Børn, pride-arrangementer og wokeisme

Alice Iversen

Opråbet fra kristne og muslimske forældregrupper er fuldt forståelige (Se artikel ”Børn skal kunne fritages fra Pride-arrangementer” side 10, uge 25, red.) Wokeisme har jo gjort pride til normen, som artiklen rigtigt benævner.

Jeg oplever pride-wokeismen som narcissistisk. Wokeisme gør nemlig ligesom narcissisme – den gaslighter. Det hele vendes på hovedet. Der er ingen reel dialog. For der er ingen nysgerrighed efter at lære. De ved jo det hele selv. På baggrund af egne følelser. Og på klokkeklar narcissistisk vis dømmes den anderledes tænkende nådesløst.

I kølvandet på den psykologiske og åndeligt ideologiske krig i wokeisme har det ideologiske aspekt udviklet sig til et subjektivt spørgsmål om moralsk overherredømme. Wokeisme er kampen med et selvudnævnt offer. Og narcissisme opererer på præcis samme måde. Wokeisme har, ligesom narcissisme, medafhængige følgere.

Det er især de mange institutioner, som velmenende, men naive, falder for wokeisme, som trænger sig på. De gør os kun en bjørnetjeneste. Wokeisme indoktrinerer og presser sin magt ned over befolkningen. Og gør det umuligt at stille modspørgsmål om logik, beviser, etik og moral uden at blive udskammet eller det, der er værre.

Den kritiske tænkning og dialogen er begge udtryk for den ægte omsorg. Men wokeismens følelsesunivers driver værket for sin egen skyld. Det er ingen officiel filosofi. Man har “sin sandhed”, som ikke står til diskussion. Som woke hopper man ind i hovederne på de andre. Og tænker for dem deres tanker (Narcfri).
Det gør narcissismens gaslighting også.

I wokeisme vindes et argument, ved at få sin opponent til at tie eller overgive sig til wokeismens slaveri. Ligesom i narcissisme findes ingen reel dialog. For wokeisme tåler ingen modstand. Kun forgudelse og forsyning. Wokeisme skriger selvmodsigende efter rummelighed, men besidder den ikke selv ligesom i narcissisme.

Den anti-filosofiske wokeisme er kritisk overfor andre ideologier, som f.eks. utilitarisme, konservatisme, taoisme, holisme med flere. Men man tager som woke brudstykker fra andre ideologier, uden dybde. For det er kun til for at manipulere sin selvbestaltede samfundsposition igennem. Den mest effektive måde at ødelægge mennesker på er ved at benægte og pådutte andre ens egen forståelse af historien (George Orwell).


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Satan brugte Bibelen til at angribe Jesus i ørkenen. Her lykkedes manipulationen dog ikke.