En livspartner ud over det sædvanlige

Gud er en fantastisk samtalepartner, en fantastisk ven og en fantastisk hjælper – og det er faktisk ret fantastisk, at vi kan sige det om Gud.

I hverdagen, i livet, i verden, Gud er der hele tiden. Han er der, når jeg er trist. Han er der, når jeg er glad. Han er der, når jeg synes, livet gør ondt. Han er der både, når jeg har svært ved at overskue den store verden og min egen lille verden. Gud er der hele tiden, og han er en fantastisk samtalepartner. Der er ikke noget, han ikke vil snakke om, der er ikke noget, han ikke er interesseret i, og der er ingen andre i hele verden, der kender dig bedre end lige præcis ham. Sådan en samtalepartner er altså god at have.

Sådan en ven er god at have. Han er intet mindre end den perfekte ven. I Romerbrevet siger Paulus, græd med de grædende og glæd jer med de glade. På den måde afspejler vi nemlig Guds kærlighed. Mon ikke vi alle sammen kender til at være lidt nedtrykt, træt eller bare i lidt dårligt humør, og så møde en, der er alt for glad og råber alt for højt.

De fleste af os har nok også prøvet det modsatte; at indtage et rum i fantastisk humør og så blive mødt af en mur af dårlig stemning, der suger livsglæde ud af kroppen, som mel i et glas vand. Sådan er det ikke med Gud. Gud er den perfekte ven, der altid kan rumme os og altid er klar til at møde os med lige præcis det humør, vi har.

Jeg tror, der er en væsentlig pointe i, at Paulus ikke siger, få de grædende til at holde op med at græde, eller giv de grædende gode råd til, hvordan de får det bedre. Nogle gange skal man bare græde med de grædende. Møde dem, der hvor de er. Det er sådan Gud gør med os, og det er sådan, vi må øve os i at gøre overfor hinanden.

At have en fantastisk samtalepartner og en fantastisk ven er i sig selv en fantastisk hjælp i livet, og alene af den grund kan man med rette kalde Gud for en fantastisk hjælper.

Men han kan hjælpe med meget mere end det – og på en måde er det vel egentlig lidt for fladt at kalde en almægtig frelser for en fantastisk hjælper. Men eftersom der ikke findes et behov, en udfordring eller et problem, som Gud ikke kan hjælpe dig med, så må vi med rette kalde ham en fantastisk hjælper – og at han så ovenikøbet også er en fantastisk frelser, gør jo bare det hele endnu bedre.

I perioder kan man godt komme til at glemme at bruge Gud som samtalepartner, ven og hjælper – men det er altså ærgerligt, når nu livet bliver så meget bedre af at gøre det.

I vores fællesskaber kan vi også nogle gange glemme at være gode samtalepartnere, venner og hjælpere, og det er ikke altid, vi orker at græde med de grædende og glæde os med de glade, men det er værd at stræbe efter, og når vi husker det, så bliver vores fællesskaber enormt meget mere værdifulde.
Hvor der er indbyrdes kærlighed, er der nemlig også meget mere plads til Guds kærlighed.