Kan konge og fædreland bestå uden Gud?

Danmarks nye konge, Frederik 10, valgte ikke at nævne Gud i sit valgsprog, som lyder “Forbudne, forpligtet, for Kongeriget Danmark. Det er første gang siden 1848, at regenten ikke har Gud med. Historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen mener, at det er et eksperiment at skære Gud ud af Kongehuset.

Som så mange andre var historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen spændt på, om den nye konge i sin lille tale fra balkonen på Christiansborg og i sit valgsprog ville inkludere eller ekskludere den religiøse dimension. Det blev kun til en formulering om “det, der er større end os.” På spørgsmål om vi så stadigt har et kristent monarki i Danmark, svarer Sebastian Olden-Jørgensen:

“Nej egentlig ikke. Formuleringen “det, der er større end os” kan man selvfølgelig, hvis man gerne vil, godt lægge noget religiøst i, men det er meget diffust, og det er uden nogen form for klar kristen markør. Det er så langt som Kong Frederik er parat til at gå i retning af det religiøse og det kristelige. Det er ikke ret langt. Men alligevel har kongen ønsket en stor fin gudstjeneste i Århus i anledning af tronskiftet.

Her vil han selvfølgelig respektere traditionen og tilknytning til folkekirken. Det viser, at han ikke har tænkt sig at bryde med folkekirken. Men indtil videre er der ikke skyggen af personlig bekendelse.

Det sidste, Dronning Margrethe sagde, før hun forlod statsrådet, hvor hun underskrev sin abdikation, var “Gud bevare kongen”. Hun har aldrig lagt skjul på sin kristne tro og tilkendegivet den i mange interviews. Hvad tror du, det kommer til at betyde for nationen, at vi ikke længere har et overhoved, der helt naturligt taler om sit forhold til Gud?

“Jeg tror ikke, det kommer til at betyde så meget, fordi den sidste generation af danskere har set en stor stigning blandt kulturpersonligheder og politikere, der åbent bekender sig til kristendommen. For blot et par årtier siden talte man ikke offentligt om sin tro, men holdt det for sig selv. Men nu taler mange kendte gerne om det. Dronningen var meget bekendende i forhold til sin tro i en tid, hvor få talte om deres tro, men nu, hvor så mange andre gør det, kommer det nok til at betyde mindre, om kongen gør det.”

Men der er vel forskel på om det er en folkevalgt politiker, en forfatter eller om det er monarken, der bekender sin tro?

“Ja, og det bliver interessant at se, hvordan det vil gå. Vil Kong Frederik tømme kongedømmet for den religiøse dimension ved at reducere det til det minimale af, hvad pligten tilsiger ham? De tre begreber Gud, Konge og Fædreland har traditionelt set udgjort en stærk enhed, Men hvad sker der, hvis man skærer voldsomt ned på den ene, og i dette tilfælde Gud? Så kan man frygte, at der med tiden kun er kongen som person og som kendis tilbage.”

Monarkiet blev kristnet

I sit budskab til statsrådet om dronnings abdikation, kalder Kong Frederik sig selv for konge af Guds nåde, ligesom hans forfædre på tronen også har gjort. Er monarkiet en styreform, der udspringer af kristendommen?

“Nej. Historisk set udsprang monarkiet af nogle “rockere og røverbander”, der groft sagt bare havde sat sig på på magten og krævede beskyttelsepenge.
Senere blev de kristne og blev også kristnet. Det tydeligste tegn på det kristne monarki er nemlig, at man i den tidlige middelalder begynder at salve og krone kongerne efter bibelsk forbillede. Man døber ikke bare personerne, men man døber også kongedømmet og giver det en kristen dimension. Og sådan har det været siden den tidlige middelalder og frem til i dag, hvor det er under afvikling. I Danmark blev det jo i realiteten afviklet ved Grundlovens indførelse, hvor man holdt op med at salve kongen. Kongedømmet er derfor ikke kristent i sin oprindelse, men det er blevet kristnet noget så eftertrykkeligt undervejs og det er så under afvikling.”

