Kæmper for at nå budgetmål
Med udgangen af juni gør Menighedsfakultetet i Aarhus status over økonomien. Ved redaktionens slutning manglede der stadig 604.000 kr. i forhold til budgettet.
Om behovet udtaler landssekretær Nils Andersen:
– Pengene går til at give kommende præster og andre ledere i kirke og mission en målrettet uddannelse på akademisk niveau på folkekirkens trosgrundlag og med vægtlægning på menighedstilknytning samt åndelig og praktisk erfaring. De studerende er indskrevet på Fjellhaug International University College’s (FIUC) norske bacheloruddannelse i Teologi og Mission på FIUC-Aarhus, der har til huse på Menighedsfakultetet. Vi optager et nyt hold studerende til sommer (1. juli), som både vil være indskrevet på FIUC-Aarhus og på teologi på Aarhus Universitet (AU). De tager de vigtigste teologiske fag (Ny Testamente og Gammel Testamente, troslære med mere) hos os og sprogfagene på AU. De kan meritoverføre begge veje og ender med efter fire års studier at få både en dansk og en norsk BA-uddannelse i teologi.
Sponsorløb gi’r SU-penge
MF’s nuværende hold fra 2021 modtager næste studieår forhøjede stipendier, som vil give MF ekstra udgifter. Stipendierne beløber sig til 1.1. mio. kroner det kommende studieår. Derfor er MF presset økonomisk – især det kommende studieår, forklarer Nils Andersen. Hvert år laver MF et spon-sorløb, som indbringer omkring 400.000 kr. til fordel for de studerende. I år foregår det på Aalborg Cyklebane mandag den 11.9. kl.17-19. Se mere på: https://teologi.dk/sponsorloeb. På hjemmesiden kan man også læse mere om mulighederne for at støtte MF’s forskning og uddannelsestilbud.