Offentlig opmærksomhed

”Har du ikke læst Udfordringen?” spurgte min kone Birthe mig i weekenden.

”Joh, jeg kan indholdet udenad.”

”Har du så lagt mærke til, at der er noget særligt i avisen?” spurgte hun og lagde avisen foran mig. Jeg bladrede den hurtigt igennem. Hovsa! Der var et indstik i avisen, jeg ikke havde set. Mine kære kolleger havde startet en indsamling på grund af min afsked, men heldigvis ikke til mig, men til vores arbejde i Afrika. Sejt!
De havde holdt det skjult. Margit havde fjernet indstikket fra alle de aviser, der lå på redaktionen. Men ingen havde tænkt på, at vi også får avisen derhjemme med posten.

Egentlig havde de troet, at jeg var i Tyrkiet for at finde Noahs Ark, men vores ekspedition blev udsat til juni. Faktisk er jeg lidt genert og bryder mig slet ikke om al den opmærksomhed. Derfor fik jeg den trespaltede annonce for receptionen med mit store hoved sat ned til en tospaltet. Og bestyrelsen kan også bevidne, at det var dem, der absolut ville have en stor afskedsreception. Så det…

Måske er jeg bare bange for, at al den ros skal provokere nogen i Janteland til at fortælle, hvor dum jeg er….? Men nu siger Bibelen faktisk et par ting om dét med at være en offentligt kendt person i en kristen tjeneste:

1) Vi skal ikke være FALSK ydmyge. Paulus siger, at ”ved Guds nåde er jeg det, jeg er,” og så kan han med god samvittighed tilføje: ”Og Guds nåde har ikke været forgæves.” Så falsk ydmyghed og hyklerisk fromhed kan vi godt glemme alt om i kristen tjeneste.

2) Vi skal ikke tænke dårligt om os selv. Da Samuel skulle salve Saul til konge, havde Saul gemt sig, fordi han ikke syntes, at han var god nok. Nåh, det var da sødt, ikke? Nej, hverken Samuel eller Gud brød sig om det. Og senere siger Samuel til ham: ”Det kan godt være, at du ikke regner dig selv for noget, men Herren har nu engang gjort dig til konge over Israel.” Altså: Selv om vi godt selv véd, at vi er nogle uduelige kludremikler, så skal vi ikke forhindre Guds værk med vores manglende selvtillid.

3. Vi skal ikke stå i vejen. En lille dreng var med mor i kirke. Han var meget optaget af et billede af Jesus på altertavlen. Bagefter beklagede han sig: Jeg kunne ikke se Jesus, fordi præsten stod i vejen. Altså: Vores tjeneste eller personlighed må ikke tage opmærksomheden fra det vigtigste, som er Jesus Kristus og dét, han har gjort.

4. Vi skal bruge vores talenter. I lignelsen om dem, der fik udleveret talenter (et beløb) i Lukas 19,11-26, roser Herren de to, som fik noget ud af deres penge (talenter), men han skælder ud på ham, der – af frygt – bare havde gemt sine talenter af vejen. Og i Lukas 17,10 taler Jesus til disciplene om at bruge sin tro til at flytte bjerge, og lige bagefter kæder han det sammen med, at en tjener skal gøre det, han får besked på. Det er ikke noget, Herren skal sige os tak for: ”Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre,” siger Jesus.

5. Det er jo Guds nåde og gaver: Engang, hvor jeg tænkte dårligt om mig selv, ligesom Saul, fik jeg en profeti fra en profet, som ikke kendte mig. Han profeterede, at Gud ville give mig en gave til at kunne sige indsigtsfulde ord, som ville forbløffe mennesker. Men, tilføjede han, når mennesker vil give dig æren, så må du altid vise hen til Jesus.

Selvfølgelig er jeg da glad og taknemlig over alle de gode ord, jeg for tiden modtager på mails, Facebook og personligt. Men jeg véd, at det er Guds nådegaver og overbærenhed, der har gjort det muligt, at jeg har ”fuldført løbet”. Så det er da Ham, der skal æres og takkes. Lad os huske det!