Bliver vi frelst ved tro eller egne anstrengelser?

Kære Anne

Jeg blev Jesu discipel for et år siden. Jeg fik at vide, at frelse er en gave fra Gud, som jeg modtager ved tro, fordi Jesus betalte prisen. Dette var en stor lettelse, fordi jeg havde prøvet næsten alle metoder for at komme til himlen ved mine egne gode gerninger. Men for nylig læste jeg i Bibelen, at vi skal arbejde på vores egen frelse med frygt og skælven. Er dette ikke en modsigelse af, hvad jeg først fik at vide? Jeg er forvirret! Kan du forklare det?

Helle

Kære Helle

Ja, det kan være forvirrende at læse to vers, der lyder som om, de modsiger hinanden. Den bedste måde, at fortolke Bibelen på, er at lade den fortolke sig selv. For at gøre dette skal man sammenligne så mange skriftsteder om et emne som muligt. Dette giver et klart billede af, hvad Bibelen siger i sin helhed. Nogle emner kan føles som puslespil, og det kan tage lidt tid og tålmodighed at sætte brikkerne sammen. Men slutresultatet er det hele værd.

Bibelsk frelse er både en begivenhed og en proces. Det første skridt er en begivenhed, der sker, når vi vælger at tro på Jesus. Så begynder en proces frem til det sidste trin, når Jesus kommer for at hente os hjem. På denne livslange rejse har Gud gjort sin del, og vi har også et ansvar for at gøre vores del.

I Efeserbrevet 2,8-9 står der: ”Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af”. Gud gjorde sin del, da han sendte Jesus for at dø for hele verdens synder. I den forstand var frelse for hele verden en afsluttet aftale – vi blev alle potentielt frelst, da Jesus døde på korset.

Dette får dog kun personlig effekt, når man træffer et personligt valg om at reagere på Guds kærlighedshandling og tro på Jesus som sin Frelser. Dette valg om at tro er en nåde, som ikke skyldes os selv; det er en gave fra Gud. Så siger Paulus i Filipperbrevet 2,12, at vi skal ”…arbejde på jeres frelse med frygt og bæven”. Og Jakob skriver om troen – ”… hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død”. (Jakob 2,17)

Disse skriftsteder beskriver discipelskabets rejse – en livslang proces. Hvor let eller svært det er, afhænger af, hvor meget hver enkelt er villig til at lære Guds ord og adlyde det. I løbet af dette livslange discipelskab udlever vi vores egen frelse med frygt og skælven, velvidende, at vi har et ansvar for at gøre vores del for at holde os fri fra den synd, som Jesus befriede os fra, da han døde på korset.

Vi lever vores tro ud med gode gerninger, der bringer ære til Gud. Disse gerninger er ikke for at gøre os fortjent til vores frelse, men for at bekræfte vores kærlighed til Jesus ved at adlyde hans befalinger, som han sagde i John 14,15. 21 og 23. Dette bringer os til de næste to vers i dette puslespil. Jesus sagde i Matt. 24,13, at enhver, der holder ud indtil enden, vil blive frelst. Og Hebræerbrevet 9,28 siger om Kristus: ”Når han senere kommer tilbage, er det ikke for at ofre sig selv igen, men for at frelse alle dem, der med forventning ser frem til hans komme”.

Når vi gør dette, er belønningen i slutningen af vores liv den endelige frelse, der giver os adgang til det evige liv, som er lovet dem, der følger Jesus indtil enden. Det er som at krydse målstregen i slutningen af et løb. Disse skriftsteder tilsammen forklarer Gud-og-mig-dynamikken i, hvordan frelsen sker, indtil vi kommer til himlen. Frelsen som begivenhed begynder, når jeg vælger at tro på Jesus.

Så løber jeg mit løb ved at udleve min frelse med frygt og skælven, og træffer valg i overensstemmelse med Bibelen som min absolutte sandhed. Jeg afslutter mit liv ved at fuldføre dette løb, og min belønning er den færdige frelsesproces. Paulus bruger et lignende billede i Romerbrevet 13,11, hvor han skriver: ”frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende”.

Dette viser en rejse, der blev startet af nåde gennem tro, og som nu viser sig gennem gerninger. Af nåde bliver vi frelst gennem tro, men vores gerninger er beviset på, at vores tro var og bliver ved med at være ægte og vil blive belønnet ved frelse, når vi dør, eller når Jesus kommer for at tage os hjem.

Kærlig hilsen
Anne