Nu har kongen så valgt som den første siden 1849 ikke at have et kristent valgsprog. Hvordan fortolker du indholdet i det?

“Det er egentlig meget traditionelt, men jo ikke religiøst. Forbundne og for kongerige i Danmark handler om det nationale fællesskab. Det udtrykker en forbundethed mellem konge og befolkning. Vi er alle sammen danskere. Vi er alle sammen fælles. Det er det tradtionelle formuleret på en ny måde. Ved samtidigt at bruge ordet forpligtet, siger kongen, at det fællesskab er han forpligtet på. Alt i alt handler valgsproget om et nationalt fællesskab, han som konge er en del af og forpligtet på.”

Kongen og folkekirken

Hvad betyder det for folkekirken, at regenten er kirkens overhoved?

“Det er jo indskrevet i Grundloven, at regenten skal være medlem af folkekirken og dermed er overhoved. Men det er jo et meget formelt overhoved. Vi har en kirkeminister, som også fungerer som kirkens øverste chef. Det er jo heller ikke Dronning Margrethe eller Kong Frederik, der sidder og retter i de liturgiske tekster. De er gummistempler på det punkt ligesom på alle andre love.”

Betyder det noget for folkekirken om regenten er personlig troende ligesom Dronning Margrethe?

“Jeg tror ikke, det betyder så forfærdelig meget. Det, folkekirken frygter mest, er at miste sin stilling som statskirke. Altså at båndene mellem staten og kirken løsnes. I den sammenhæng spiller monarken en rolle, for hvis kongen distancerer sig fra folkekirken, så kan staten også gøre det. Og så kan kan spøgelset – adskillelse mellem kirke og stat – begynde at rejse sig. Men hvis kongen holder fast i forbindelsen til folkekirken, så er der en bolt, der holder fast, og så håber man, at de andre også holder.

Da grundloven bliver indført i 1849, får alle danskere religionsfrihed undtagen regenten. Den, som sidder på tronen, skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke i Danmark, som er folkekirken. Hvorfor blev det besluttet, at regenten som den eneste i kongeriget ikke selv kan bestemme, hvilken tro han eller hun officielt vil tilhøre?

“Det var nok en fuldstændig rigtig forståelse af religionens betydning for samfundets sammenhængskraft, der var afgørende. Og så en frygt for katolikker. Altså en frygt for, hvad en forskellighed i religion mellem kongehus og folk kan betyde af politisk splittelse og tumult, sådan som man har set det tidligere i historien. Så beslutningen, om at regenten skal tilhøre folkekirken, har at gøre med omsorgen for samfundets sammenhængskraft.

Hvad skal binde nationen sammen?

Selvom mange danskere måske ikke er særligt troende til hverdag, så var mange alligevel glade for, at Dronning Margrethe sagde “Gud bevare Danmark” hvert år i sin nytårstale. Det var netop med til at give selv ikke-troende en fornemmelse af sammenhængskraft. Hvis det går i opløsning, kan konge og fædreland så bestå uden Gud?

“Ja, det er det store spørgsmål. Selvom det religiøse tidligere var en meget stærkere sammenhængskraft end i vor tid, så formåede Dronning Margrethe gennem det religiøse at skabe sammenhængskraft. Hun bevarede det kristelige med sin person. Det element af sammenhængskraften lægger kongen nu op til at svække. Og så kan man spørge sig selv, hvad det er, der binder nationen sammen? Faren er, at det hele bliver personfikseret og meget følelsebetonet, fordi der ikke er andet tilbage. Det er selvfølgelig det nationale, som kongen har med i valgsproget. Men vi har også set de senere år, hvordan det nationale har været årsag til megen splittelse. Så det er klart et eksperiment at skære Gud ud af kongehuset.”

Notits: Denne artikel er skrevet, inden udgivelsen af bogen ’Kongeord’, hvor kong Frederik giver udtryk for sin tro på Gud og forsikrer, at han vil sige ”Gud bevare Danmark” i sin nytårstale.