KG’s Storekor medvirker ved gudstjeneste i Randers
Det Kristne Gymnasiums store kor, ”KG koret”, medvirker søndag den 16. april kl. 10.30 ved gudstjenesten i Kronjyllands Frimenighed, Grenåvej 34 i Randers.
Koret består af 45 unge sangere, der alle er elever på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. Gennem årene har koret opnået stor anerkendelse, og koret er kendt for undervejs at inddrage publikum på forskellig vis med sang og bevægelse.
KG’s kor er kendt for glad, befriende og medrivende korsang med et klart fokus på kristendommens budskab til nutidens mennesker. Genren er rytmisk musik, og repertoiret spænder bredt fra stille ballader til swingende og medrivende gospel på både dansk og engelsk
Gudstjenesten forventes at vare ca. 1½ time, oplyser Rolf Bro Weber fra Kronjyllands Frimenighed.