Jeg valgte at styrke vores ægteskab
Kære Poul Henning
Tak for samtale. Som du er bekendt med, er jeg lige nu skuffet over mit parforhold. Jeg troede, at min hustru havde sagt ja til min vision og givet mig en blanco check. Jeg var så sikker på, at jeg havde hendes fulde opbakning og hjælpsomme støtte i opstart at min forretning. Jeg gik i gang med fynd og klem. Jeg var god til det, jeg kunne bruge mine gaver, og det gik godt.
Jeg fik nye relationer og kunne her være en god hjælper og støtte. Jeg mærkede en indre glæde ved at være i gang. Det var også ret krævende og greb om sig med nye problemstillinger. Her begyndte det så at gå galt i vores parforhold, for vi var ikke så enige, som jeg troede, vi var. Det blev klart, at kommunikation om det svære ikke var vores stærkeste side.
Desværre kom der også nogle sygdomsmæssige udfordringer for min hustru, som begyndte at sige fra som min støtte og hjælper. Jeg fortsatte alligevel mere og mere alene og fik alt for travlt. Det begyndte at gå ud over vores ægteskab og relation. Det var rigtig svært for mig, for jeg ønskede at være helhjertet og tro i det, jeg var gået i gang med.
Gulvtæppet blev trukket væk under mig, og min drøm brast helt og aldeles. Jeg valgte at stoppe min forretning. Der gik to uger, hvor jeg mærkede presset, skuffelsen og vreden over situationen. Hvor var Gud i alt det her? Jeg oplevede heldigvis i bøn til Gud, at jeg var nødt til at gå igennem denne rejse for at blive afklaret i mine værdier.
Min hustru og hendes behov er naturligvis mere vigtige end min forretning. Det blev klart for mig, at Gud havde set det hele og tillod, at jeg skulle igennem den proces. Jeg kunne have været meget forskånet, hvis vi havde haft en bedre kommunikation. Jeg har oplevet Guds godhed, for det er ok, at vi fejler, men det er vigtigt, at vi kommer op igen, og tillader Gud at vise os det, der skal til for at komme ovenpå igen.
Processen har været hård, men jeg er kommet videre og har det væsentligt bedre. Når jeg hører Helligåndens tale, er jeg gennem dette blevet klar over, jeg skal handle på det og ikke gå mine egne veje. Jeg har valgt at styrke vores ægteskab. Tak for samtale og fortsatte råd i processen. Hilsen fra en der har fået opmuntring.
Kærlig hilsen
Den anonyme
Kære ven
Tak for både samtale og dit ærlige skriv, som mange nok kan spejle sig i. Det er en stor styrke at kunne dele sine nederlag.
Gud giver altid en ny chance
Jeg forstår din skuffelse, vrede og smerte. Du er med alt i dig gået ind i opgaven, derfor er det smertefuldt, når tæppet trækkes væk. Skuffelse er i sin natur, at vores forventninger ikke indfries. Opgavens kompleksitet kan være større end forventet og egne kræfter mindre end forventet, og opbakningen var i dit tilfælde mangelfuld.
Du har tabt et ydre slag, men vundet visdom og et dybere forhold til din hustru. Dine Gudgivne gaver har du stadigvæk, og når Gud lukker en dør, så åbner han en anden dør. Du har i krisen lært meget om at bygge rigtigt. Jesus taler som bekendt om ’tårnets omkostninger’ og dette ’at drage i krig med for få mænd’. I dit tilfælde, var det rigtigt helt at stoppe visionen.
Andre gange skal visionen på pause eller nedtones for en tid. Når en vision mistes, kan vi opleve indadrettede følelser præget af mindreværd, selvbebrejdelser og vrede. Følelser kan også rettes udad – det var andres skyld, eller opad – hvor var du Gud? Når der vælges rigtigt, vil tankerne og følelserne langsomt indordne sig. Vi må forvente et følelsesmæssigt efterslæb, det tager tid, før vi oplever den fulde nødvendige indre ro. Gud kalder os ikke til at gå i stå, men på ny med større visdom at vandre fremad i fred og glæde.
