Er vi frie eller slaver i Folkekirken?
Alice Iversen
Vores kald som kristne kommer ikke fra mennesker, men fra Jesus selv, ifølge Galaterbrevet. Jesus satte jo sit liv til for os. Og betalte straffen for VORES synd og VORES onde tanker og vaner. Men, hvis der i kirker, inklusiv menighedsråd, findes præster, som prædiker et andet budskab, end det, som Jesus gav os, skaber det forvirring.
Det er min opfattelse, at der i de danske menighedsråd findes mennesker, som ikke tror på Jesus i hjertet. Og nogle oplever endda mobning og udskamning, fordi de ikke taler medlemmerne og præsterne efter munden. Men, hvis vi talte dem efter munden, kunne vi ikke samtidigt tjene Jesus. Og vi vælger selvfølgelig Jesus.
Vi fik jo troen åbenbaret udelukkende på grund af Guds nåde og kærlighed. Og Gud er vores vidne.
Det er min opfattelse, at nogle i kirke-miljøet er ude på at ødelægge den frihed, vi har i Jesus. Og får det hele til at dreje sig om dem selv, ikke sagen. Men, har de ikke forstået, at selve kernen i kristendommen er Guds nåde? (Gal 2: 4-5) Når et medlem f.eks. skriver ud til menighedsrådet med ukvemsord henvendt til en navngiven person, i stedet for at lade argumenterne tale imod pro-life og holdninger til en seksualiserende agenda i børneunderholdningen på dansk skattebetalt national-TV (Onkel Reje og John Dillermand), ja så er det ødelæggende.
Ikke alene for nærdemokratiet i det såkaldte “menighedsråd”, men for friheden i det hele taget. Især ytringsfriheden, herunder religionsdialogen, og friheden til at mødes ligeværdigt i nærområdet efterfølgende, i fred og fordragelighed. Jeg har selv oplevet at blive mobbet ud af et “menighedsråd” af et medlem, for bl.a. at stå op imod ordene fra en kvindelig præst, som åbenlyst gjorde grin med migrantmenigheders syn på abort og sladrede om andre kirker i sognet.
Men, ifølge Galaterbrevet er vi alle lige. Gud vurderer ikke mennesker efter hvilken status, de har. Tværtimod, er vi alle fuldt ud accepterede af Gud. Og nogle gange bliver vi nødt til at konfrontere og irettesætte det, som er forkert. Der findes ikke een eneste, som kan blive accepteret af Gud ved at “følge præsten”, tidsånden og andre menneskeskabte regler. Det sker kun ved troen på Jesus. Og ved accepten af, hvad Han har gjort for os. Hans frelsesværk i OS er stort.
Paulus stiller galaterne dette spørgsmål: Er kirken blevet forhekset? Vi modtog jo ikke Helligånden, fordi vi var gode til at overholde religiøse love og regler. (Gal 3:1-2) For Guds pagt med os indeholder et løfte om stor velsignelse. Og dette løfte blev givet direkte fra Gud til Abraham.. og dermed til os, UDEN et mellemled, som f.eks. en præst.
Før vi fik troen på Jesus, levede vi i fangenskab. Den tid er forbi, selvom der findes nogle i kirkemiljøet, som gerne vil holde fast på det. Men, da vi kom til tro, behøvede vi ikke længere at blive bevogtede af deres religiøse love og regler. Vi er jo iklædt Jesus. Og derfor alle EET på grund af troen. Vi skal derfor tage imod hinanden som Guds sendebud, også i menighederne. (Gal 4:14).
Men, i nogle kirkemiljøer bliver vi i stedet mødt med vrede og feje, tiende og tøvende kirkeledere og menighedsrådsformænd, som ikke tager hånd om dem, der skaber problemet og sår stor skade i sognet. En smule surdej gennemsyrer hele dejen, som Paulus siger. Guds børn, de troende, lever i frihed, ikke i slaveri. Og Helligånden frembringer ved troen på Jesus: Kærlighed, Glæde, Fred, Tålmodighed, Hjælpsomhed, Godhed, Troskab, Nænsomhed og Selvbeherskelse.
