Benny stillede et spørgsmål ud i luften, men blev forskrækket, da han fik svar

Jeg var 22 år gammel. Jeg havde levet det meste af mit liv på stoffer og havde drukket meget. Jeg levede meget i musikmiljøet, og der var meget gang i den. Jeg var tit skæv og fuld.

Så var der en måned, hvor jeg simpelthen bare ikke kunne ryge hash længere, og jeg kunne ikke drikke mig fuld længere, og jeg tænkte over, hvordan det kunne være, at jeg ikke kunne gøre det. Om natten var det, som om Gud talte til mig i drømme, og om dagen oplevede jeg, at jeg begyndte at tænke meget på Gud. Jeg begyndte at få lyst til at tale om Gud til andre mennesker. Jeg vidste ikke selv hvorfor. Alligevel havde jeg det rigtig dårligt indvendigt.

En aften, da jeg kom hjem fra et diskotek, og jeg skulle til at lægge mig til at sove alene i min lejlighed, sagde jeg sådan bare ud i luften: ”Hvorfor skal jeg leve sådan et lorteliv?” Lige da jeg havde sagt det, var det som en boomerang, der kom ind i hovedet på mig. Der var en stemme, der sagde: ”Hvorfor tror du ikke på mit ord?”

Den stemme blev jeg så forskrækket over, at jeg smed mig i min seng og lå og rystede af skræk, mens jeg tænkte, ”det her plejer man ikke at opleve, at der kommer en stemme tilbage, når man snakker ud i luften.” Jeg var ikke en personlig kristen dengang, men stemmen gjorde mig så forskrækket. Jeg prøvede at sige højt til mig selv: ”Det her er ikke Gud, det er dig selv, der snakker nu, du er ved at blive tosset.”

Der gik nogle dage, så vågnede jeg op en morgen og kunne ikke holde det ud mere. Jeg lagde mig på mine knæ midt i min lejlighed og sagde, ”Gud, hvis det er dig, som er ude efter mig, som kalder på mig og forfølger mig, så vil jeg godt bede dig om, at der sker noget lige nu, for jeg har brug for, at der sker noget nyt i mit liv.”

Lige da jeg havde sagt det, ringede det på min dør. Der stod to mennesker, og de ville fortælle mig om Jesus Kristus. Jeg sagde til dem: ”I får fem minutter til at fortælle, hvad I har på hjerte, og så går I igen.” De kom ind og fortalte mig, at Jesus døde på korset for min skyld. Det var en gave, som Gud gerne ville give til mig, som jeg kunne tage imod helt gratis, helt uden selv at betale noget for det.”

Da de var gået ud ad døren, var jeg helt tummelumsk og jeg tænkte: ”Hvad i alverden er det, der er foregået her.” Så kiggede jeg ud ad vinduet og tænkte, ”det træ der, har jeg aldrig set før.” Det havde stået foran mit vindue, og jeg havde aldrig lagt mærke til det. Jeg oplevede, at der var et nyt lys i min lejlighed, og at Jesus lige pludselig var blevet levende for mig. Fra den dag begyndte jeg for alvor at give mit liv til Jesus. Jeg begyndte at bede til Gud og tale til ham, som om han var min bedste ven. Det er mange år siden nu, men siden da har jeg bare oplevet, at Gud har været med mig hele vejen.

Fra bogen ”117 Gudsoplevelser” af Per Bracher. Kan købes på Hosianna.dk