tid

Fundet af korsmønter ved Harald Blåtands ringborg er i overensstemmelse med budskabet på Den Store Jellingesten.

Nordjyske Museer oplyser, at der er fundet to vikingeskatte med op mod 300 stykker sølv i en vikingebebyggelse ved byen Bramslev nær Hobro. Blandt disse mønter er der nogle korsmønter fra Harald Blåtands tid.

Vikingeskattene dateres til perioden omkring 980, oplyser Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.

Sølv fra en brydningstid

Fundet er gjort i en vikingebebyggelse kun otte kilometer fra vikingeborgen Fyrkat, som blev bygget af Harald Blåtand. Netop i 970’erne og 980’erne udkæmpede Harald Blåtand en magtkamp mod sønnen Svend Tveskæg. Foruden de danske mønter er der også fundet tyske og arabiske. Mønterne blev altså til i en brydningstid, hvor der foregik et religionsskifte – og hvor der var forskellige typer af forbindelser med udlandet. Men fundet af netop korsmønterne ses som endnu et tegn på, at Harald Blåtand forsøgte at kristne danerne.

Kristus – ikke Odin

I DR-serien ”Gåden om Odin” antyder historiker Cecilie Nielsen, at det er Odin og ikke Kristus, der ses afbilledet på Den Store Jellingesten. Men denne teori kan afvises, både på grundlag af stenens kristne symboler og runeteksten.

I DR-serien Gåden om Odin har historiker Cecilie Nielsen for nylig antydet, at det måske ikke er Kristus, men derimod Odin, vi ser på Den Store Jellingesten.
Men denne teori kan afvises af mange grunde, skriver ph.d. og arkæolog Lise Gjedssø Bertelsen i en kronik i Kristeligt Dagblad den 20. april. Blandt arkæologens argumenter er blandt andet, at der oprindeligt var nagler igennem Kristi håndflader på stenen.

Disse er blot med tiden eroderet, men ”de ses klart på Ludvig Stubbe-Teglbjærgs gnidebillede, som ejes af Aarhus Universitet og er gengivet i bogen ”Romanske Stenarbejder 6” fra 2009”.