Kan vi bruge ordet ”blanco check?”
Kommunikation er en kunst, vi alle øver os i. Begrebet en blanco check, vil jeg nok fremadrettet undgå at bruge. Det dækker jo et ja til al opbakning, uanset hvordan det går i fremtiden. Det ja giver vi, når vi bliver viet til hinanden, men en blanco check skal vel ikke gives til alle mulige visioner, for alt har som bekendt en tid.
’Og nu I, som siger: ”I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og bliver der et år og drive handel og tjene penge” I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: ”Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.”(Jak.4,13-15)
Det første spørgsmål må altid være,
om Gud siger ja. Altså et ja efter Guds ord,
et ja med Guds fred og et ja i omstændighederne.
Alle tre ledelys skal lyse grønt.
Forventningsafstemning
Jeg opmuntrer til præcise aftaler, når en mand eller hustru ønsker at kaste sig ind i nye job, tjenester eller visioner. Er der ikke et fælles ja, er visionen på pause. Er kommunikationen om det svære ikke god, er det måske netop her, der først skal investeres fremfor nye visioner. Jeg kender ikke dybden af beslutningsprocessen, og visioner kan være sundt, for uden visioner forvildes et folk, men visioner kan også være usund selvrealisering.
Det første spørgsmål må altid være, om Gud siger ja. Altså et ja efter Guds ord, et ja med Guds fred og et ja i omstændighederne. Alle tre ledelys skal lyse grønt.
Andre spørgsmål må handle om helbred og overskud til noget nyt og i så fald hvor meget? Ofte kan et ja til noget nyt betyde et nej til noget andet. I dialogen må vi få afstemt visionens omkostninger rent tidsmæssigt i dagligdagen, på ugeplan og årsplan.
Det økonomiske kan også give uoverensstemmelser, det må godt koste, men da ikke så meget eller? Generelt set at få afstemt forventningerne til hinanden er megavigtigt og ikke mindst i detaljerne. I ægteskabet vil vi opmuntre hinanden til at fuldføre vores kald. Det er smukt, at ægtefællen hjælper og redder, men når det gælder visioner, er der grænser.
Vi er gift med Kristus og hinanden – ikke med en opgave. Derfor er kriser og prøvelser ind imellem nødvendige. Det er særligt i kriser, at vores værdier eller værditab bliver tydelige. Du valgte din hustru fremfor din vision. Tillykke med dit rigtige valg.
Det uforudsete er et livsvilkår
At gå ud i en vision med tro er risikabelt. Tro staves risiko. Gud ønsker dog ikke, at tabte slag skal medføre, at vi går i stå. Du må også være nådig overfor dig selv.
Til trods for god kommunikation opstår der uforudsete situationer. Derfor kan et godt fundament være, at livselastikken ikke trækkes helt ud, og at der indlægges pitstop f.eks. efter tre måneder, for da sammen at tage en ny vurdering af omkostninger, tempo og hjertefred.
Den konkrete krise er en foræring
Du skriver så fint om, at det er ok at fejle, men vigtigt med Guds visdom til at komme videre. Du er et forbillede i at komme op på hesten igen. Naturligvis må I bruge tid til også at have en dialog om følelser, skuffelser, vrede og frustration. Du skriver, at I ikke er så gode til kommunikation om det svære. Her får I foræret en situation, for det er ofte i det konkrete, at vi bedst forstår og lærer nyt.
Tag derfor den aktuelle situation som en gave fra Gud. Jeg tænker, at I har fået en dybere relation til Gud og hinanden igennem krisen, hvilket er langt mere værd end det forgængelige guld. Med ønsket om Helligåndens vejledning og trøst til jer.
Kærlig hilsen
Poul Henning